Emily Tomlinson er tilbage. Skolen kalder, Drengene irritere og nye bekendtskaber skabes.
Efter hvad der skete med Emily, har hun valgt ikke at have noget med drengen at gøre over hovedet. Nico kommer dumpende ind i billedet. Hvad er hans ærne at g...
Min hånd var flettet ind i hans, mens vi gik gennem parken. Han havde givet mig noget nyt tøj og jeg havde endda stadig min mobil, vi havde en lille diskussion om hvor vidt jeg måtte ha den eller ikke måtte, og jeg vandt. Han tog mig med over alt, men jeg elskede at være i hans selskab så jeg tog det ik så tungt. Vi havde endda købt et hus, det syntes han var på tide. Et fint lille hus. "Emily... " jeg kiggede op på ham og smilede. "ja Zayn?" han smilede over den måde jeg sagde hans navn. "du skal ha noget pænt tøj på i aften... okay?" jeg nikkede og smilede stort til ham. Han lagde sin arm om min skulder og trak mig ind til ham. jeg havde det helt vildt godt med Zayn. Der var noget over ham. Da vi kom hjem tog Zayn bilnøglerne og kyssede mig farvel. "jeg kommer hjem og henter dig kl. 17:30... vær klar smukke" jeg nikkede og lagde mine hænder på hans kinder og kyssede ham en sidste gang inden han forsvandt ud af døren. Jeg gik ud i køkkenet og kogte noget vand så jeg kunne få noget te. Min mobil vibrerede i min baglomme og jeg tog den frem. Ukendt nummer? Jeg lagde på og lagde den på køkkenbordet. Kl. var 14 præcis så jeg havde 1 time til at slappe af i. min mobil vibrerede igen og jeg sukkede. Hvem var så desperate efter at få fat i mig? jeg tog den og satte den op til øret.
(Emily's nye tøj)
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
"Emily!..." stemmen lød så bekendt... jeg kunne bare ikke sætte navn på den. "hvem snakker jeg med?" spurgte jeg lidt forvirret. "Emily... det er mig Liam" jeg skyndte mig at lægge på. Hvad vil han mig? Det var ham der var skyld i at jeg havde det så dårligt. Ham der var skyld i at jeg nu har de største ar på sjælen... sammen med hans 'venner'
Kedlen klikkede hvilket betød at vandet var færdig med at koge. Jeg fandt min elskede kop frem som jeg havde fået af Zayn for 4 dage siden. Jeg elskede den virkelig meget, men jeg elsker dog stadig ham højst. Zayn fortalte at han havde hentet mig på hospitalet, og havde fået mig hjem til vores hus. Jeg havde nogle sår her og der, men det var ikke så slemt som det kunne have været. Han havde endda også vidst mig nogle billeder hvor jeg lå bundet i en seng. Jeg havde grædt ud på Zayns skulder i lang tid. Jeg kan huske at jeg var faldet i søvn i hans arme. Og dagen efter var jeg vågnet med den sygeste hovedpine.
Inden jeg havde nået at se mig om var klokken blevet 15:30 havde jeg virkelig været så optaget af mine tanker? Nå... fuck it! Jeg satte den tomme kop fra mig og skyndte mig op for at tage et bad. Da jeg var færdig med badet var klokken blevet 16:15 og det gav mig en smule stres. Jeg åbnede mit skab og trak en sort kjole ud som gik til under røven. Det elskede Zayn virkelig. Jeg trak den over hovedet og fik mit hår tørret og krøllet. Min make up var enkel. Eyeliner, mascara og en mørkerød læbestift. Og en hat. Den var flot og passede til kjolen... den røg sku nok senere... eller skulle jeg lade vær med at tage den på? jeg tro jeg lader vær... jeg trak mine stiletter på og kiggede en sidste gang i spejlet. (Emily's outfit)
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
