Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 5

Kapitel 5: Kampdag

Endelig er endnu en kampdag kommet, og vi står over for Demokratiske Republik Congo men heldigvis er Danmark i fantastisk form, og vi vinder kampen 39-19. Det er en utrolig kamp, hvor Mathias igen viser sit talent på banen. Jeg tager igen mig selv i at kun at holde øje med ham under kampen. Han scorer mål efter mål og imponerer os alle med sin præstation. Jeg kan ikke lade være med at sige noget om det til min far efter kampen:

"Far, du bliver nødt til at lade Mathias spille alle 90 minutter i hver kamp, hvis han har energi til det. Han er utrolig på banen!"

Min far smiler stolt og nikker. Han kigger på mig med et blik der siger at han ved, at Mathias er en skinnende stjerne på holdet, og at hans dygtighed er uvurderlig.

Efter kampen beslutter vi os alle for at hygge sig i fællesrummet. En af drengene har taget sin PlayStation med, så  Mathias, Magnus, Lasse og jeg beslutter os for at spille Mario Kart mod hinanden. Jeg vinder stort, og jeg nyder at drille drengene, der er dårlige tabere og kommer med dårlige undskyldninger som "mine kontroller virkede ikke" eller "banen var dårligt designet." hvilket bare får mig til at grine mere. 

Som aftenen skrider frem, sidder vi alle sammen og hyggesnakker om forskellige ting. Men som tiden går, går flere og flere i seng, indtil det til sidst kun er Mathias og jeg tilbage. Vi har det så sjovt sammen, at vi ikke engang lægger mærke til, at det kun er os, der er vågne.

Vi griner, deler historier og taler om alt muligt. Jeg føler mig virkelig tæt på Mathias og nyder hans selskab. Det er som om resten af verden er forsvundet, og det er kun os to i øjeblikket og helt i maven på mig er der en mærkelig følelse som jeg ikke genkender til at være andet end følelsen af at være værdsat og være trygt. Det er en aften fyldt med grin, sjov og ægte venskab, og jeg ved, at jeg har fundet en særlig ven i Mathias.

Efter et godt stykke tid, begynder Mathias og jeg at gabe om kamp, hvilket også får os til at grine.

"Så lille frøken. Så er det vist sovetid" siger han drillende, da jeg gaber for 10. gang.

Jeg griner "Du skal ikke kalde mig lille frøken da" svarer jeg og griner. 

"Jeg er ældst. Jeg kalder dig hvad jeg vil" siger han og sender mig et kæk blik. Jeg rækker tunge af ham. "Modent" siger han drillende, hvilket får os begge til at grine mere. 

"Men du har ret. Du skal træne i morgen jo. Vi må hellere gå i seng" siger jeg og rejser mig fra sofaen. Mathias smiler og nikker inden han også rejser sig. Vi kigger på hinanden og igen, igen bliver jeg fanget i hans øjne. 

"Skal jeg følge dig til dit værelse?" spørger han.

"Hm?" spørger jeg forvirret. Han kigger afventede på mig. "Altså du må da godt, tænker du jeg bliver kidnappet på vejen?" spørger jeg drillende.

Han griner og ryster på hovedet "nej men jeg kunne godt være bange for du lægger dig til at sove på gulvet på vej derhen" siger han drillende.

"Det ku jeg da aldrig finde på" siger jeg.

Han ryster på hovedet "jo du ku" svarer han hurtigt.

"Okay men kun fordi mit værelse vitterligt er i den anden ende af gangen. Det er langt at gå" siger jeg og krydserne armene. Han griner og ruller øjne af mig. Vi står stillet et sekund, hvor han bare kigger på mig og smiler. 

"Fint. Jeg bærer dig så" siger han. Jeg kigger forvirret på ham og lægger hovedet på skrå, men inden jeg når at finde ud af hvad han mener, hænger jeg over hans skuldre.

"Mathias!" siger jeg anklagende for sjov mens jeg griner. Han begynder at gå mod mit værelse med mig over skulderen. Jeg holder så godt fast i ham som jeg kan mens jeg er ved at dø af grin. "Hvad foregår der lige?" siger jeg grinende, mest af alt til mig selv. 

Han løfter mig hele vejen ned til døren til mit værelse, hvor han venter på jeg åbner døren med mit nøglekort. Da døren er åben bærer han mig ind og smider mig i sengen. "Så får du ikke mere for den 25-øre" siger han.

Jeg smiler "Jeg takker for liftet" siger jeg taknemligt og lægger mig tilbage i sengen. Han smiler til mig og jeg kan se hans tanker er et andet sted et sekund inden han siger "Vi ses i morgen. Sov godt".

Jeg smiler "I lige måde. Pas på du ikke falder i søvn på gulvet på vej tilbage" siger jeg drillende.

"Haha, sjovt Lily" siger han mens han går mod døren.

"I know. Jeg er sjov" siger jeg selvsikkert mens jeg griner.

Han ruller øjne mens han griner. "Godnat" siger vi i kor til hinanden inden han lukker døren. Jeg smider mig tilbage i sengen og mærke en varm følelse i kroppen. Hvor heldig er jeg lige at have fået en så god ven som Mathias på så kort tid?