Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 11

Kapitel 11: Et skjult bånd

"Hej" siger han.

"Hej" siger jeg. 

Mathias og jeg står over for hinanden i det halvmørke værelse. Han står ude på gangen og jeg står inde på værelset.  Det er som om tiden er sat på pause, og vores øjenkontakt bliver mere intenst med hvert sekund, der går.

"Vil du ind?" spørger jeg, efter lidt tid med stilhed. Han nikker og jeg rykker mig til siden så han kan komme ind. Jeg tænder en smule mere lys og lukker så døren bag ham. Vi sætter os på sengen ved siden af hinanden.

"Du er en travl kvinde, hvis man gerne vil tale med dig under 4 øjne" siger han drillende. Jeg smågriner.

"Jeg kan sige det samme om dig" siger jeg. Han smågriner og sukker let.

"Jeg har noget jeg gerne vil sige til dig" siger han. Jeg kigger spændt på ham. Jeg mærker hvordan mine håndflader bliver svedige og alt går i stå omkring os. 

"Ja, hvad så?" spørger jeg og kan høre min stemme ryster lidt. Det er nu det hele kan briste eller bære. 

Han tøver et øjeblik inden han siger "Jeg ved ikke hvad det er jeg føler,  men jeg føler der er noget mellem os,". Jeg kigger ind i hans smukke øjne. "Noget mere end bare venskab." tilføjer han, da jeg ikke svarer.

Jeg smiler forsigtigt og nikker. Mathias kigger nervøst på mig da jeg ikke svarer med det samme. Jeg trækker vejret dybt og tager mod til mig. "Jeg ved heller ikke hvad det er men jeg føler det også," siger jeg stille. "Matti, jeg kan virkelig godt lide dig." Jeg rødmer og smiler.

"Jeg kan også rigtig godt lide dig, Lill." siger han og smiler stort. Under snakken er vi helt ubevist rykket tættere og tættere på hinanden og pludselig sker det. Han læner sig frem, og jeg gør det samme. Vores læber mødes i et blidt og inderligt kys. Det er som om verden omkring os forsvinder, og vi er de eneste to mennesker i universet. Det er et enkelt kys, men det er fyldt med følelser. Sommerfuglene i min mave går amok og et øjeblik tror jeg at jeg skal besvime men jeg gør det ikke. 

Da vi trækker os fra kysset, smiler Mathias. Jeg smiler tilbage. Alle de rigtigt følelser er der og jeg er ikke i tvivl mere. Jeg kan godt lide Mathias. Meget. 

Vi ved begge, at vi ikke kan lade vores følelser for hinanden udvikle sig frit, især ikke på et landshold, hvor det kan skabe problemer - og især ikke før vi helt præcist ved hvad vi føler og hvad vi vil. Derfor beslutter vi os for at holde det lowkey og hemmeligt for vores holdkammerater. Men det er vores egen lille hemmelighed, og det er, hvad der gør det hele så spændende.

Vi ligger et godt stykke tid i sengen og bare snakker. Snakker om alt; alt der kan snakkes om mellem himmel og jord. 

"Vi ku se en film" foreslår Mathias, da jeg begynder at være lidt træt.

Jeg smiler og nikker. "Ja, det vil jeg gerne. Men den skal være god" siger jeg.

Han griner. "Siden hvornår har jeg ikke valgt gode film" spørger han og griner.

"Okay okay fair men vi skal have snacks" siger jeg.

"Jeg havde da heller ikke regnet med andet" siger han og griner. Jeg begynder at rode min taske igennem efter mine snacks men jeg kan ikke finde dem. Jeg sukker let. 

"Hvad så?" spørger han.

"Jeg kan ikke finde dem, jeg forstår det ikke" siger jeg.

Der er stille et øjeblik men så begynder han at grine. "Gud ja, Emil har taget dem" siger jeg, da jeg selv kommer i tanke om det. Jeg stikker forsigtigt hovedet ud af døren og lytter. Ingen stemmer. Jeg vender mig mod Mathias.

"Jeg tror de fleste er gået i seng. Jeg kan lige løbe ned efter dem" siger jeg.

Han griner og rejser sig fra sengen. "Du kan ikke på snack-jagt uden mig" siger han, hvilket får mig til at grine. Vi stikker begge hovedet ud af døren og tjekker for fri bane. Mathias er først ude af døren men jeg er lige efter, da Mathias forsigtigt har taget min hånd i sin og trækker mig med. Jeg gør alt hvad jeg kan for at holde mit grin inde. Vi stopper foran døren til Emil værelse og Mathias giver slip på min hånd. Jeg smiler til ham. Vi banker på døren og der bliver åbnet.

"Snacks" siger vi i kor.

Emil kigger på os med søvnige øjne. Han går tilbage ind på værelset og kommer så tilbage med posen med snacks. "Gå i seng" siger han og vi griner, inden vi løber tilbage til mit værelse. 

 Vi tænder for fjernsynet og Mathias har valgt romantisk-action-splatter film. Jeg lægger mig på sengen, og Mathias lægger sig ned i sengen helt tæt på mig. Vi kigger på skærmen, men vores fingre er flettet ind i hinanden. Jeg lægger mit hoved på hans skulder, og han smiler og kysser mig i håret stille. Jeg mærker hvordan jeg slapper fuldstændig af i hans selskab og føler mig 100% tryg. 

Da filmen er færdig ligger vi bare tæt i sengen og snakker med hinanden. Både aftenen og natten går på at lære hinanden bedre at kende. Vi taler om vores drømme, vores frygt og vores fremtid. Vi griner og kysser, og det føles som om alt falder på plads. Selvom det hele føles som en drøm og alt er god, så er der stadigvæk en lille stemme i mit hoved som er nervøs.  Jeg er nervøs for, hvad min far vil sige, når han finder ud af, at jeg er sammen med Mathias, men det er noget, vi må tackle sammen og mon ikke det hele nok skal gå.

På et tidspunkt, som er alt for sent - taget i betrækning at Mathias skal spille kamp i morgen, bliver vi begge så trætte, at vi ender med at falde i søvn i hinandens arme, så det skal nok underholde de andre i morgen at Mathias ikke har sovet i egen seng...