Somewhere far away

Escape

Emilys synsvinkel

Mit hoved dunkede og jeg havde det som om jeg skulle dø. Mit underliv sveg og det gjorde ondt når jeg ville gå rundt så jeg havde stort set kun lagt i min seng. Jeg havde intet hørt fra Zayn eller Justin i dag, hvilket jeg også var glad for. Jeg kunne ikke huske hvad der var sket, og det dræber mig seriøst ikke at vide det. "HALLO!" råbte jeg højt. Der var intet svar og jeg samlede kræfter til at rejse mig fra min 'seng'. Med besvær kom jeg over til døren og bankede et par gange hvorefter jeg trak ned i håndtaget. Døren gled stille op og jeg trådte forskrækket tilbage. Døren... den er åben? 

Jeg gik ud på gangen og kiggede ned af de lange gange. Der var helt mørkt. Jeg trådte med bankende hjerte ud på det kolde betongulv. Og gik til højre. Jeg kom til enden af gangen hvor der var en dør hvor der stod 'Kontor' på... jeg åbnede døren langsomt og gik forsigtigt ind. Der var stadig helt stille og jeg er sikker på at hvis der var en person lige nu... ville vedkommende kunne høre mit hjerte. Jeg så et skilt hænge ned fra loftet, det lyste grønt og der stod med store bogstaver 'EXIT' jeg gik hurtigt der over. Jeg smilede stort da jeg endelig kunne komme væk her fra. Den kolde vind ramte min hud med det samme og gåsehuden angreb mig straks. Jeg gik mod grus stien der førte herned, men da jeg så billygter komme denne vej løb jeg over de små sten og ind i skoven. Jeg fortsatte med at løbe, mine fødder gjorde ondt efter jeg op til flere gange havde trådt på små grene og sten. Jeg stoppede først med at løbe da jeg ikke kunne få vejret mere. 2 små knæklyde fik mig til at fare sammen. Min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere. 

Da der pludselig lød en knurren løb jeg videre ind i skoven og blev ved med at kigge mig over skulderen. Den knurrene lyd stoppede og jeg gled ned af et træ. 'Jeg elsker dig' 'vi ved begge jeg ik er sød' 'DU OVERLEVER IKKE!' stemmerne fra værelset kom frem igen og det var værre end der 'du kan ikke flygte' hvad hvis de havde ret? ' der er intet du kan gøre' 'du burde bare tag dit eget liv!' jeg sukkede og mærkede en varm dråbe trille elegant ned af min kind 'du er nyttesløs' jeg mærkede et stik i hjertet da stemmen lød bekendt. 'Det her var en fejl det hele og hende!' det var det min mor sagde inden hun tog sine ting og rejste. Hun kunne måske ik li mig? Var alle de år hun var sammen med mig bare skuespil? Det kan det umuligt ha været... eller kan det?

Det var sommerferie og vi skulle på ferie til Kreta "skattepige kan du løbe op og tag din kuffert" jeg nikkede glad til min far. Jeg var løb op af trapperne og indt på mit værelse. Jeg fik fat i den og ud på gangen da jeg hørte min mor råbe af min far. Jeg gik ned af trappen helt stille og sad der og så på at de råbte efter hinanden. Da min mors ord ramte mig mærkede jeg et stik i hjertet. "Det var en fejl det hele! Og hende" hun pegede op af trappen og fik øjenkontakt med mig. Hendes hænder dækkede hurtigt sin mund og hun skyndte sig at tage sine ting og løbe ud af hoveddøren. Min far kiggede der hvor hun havde kigget og fik også øjenkontakt med mig. Hans øjne var fyldt med sorg og han sukkede hårdt "vi skal ikke afsted alligevel" mumlede han lavt, men jeg kunne sagtens høre det. Jeg lod min kuffert stå på trappen og jeg løb ind på mit værelse og smækkede hårdt døren bag mig og smed mig grædende i sengen.

Tårene løb stille ned over mine kinder mens jeg langsomt kom tilbage til virkeligheden igen. Stemmerne var det værste ved det her. De havde fulgt mig siden den dag. Senere hen havde jeg så fået de der sprøjter... jeg ved stadig ik hvordan Justin og Zayn fik mig til at falde ned. Drengen havde aldrig fået det at vide, altså det med at jeg hører stemmer. Det gav et sæt i mig da jeg endnu en gang hørte en gren knække under presset. Jeg skyndte mig at rejse mig og gik længer ind i skoven. Jeg så mig over skulderen og var tæt på at skrige da jeg gik ind i en person som hurtigt lagde sine hænder over min mund. "Mhmmmh" han tyssede på mig og piftede så der et par minutter efter kom en hund løbende mod ham. Hans ene hånd over min mund og den anden rundt om livet på mig. Jeg prøvede at sparke ud efter ham, men mærkede i stedet en rungende smerte flyve gennem mit hoved da han slog det ind i et træ. Jeg mærkede hvordan smerten langsomt flød ud i min krop og lukkede øjnene.