Emilys synsvinkel
"Undskyld Emily" mumlede Nico som så også var Justin... der kom et stykke stof op foran min mund og næse og jeg ville helst ikke trække vejret men et slag i maven fik mig til at gispe efter vejret og alt blev langsomt sort.
Harrys synsvinkel
Jeg havde ikke regnet med at Emily ville stoppe mig... for det var hende der kyssede mig. Åh jeg havde sådan savnede hendes kys. Den måde hun bare havde smidt mig ud af huset var lidt mærkelig. Hun bar stadig min halskæde hvilket gjorde mig utrolig glad. Drengen havde spurgt meget ind til hvordan hun har det. Men jeg fik aldrig rigtig svaret dem. De var alle ude ved nogle venner nu og jeg sad bare på mit værelse og tjekkede Facebook og lidt af hvert. Min mobil bibbede.
Hey Harry
Jeg har vidst noget der tilhøre digJeg læste det igennem et par gange og der poppede lige pludselig et billede op af den halskæde jeg havde givet Emily. Og endnu et hvor Emily ligger på bagsædet af en bil med hænderne bundet på ryggen. Jeg rystede svagt på hovedet. Hvem sender sådan noget? Der tikkede endnu en besked ind.
Du må jo bede til at vi ikke gør noget ved hendeVi? Hvem er vi? Hvem er det her? jeg gik hurtigt ind under kontakter og ringede Louis op. Den bibbede kun en gang og Louis svarede "Harry? Hvad nu?" jeg sukkede "mød mig i parken om 5 min." Sagde jeg og lage på, jeg hade slet ikke tid til at finde jakke og sådan noget så jeg hoppede i et par hurtige sko og løb mod parken. Louis stod ved den nordlige indgang og ventede på mig. "Hvad sker der?" spurgte han "her" jeg rakte ham min mobil så han kunne se beskederne. Hans øjne blev store mens han læste "hvem er den her idiot?" Spurgte han arigt og rækte mobilen tilbage til mig, jeg tog imod den og løftede på skuldrene som tegn på at jeg ikke vidste det.
Nico/Justin's synsvinkel
Zayn sad omme foran i bilen og kørte derhen hvor vi nu skulle hen, jeg sad selv på bagsædet med emilys hovede i mit skød. Hun var stadig helt væk efter det Zayn havde givet hende, hun så så fredfyldt ud som hun lå der altså hvis man ser bort fra at hun var bundet på ryggen. Zayn drejede ind på en side gade og alle huse begyndte så småt at forsvinde indtil der kun var gamle skeleter fra gamle huse tilbage, "hey Zayn... Hvor er vi egentlig på vej hen?" Jeg fokuserede på Zayns øjne i bakspejlet og forventede enlig at han ville kigger kort op på mig men han fokuserede bare på vejen og blev ved med at holde øje med hvor han kørte "et gammelt psykiatrisk hospital... Eller som jeg plejer at kalde det, et sted hvor man opbevare sindssyge tosser" jeg kiggede overrasket på Zayn, den måde han sagde det på fik det til at lyde som om det var noget at det mest normale man kunne sige. Jeg nikkede kort selvom han ikke kiggede, jeg drejede hovedet og kiggede tilbage på Emily. Bilen stoppede foran en gammel bygning der mindede om et hospital. "Så er vi her... " kom det fra Zayn der åbnede hans dør og trådte ud. Han åbnede døren på Emilys side og tog fat i hendes ben. "Tager du hendes arme å vi kan få hende ud?" jeg nikkede og løftede hende i armene så jeg kunne komme ud. Zayn slap hendes føder og jeg tog hende op i brudestilling. "Kom" komanderede Zayn. Jeg fulgte med ham ind i bygningen.
Nialls synsvinkel
Louis havde ringet og bedt mig om at komme hjem. Ja jeg var taget ud for at drikke igen. Hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg havde jo alligevel intet bedre at tage mig til. "Hvad nu?" spurgte jeg dom det første da jeg tråtte ind i huset. Jeg tog mine sko af og gik ind i stuen hvor Liam, Harry og Louis sad og snakkede med hinanden. "Øh... drenge, hvad sker der?" Louis kiggede op på mig med et trist blik. Liam sad med Harrys mobil og et mærkeligt blik og Harry gemte sit hoved i hans hænder. "Louis?" han samler hans mund til en lige strej og der løber en tårer ned af hans kind. Harry giver et suk fra sig. "Emily..." starter Harry ud og kigger op på mig "er blevet kidnappet" slutter han og jeg mærker et stik i hjertet der var være end sidst. "Hvad?" Liam gav mig mobilen og jeg så de billeder der var blevet sendt og kiggede underligt ned i mobilen. Jeg kiggede en ekstra gang på billedet og kiggede ekstra godt på bilen. "drenge... jeg tror jeg ved hvem der har hende" sagde jeg stille. Harry kiggede hurtigt op på mig. Jeg satte mig ned og bad Harry kigge godt på bilen og hans øjne blev store. "Du tror ikke at det er... " han blev afbrudt af dørklokken og jeg kiggede undrende rundt "hvem venter gæster?" alle trak på skulderen. Jeg gik ud i gangen og åbnede døren. William stod i døren og så helt rundforvirret ud. "William? Hvad laver du her?" han kiggede på mig "Hvor er Emily?" jeg kiggede på ham med et trist blik. "Hun er her ikke" svarede jeg og han kiggede rundt igen. "Men... jeg har kigget ... over alt og jeg kan ikke finde hende" han havde helt våde øjne og virkede helt væk fra omverdenen. " jeg ville ha snakket med hende i aftes... men så skulle hun på wc og så gik Nico og de kom ikke tilbage" sagde han og var ved at vælte. "Hvad sagde du lige der?" spurgte jeg og lyttede ekstra godt efter. "Jeg ville ha snakket..." "ik det det sidste" afbrød jeg "når... hun skulle på wc og så gik Nico og de kom ik tilbage" sagde han igen.
KAMU SEDANG MEMBACA
Somewhere far away
Fiksi PenggemarEmily Tomlinson er tilbage. Skolen kalder, Drengene irritere og nye bekendtskaber skabes. Efter hvad der skete med Emily, har hun valgt ikke at have noget med drengen at gøre over hovedet. Nico kommer dumpende ind i billedet. Hvad er hans ærne at g...