Fjorten

52 2 0
                                    

Léa flirter med bartenderen, da hun bestiller drikkevarer. "To cosmopolitans og to Heineken, s'il vous plaît." Det er tydeligt, at han er betaget af hende. Det må være sådan noget franske piger kan. 

"Nå El, hvad synes du så om Paris?" Jeg griner lidt. "Ja, indtil videre, tror jeg ikke, at jeg kan klage." Hun smiler et rart smil, der afslører en række lige, hvide tænder. "Will sagde noget med, at I mødtes i flyet. Er det rigtigt? For I mine ører lyder det næsten for godt til at være sandt. Det er kun sådan noget, der sker i Hollywood-film." "De sidste par dage har det føltes som om, jeg har været med i en Hollywood-film", griner jeg. "William er jo..." Jeg undertrykker et suk. "Bare så dejlig." "Det er han", giver Léa mig ret. "Virkeligt en skøn dreng. Han har bare haft et hårdt år med alt det der med hans far." Jeg nikker indforstået. "Og nu ved jeg selvfølgeligt ikke, hvor meget I to har talt om det, men han har i hvert fald ikke fortalt mig og Gabriel særligt meget." Hun sukker. "Og det er jo lidt hårdt ikke at kunne hjælpe, når man kan se, at han ikke har det så godt." 

Bartenderen stiller to højtstilkede glas og to flasker øl på disken. "Men efter han har mødt dig..." Hun lægger hovedet på skrå og smiler. "Det virker til, at han har fået det bedre. Han ser jo fantastisk ud i aften - stråler nærmest." Hun rækker mig to højtstilkede glas fyldt til randen med en rødlig væske, og tager selv de to ølflasker. "Jeg tror du er god for ham." Jeg er smigret. "Det håber jeg", siger jeg og mener det oprigtigt. 

"Hvad så med dig og Gabriel? Er I sammen eller hvordan?" De ville udgøre intet mindre end et smukt par. Sådan et par, der tilbringer størstedelen af tiden på røde løbere og til gallapremierer. Mine forestillinger afbrydes af høj, perlende latter. Léa griner til hun næsten er ved at kløjes i den slurk, hun lige har taget af den ene øl, og jeg undrer mig over, om det var et dumt spørgsmål. "Det tager jeg som et nej", ler jeg konstaterende. Léa nikker med tårer i de brune øjne ude af stand til at sige noget. "Åh, du er sjov, Ella", siger hun, da hun endelig har fået kontrol over grineflippet. "Du kunne jo ikke vide, at han er til drenge." Jeg græmmer mig en smule over min fejlagtige antagelse, men griner alligevel. 

Vi bevæger os igennem gennem menneskemængden og flere af gæsterne nikker anerkendende eller hilser med et kort bonjour, da vi slentrer forbi. Jeg er meget optaget af ikke at spilde ned over min mørkeblå silkedrøm, og i hæle er det lidt af en udfordring. Vi går op ad en lang gang med hvide marmorsøljer på begge sider, inden vi når hoveddøren, der er udarbejdet i imponerende glasmosaik. Léa lægger mærke til min reaktion. "Okay Ella, nu skal du ikke få dine forventninger op, det er ikke sådan her vi normalt tilbringer vores fredag aften." Hun blinker til mig og følger mit blik op på det store palæ, der næsten er en konge værdig. 

Vi træder igennem den overdådige hovedindgang, og jeg spotter straks William og Gabriel, der står under en funklende krystallysekrone. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, at Wills øjne lyser op, idet Léa og jeg træder ind af døren. "Hej med jer, tøser." William hilser, men han kigger kun på mig. Bryder øjenkontakten, lader blikket glide ned over den blå silkedrøm, og kigger igen op på mig. "Lad festen begynde." William bryder øjenkontakten, og tager imod den øl, Léa rækker ham. Jeg giver hende den ene af de røde drinks og kigger rundt. Hallen ligner bogstaveligt talt noget fra et slot med marmorgulvet og det guld - og hvidstribede tapet på væggene. På både min højre og venstre hånd tårner en enormt brede trappe sig op. At Gabriels familie er ret rige var vist en underdrivelse fra Williams side. 

"Kom El, nu skal du se, hvordan franskmænd fester." Will tager mig under armen, og trækker mig hen mod endnu en stor og imponerende dør, der står åben og giver mig et smugkig på, hvad der venter inde på den anden side. Jeg kan se lysekroner og et hav af mennesker badet i et gyldent lys. Gabriel tager Léa under armen, og hun lægger hovedet på hans skulder. Selvom jeg kun lige har mødt dem, kunne jeg kun forestille mig, at de havde været et par, hvis han ikke havde været til drenge. Et storslået syn afbryder mine tanker. En stor balsal ligger foran vores fødder. Salens gulve er spejlblanke og tapetet er ligesom i hallen guld - og hvidstribet. Hundredevis af lamper hænger på væggene og sammen med krystallysekronerne bader de rummet i lys. I det fjerneste hjørne af salen er en lille forhøjet scene, hvor et band spiller jazz for fuld musik. På det store dansegulv hvirvler mænd i kjole og hvidt og kvinder i smukke kjoler rundt og gør mig næsten rundtosset af bare begejstring. I den forreste del af salen er fordelt omtrent 30 små borde borde med kridhvide duge. På hvert bord står en enorm buket af røde roser i fine hvide vaser. Så mange roser har jeg aldrig set på én gang. Ikke engang i en blomsterforretning. 

"Det er..." Jeg river blikket væk fra hele herligheden og kigger istedet over på Will, Léa og Gabriel. De betragter mig allesammen med et forventningsfuldt blik. "...helt fanstastisk." De griner allesammen, og inden jeg ser mig om, har William fået hevet mig med ud på dansegulvet og hvirvler mig rundt ligesom alle de andre unge, franske mænd hvirvler deres dansepartnere rundt. Jeg følger med, så godt jeg kan, og selvom jeg aldrig har været den store danser (pånær når jeg er beruset og befinder mig på en natklub med Sophie og mine andre veninder), virker det som en leg at danse med William. Han fører mig rundt, som om han aldrig havde lavet andet, og jeg føler mig helt elegant. Tænk engang, at jeg står her. Hvis trætte skole-Ella, der sad og læste op på differentialligninger, havde vidst, at hun om mindre end en uge ville hvirvle rundt på et dansegulv i Paris med en skøn, skøn franskmand, ville hun havde smidt bøgerne fra sig og hoppet på det næste fly mod Europa. 

Jeg lover mig selv, at ringe til Sophie så snart som muligt og fortælle hende om alting, inden jeg lader mig give hen til jazzmusikken og Williams hurtige og ferme bevægelser, der svinger mig rundt, som var vi med i Dancing with the Stars.

To Paris with loveDonde viven las historias. Descúbrelo ahora