Somewhere far away

Sold Again

Jeg vågnede op, helt frisk. Det hjalp at sove, åbenbart.

Jeg satte mig op og så Niall sidde ved min side. Han så, så sød ud! Jeg nussede ham i håret og kyssede ham på kinden. Et smil spillede sig over hans læber. Jeg stod ud af sengen og gik over og fandt noget afslappet tøj frem. Det var en smule besværligt med benet, men jeg klarede det. Jeg traskede ned af trappen og ud i køkkenet. Jeg så på frugtskålen og rynkede næsen.

Det er ikke lige mig det der. Jeg tag en kop vand og stillede mig ved døren, det ville blive en dejlig dag. Efter at ha kigget lidt valgte jeg og sætte mig ud i haven, hvorfor ikke udnytte vejret? Solen skinnede allerede, fuglene sang og ældre damer luftede deres hund... En normal dag, som alle andre, hvis man da kunne kalde dem normale. Jeg smilede til et ægtepar der kom gående forbi, de havde ikke travlt, ikke hvad det så ud til. Et postbud holdte ind foran huset og smed noget post i postkassen.

Han hilste pænt på en ung knægt der kom cyklende med avisen. Jeg sukkede og kiggede op på den blå himmel. "Hej... øhm, bor Liam her?" jeg kiggede over på en ung pige der smilede sødt. "øh... ja, hvem er du?" hun smilede stort og satte sig ved siden af mig på gyngesofaen. "Jeg er Danielle... Liams kæreste" jeg nikkede og smilede. "Så du er den heldige pige" hun kiggede smilende op på mig. "nu skal jeg hente ham" jeg rejste mig og humpede indenfor igen, op af trappen og mod Liams værelse. "Liam..." jeg bankede på og åbnede døren. "Liam... Der står en pige nedenunder og spørger efter dig" han svarede ikke "LIAM!" han kiggede panisk op på mig. Og sukkede. "Gå i seng Emily" mumlede han. "Men... der står en pige nedenunder og spørger efter dig" sagde jeg igen og han satte sig op. "hvem?" jeg fokuserede meget på ikke at kigge på hans mave. "Danielle..." han kiggede smilende op og skyndte sig at få tøj på. "du kan bare sende hende op" sagde han mens han tog sine bukser på. "okay..." mumlede jeg og bevægede mig nedenunder igen. "Danielle... du kan bare gå op til ham... op af trappen og sidste dør på højre hånd" sagde jeg og smilede til hende. "Tak" sagde hun glad og bevægede sig ind i huset. Jeg satte mig endnu engang ned på gyngesofaen og kiggede ud over haven. Den lignede praktisk talt lort. Jeg sukkede, der var et eller andet galt. Men jeg kunne ikke sætte finger på hvad det var. Jeg gyngede frem og tilbage i et roligt tempo og nød det varme vejr.

"Em... du skal vågne" jeg åbnede stille øjnene og kiggede op i et par lysegrå øjne. Louis. "Jeg gider ikke" mumlede jeg og gled mig i øjnene. "Men Emily... du har sat der i jeg ved ikke hvor lang tid" jeg kiggede ud over den rodet have og sukkede endnu engang. Det var blevet køligt i vejret. "Hvad er klokken?" han kiggede på mig med et smil. "den er 17:10 er du ikke sulten?" Jeg rystede svagt på hovedet "Emily! du bliver nødt til at spise!" jeg kiggede op på ham "Men... jeg er ikke sulten" han rullede øjne af mig "kom nu vi går indenfor" jeg sukkede tungt og rejste mig. "Emily... vil du ha noget kage" jeg kiggede på Niall der sad med chokoladekage over det hele i hovedet "nej" sagde jeg og skyndte mig videre, så hurtigt jeg nu kunne. Det gav mig kvalme bare af at se på det. Jeg humpede op på værelset og smed mig i sengen. Jeg var ret træt. Hvorfor ved jeg ikke.

Der lød 3 forsigtige bank på min dør og den åbnede stille. "Emily... Kan vi lige snakke?" jeg kiggede op på Harry der stille kom mod mig. Da han satte sig på sengen rettede jeg mig op og fik med det samme, øjenkontakt. "Jeg er så frygtelig ked af det her" mumlede han og begyndte at ryste. Jeg lagde en hånd på hans skulder og jeg smilede svagt til ham. "Ked af hvad?" han kiggede op med blanke øjne. "Alt det her... du fortjener det ikke..." han lænede sig frem og lagde armene om mig. Jeg gengældte krammet og begyndte stille at ryste da jeg mærkede et stik ind i armen. "Og specielt det der kommer til at ske nu" mumlede han. Jeg rystede svagt mens han lagde mig i sengen

Zayns synsvinkel

Jeg havde aftalt med Harry at mødes med ham kl. 18:30 Lige nu var den 18:05 Jeg var i rigtig god tid. Da en sort bil kørte ind på parkeringspladsen få min efter, kunne jeg gætte mig til at det var Harry. Han ved hvor meget jeg hader at vente. Emily havde overrakt ham beskeden om at jeg ville tale med ham, og det havde jeg gjort. En høj ranket fyr steg ud af bilen og fik båret en ung pige med sig hen til mig. Hendes hår havde den samme farve som da jeg havde fat i hende sidt. "Her har du Emily... vil du ik nok passe på hende?" bad han. Jeg kunne godt følge ham, hun var pæn, dejlig og sød. Selvfølgelig skulle jeg da nok passe på hende. "jeg skal gøre midt bedste" mumlede jeg og undlod at fortælle at hun ikke skule være ved mig, men ved en anden person. Han nikkede og jeg gav ham de 100.000$ jeg havde lovet ham. Jeg fik Emily over i min Audi og fik spændt hende fast i den. Jeg fik hurtigt spændt mig og satte hurtigt min Audi i gear. Vejen hjem var lang. Og helt klart kedelig. Men hey, heller et sovende vidunder ved siden af sig, end en hysterisk teenagepige. Har jeg ret?