To Paris with love

Fem

5. juni

Det første jeg ser, da jeg vågner, er William. 

Han ligger sovende med et saligt udtryk i ansigtet og de intense grå øjne lukkede mindre end ti centimeter fra mig. Hans ben er viklet ind i mine, og hans ene varme arm ligger dovent på mit lår. Det tykke, brune hår står som en sky omkring hans sovende ansigt og spreder en duft af shampoo - samme duft som jeg vågnede op til i flyveren. Den der helt specielle og berusende duft af mand. 

Jeg tager en dyb indånding og lader min hånd køre forsigtigt gennem hans rodede manke og ned over han kind og hals og bryst. Hvem der bare kunne mærke det bryst mod sit eget og de store hænder mod sin krop. Jeg rødmer ved tanken om, at hans ene hånd faktisk lige nu hviler på mit lår. Åh hvor mon de hænder ellers kunne være? Det går pludseligt op for mig, hvad jeg har gang i, og jeg trækker hurtigt min hånd til mig, mens jeg rødmer endnu dybere. 

Aldrig tidligere har jeg tænkt sådan om nogen. Aldrig tidligere har jeg haft så meget lyst til nogen. Og så oven i købt én, jeg ikke engang kender. Selvom det ikke føles sådan, er William jo en fremmed for mig. Jeg kender ham ikke. Jeg ved ikke engang hvad hans efternavn er.

 En knurrende lyd undslipper William, og han misser med øjnene. "Godmorgen Ella-som-i-Nutella", smiler han med en morgenhæs stemme og stirrer direkte ind i min sjæl med hans intense øjne. Et smil breder sig over mit ansigt, og jeg kan mærke min kinder blive varme. Gud, hvor er han dejlig. 

"Hvad hedder du til efternavn?" Han kniber øjnene sammen med et forundret ansigtsudtryk. "Mit efternavn?" Et skævt smil bredes over hans forundrede ansigt. "Hold da op, Ella, vi starter sørme hårdt ud her fra morgenen, hva?" Han fjerner sin varme hånd fra mit lår og kører den igennem sit hår i et forsøg på at tæmme sit uregerlige morgenhår. "Jeg kom bare lige til at tænke på, at jeg lå i en seng tilhørende en fyr, hvis efternavn, jeg ikke engang kendte." Williams smil bliver bredere. "Spontanitet længe leve!" Jeg smiler af hans drillende facon.

 "Seriøst, hvad hedder du mere end William?" Han griner skælmsk og sætter sig op i sengen. "Wilder, William Wilder",  hvisker han og sender mig et indsmigrende blik under hans rynkede bryn. Jeg himler med øjnene af hans James Bond-parodi.

"Kom!" William er ude af sengen, inden jeg har nået at se mig omkring. "Vi har meget, vi skal nå i dag." Jeg sætter mig halvt op i sengen støttende på min albue. "Hvad mener du med, at vi har meget vi skal nå?" William ignorer mit spørgsmål. Han står bag kogeøen, der adskiller den kombinerede stue og soveværelse med køkkenet, med ryggen til mig og kigger ind i køleskabet. "Det eneste jeg skal nå i dag er mit fly tilbage til Seattle", fortsætter jeg sikkert. William vender sig brat om med en juicekarton og to æg i hænderne. "Nej, Ella! Du får ikke lov til at rejse hjem endnu." Hans stemme er pludseligt alvorligt. "Ikke før, jeg har vist dig Paris." Jeg sukker fra min behagelige position i sengen. Lyset fra det store panoramavindue på min højre hånd har badet lejligheden i solskin, og himlen over byen er klar cyanblå - perfekt til at gå på opdagelse i Paris.

 "Jeg lover dig, at du vil elske det!" Williams alvorlige ansigt er erstattet af et spagt smil. "Lover du det?" William tager et par skidt hen mod sengen og rækker mig et glas fyldt af klar, gul appelsinjuice. "Giv det en uge og du vil elske Paris - jeg sværger!" Jeg ryster opgivende på hovedet. "Du har én uge!" Williams sender mig et bredt smil og blinker. 

"Vi har en aftale!"