Somewhere far away

Is She Not Eating?

"Austin! Austin! Luke siger at... Wow" en høj fyr kom løbende ud i gangen og stoppede sin sætning da han så mig. Hans brune hår sad perfekt og matchede hans gyldenbrune hud. Han stod op af dørkarmen og smilede flirtende til mig. "Jeg tror ikke du har introducerede din lille veninde der" jeg kiggede på Austin som himlede med øjnene.

Jeg grinte af ham, hvilket førte til at han skubbede til mig så jeg var ved at falde. "Math... det her er Emily, eller Em som jeg kalder hende... Em den flirtende trold der er Mathew, bedre kendt som Math" Mathew kiggede olmt på Austin. "tak... virkelig" Austin knipsede med fingrene og pegede på Mathew. "Så er det kun jer der bor her?" spurgte jeg sille. "åh nej kære... der bor en mere" sagde Mathew med en sjov stemme. "Jamen... fint så" mumlede jeg og satte mig på gulvet for at få min sko af. "hvad har hun gang i?" spurgte Math.

Austin kiggede underligt på mig og rystede svagt på hovedet. "spørg mig ikke... Em vi tager ikke skoene af her" jeg sukkede og lagde mig ned. hvorfor sagde de ikke det noget før? helt ærligt! Ved de hvor hårdt det er at komme op med bandage rundt om det ene ben? "kom her Em" sagde Austin stille og gav mig en hånd. "tak" Jeg kom op og stå og kunne føle Mathew stirrer på mig. Jeg fik øjenkontakt med ham. "hvad? har du aldrig set en pige eller hvad?" Jeg kunne hører Austin begynde at grine. "helt ærligt hvad er det der er så sjovt?" de rystede bække på hovedet og gik.

Jeg formede et 'o' med munden og holde hænderne op. "Jeg skal nok hjælpe mig selv så!" råbte jeg efter dem og fumlede mig vej frem. Jeg kom ind i noget der mindede om en stue. jeg satte mig i sofaen og kiggede lidt rundt. "hvad har du lavet med dit ben?" lød det bag mig. jeg fik et kæmpe chok så et skrig forlod mig. Hans grin fyldte rummet og jeg kiggede op i hans brune øjne. "Mathew! du var ved at give mig hjertestop!" sagde jeg stille og gemte mit hovede i hænderne. Han grinte og hoppede over sofakanten så han sad ved siden af mig. "jeg blev skudt" han kiggede måbende på mig. "seriøst?" jeg nikkede stille og fugtede mine læber.

Der lagde sig en mærkelig stemning rundt om os. "nå..." Mathew klappede sine hænder sammen og rejste sig. "Jeg vil bikse noget mad sammen... vil du ha noget?" jeg rystede på hovedet "nej tak" sagde jeg hurtigt bagefter. "det må du selv om" mumlede han inden han forsvandt ind i et andet rum. Jeg lagde mig tilbage og kiggede op i loftet. Der gik lidt tid så kom Mathew ind igen. "så... Hvor kender du Austin fra? Jeg mener... se dig lige, du er langt over standard" jeg kiggede på ham og rynkede brynene "det var en kompliment" sagde han uden at se på mig. "tak tror jeg... " han nikkede. "fortæl så!" jeg holdte mine hænder op i forsvar "rolig... altså vi er ex- kærester... øhm... ja... " jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg ved jo ikke hvor meget han har fortalt om mig... men efter som at Mathew ikke vidste hvem jeg var, så gætter jeg på intet. "hmm... hvem slog op" jeg kiggede lidt på ham. "det tror jeg... at jeg gjorde" mumlede jeg. "det giver mening... Jeg er sikker på at han ikke ville af med dig" flirtede han med mig? "Hvor er Austin egentligt henne?" spurgte jeg stille og kiggede rundt i stuen igen. "han er på photoshoot, så han kommer først hjem om et par timer" jeg nikkede. "vent... photoshoot? er han model?" Mathew nikkede. "det blev han for 1 år siden... han var lige kommet ud af fængslet og så mødte vi hinanden, jeg spurgte om han vil med ned og se hvad jeg arbejdede med... de søgte mandelig modeller på modelbureau unique models." jeg kiggede lidt på ham. "så du er også model!?" han nikkede og kiggede på mig, han havde burgerdressing i mundvigen, så jeg begyndte at grine.

"Hvad?" nu var det hans tur til at kigge forvirret på mig. "du har noget... sådan lige der..." jeg pegede på ham. Han prøvede at skubbe noget væk på kinden, men der var jo ikke noget på kinden. "Her nu skal jeg" jeg rykkede mig tætter på han så vi var få cm. fra hinanden. Jeg lagde min ene hånd på hans ene kind og den anden brugte jeg til at fjerne burgerdressingen. Jeg fik det på fingeren og stak det i munden på ham. Vi fik øjenkontakt igen. "du... du har også noget... lige der" sagde han og placerede hans læber på mine. Jeg lagde mine hænder på hans skulder for at skubbe ham væk. "næh har Math fået dame på?" lød det bag mig. Mathew trak sig og smilede op til en person. "hvis jeg har... er du så jaloux?" Mathew lagde armen om mig. "slip mig" sagde jeg surt og prøvede at rejse mig fra sofaen. En hånd lagde sig om min arm og hjalp mig op. "tak" mumlede jeg og humpede ud mod gangen. "det var så lidt" hørte jeg ham råbe efter mig. Jeg åbnede døren og gik udenfor, med meget besvær. Hvorfor er det mig det skal gå ud over. Altså jo jeg nødt kysset, men igen, jeg kender ham ikke. Jeg satte mig nede ved stranden, jeg ved ikke hvorfor, det virker bare normalt og så fredfyldt.