Kapitel 1: I Lufthavnen
Lufthavnen summer af forventning og spænding, da min far og jeg træder ind af dørene. Han lægger hurtigt armen om mig og giver mig et kærligt klem.
"Jeg er så glad for du vil med igen i år" siger han og smiler.
Jeg smiler stort tilbage. "Det ved du jeg altid vil, far" svarer jeg. Vi kommer som de første men hurtigt kommer Anja, holdets fysioterapeut, og omfavner mig.
"Lily, altså, du bliver mere og mere voksen at se på. Tænk du er 21 år nu" siger hun. Jeg krammer hende tilbage og smågriner.
"Det er også godt at se dig Anja".
"Ja, kan du fatte hun stadigvæk vil med?" spørger min far og griner. "Altså du har da været med til utallige turneringer gennem årene" tilføjer han.
Jeg trækker let på skulderne "Jeg har vel bare været heldig; først var min far på landsholdet så jeg kunne kommer med og nu er han træner" siger jeg og griner. "Det er jo mit andet hjem og min ekstra familie".
I samme øjeblik bliver jeg nærmest overfaldet i et kram af en person, som jeg hurtigt genkender til at være Magnus. "Hej Magnus" siger jeg grinende og han giver slip på mig.
"Lily, jeg tror ikke du fatter hvor meget jeg har brug for min ekstra lillesøster, når jeg skal spille med min storebror, jeg er så glad for du er her" siger han drillende mens han griner.
Jeg ryster på hovedet og griner. "Magnus, I spiller sammen dagligt?".
Han griner "Ja men det er værre på landsholdet. Har du set der kommer to nye med i år?" spørger han.
Jeg nikker spændt "Ja, det er da vildt spænende" siger jeg.
"Lily! Godt at se dig!" Hilser Niklas og giver mig et kram.
"I lige måde" siger jeg og smiler stort.
Niklas lægger en drillende arm om Magnus "Vi har savnet dig i Kiel" siger han.
Jeg smiler stort "Nurh I er søde. Jeg har også savnet jer, når alt det her Corona-noget er ovre, så kommer jeg ned og ser en kamp dernede. Det lover jeg" siger jeg. De nikker begge ivrigt.
"Nånå, se hvad katten har slæbt med ind" er der en stemme der siger. Jeg vender mig om og ser det er Lasse. Jeg ruller øjne og smiler. Han giver mig et kærligt smil før han går ind for en krammer. Jeg krammer tilbage.
"Ej jokes, Lily, men det ved du. Det er altid godt at have dig omkring" siger han. Jeg smiler taknemligt inden jeg stiller mig over ved siden af Magnus.
"Så hvad ved du om de to nye?" spørger jeg nysgerigt.
Han griner "Jeg kan ikke fortælle dig om de er lækre. Det må du selv vurdere" siger han drillende. Jeg dasker halvhårdt til ham.
"Hey" siger vi i munden på hinanden, hvilket får os begge til at grine.
"Okay okay, altså de hedder Mathias og Emil. De er vist bedste venner og har gået på efterskolen Oure sammen, derefter fulgt hinanden på gymnasiet og spiller nu i den samme håndboldklub, GOG" siger han. Jeg står med åben mund.
"Hvorfor ved du alt det?" spørger jeg. Han griner. "Magn-"
"Lily, kom lige" råber min far. Jeg smiler over til ham og kigger tilbage på Magnus.
"Jeg kommer tilbage" siger jeg og sender ham for sjovt et skrapt blik.
"Det er jeg ikke i tvivl om" siger han drillende, da jeg går mod min far. Han står med to drenge, som jeg ikke kan genkende, så jeg regner hurtigt ud, at det må være Emil og Mathias. Hvem der er hvem, ved jeg ikke. Jeg smiler stort da jeg kommer derhen.
"Emil, Mathias, det her er min datter Lily" præsenterer min far mig for de to nye ansigter. Emil hilser varmt og pænt mens han smiler bredt til mig. "Hej Lily, godt at møde dig" siger han. Jeg smiler tilbage.
"I lige måde. Velkommen til holdet. Er I spændte?" spørger jeg.
Emil nikker ivrigt. "Ja, helt vildt, jeg håber bare jeg gør det godt nok" siger han nervøst.
"Det gør vi" siger Mathias hurtigt og kort. Jeg kigger overrasket på fyren som ikke engang sagde hej men godt kan tale sig selv op.
Jeg smiler stort "Det lyder-"
"Ellers ville vi jo ikke være her. Hvis vi ikke er gode nok" tilføjer han.
"Okay..." siger jeg stille og en smule forvirret over hans mærkelige kommentarer. Jeg trækker mig stille væk fra de to drenge og begynder at gå over mod Magnus igen. Jeg undrer mig over Mathias' mystiske opførsel. Hvis det er sådan han skal opføre sig hele tiden, så bliver der langt til finalen. Han virkede lidt arrogant, hvilket irriterer mig. Jeg bliver dog revet ud af mine tanker ved at Emil kommer op på siden af mig og begynder at tale.
"Det er seriøst en drøm for mig det her" siger han drømmende
Jeg smiler til ham. "Det forstår jeg godt. Det skal nok blive godt" siger jeg glad og vi går mod gaten. Vi skal ombord på flyet og jeg kommer til at sidde ved gangpladsen og så har jeg Magnus på den anden side. Ham den nye Mathias, sidder på den anden side af Magnus og laver ikke andet end at sende sure/underlige blikke til os, når vi sidder og griner. Men jeg ville også lyve hvis, jeg sagde at jeg ikke sendte et par stykker tilbage mod ham.
Vi kommer ud af flyet og bliver hurtigt transporet over i en bus som kører direkte til hotellet. Grundet Corona, er der stadigvæk restriktioner, som sætter en dæmper på stemningen og vi bliver hele tiden mindet om at tage vores forholdsregler for at beskytte os selv og andre. Så vi starter med at tage en test, da vi ankommer til hotellet og der er bare ikke styr på noget. Det hele sejler rundt. Jeg kommer selvfølgelig til at stå mellem Mathias og Emil i køen. Emil snakker løs og er utrolig underholdende og sjov mens Mathias står og ligner en muggen lort, hvilket gør jeg ind imellem ikke kan lade vær med at sende ham et surt/tag-dig-sammen blik som han tydelig gengiver med et 'hold-kæft-blik'.
Men der er også én god ting ved Corona. Vi har en hel etage for os selv, hvilket vil sige jeg er så heldig, at jeg som en af de eneste har et helt værelse for mig selv. Jeg smider mig i sengen og trækker vejret dybt. Min mobil bipper. Jeg tager den op og ser min far har skrevet.
Far:
Hej prinsesse
Drengene spiller bordtennis
Skal du ikke være med?
Du plejer jo at vinde men
tror måske du har fået en
rigtigt modstander nu i
Mathias. Han er god!
Jeg ruller øjne og sukker. "Om jeg magter den fyr" mumler jeg til mig selv. "Arrogante håndboldspiller". Jeg svarer hurtigt min far at jeg er for træt til noget og at jeg bare går i seng. Jeg skifter til nattøj og sætter lidt musik inden jeg lægger mig i sengen hvor jeg hurtigt falder i søvn.
YOU ARE READING
Arrogant? - Mathias Gidsel
FanfictionEn 'julekalender' historie om Mathias. Denne historie er udelukkede fiktion og er derfor urealistisk på flere punkter. Den tager udgangspunkt i nogle begivenheder som er sket i virkeligheden men dem kan er også være lavet om på. Historien handler i...