Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 10

Kapitel 10: Hoodie ?

jeg vågner af solens stråler ind af vinduet og det går op for mig at jeg har glemt at rulle mine gardiner for i går aftes. Jeg sætter mig op i sengen og strækker mig og opdager at jeg stadigvæk har Mathias' hoodie på. Jeg dufter til den og den dufter stadigvæk af Mathias. Jeg smiler for mig selv. Min mobil på natbordet begynder at ringe. Det er Marie. 

"Gooooodmooooorgen" siger hun glad, da jeg tager den. Jeg giver hende et træt smil.

"Godmorgen" svarer jeg.

"Du ser ikke så morgenfrisk ud. Lang aften i går?" spørger hun.

Jeg nikker "Ja, men altså, føler nu aldrig jeg ser morgenfrisk ud" siger jeg og griner.

Hun nikker enigt. "Det er rigtigt. Vi er ikke morgenmennesker" siger hun.

Jeg nikker igen og griner. "Bestemt ikke. Jeg glæder mig til at komme hjem og være sammen med et menneske der forstår mit had til morgener" siger jeg. 

Hun griner. "Jeg glæder mig også til du kommer hjem igen. Det føles lidt tomt uden dig. Men jeg ringer faktisk for at fortælle noget" siger hun.

"Ja?", siger jeg spændt.

"Kan du huske Mads?" spørger hun. Jeg nikker ivrigt. 

"Om jeg kan huske Mads. Fyren du har været vild med altid" siger jeg drillende.

Hun ruller øjne og griner "Jaja men altså, han har endelig inviteret mig på en date" skriger hun nærmest ind i mobil og begynder at danse.

"OMG, EJ HVOR GODT!!!" siger jeg glad og danser med hende.

"Vent et øjeblik" siger hun og stirrer på mig.

"Hvad?" spørger jeg forvirret.

"Er det Mathias' hoodie, du har på, Lily?" spørger hun med et smil.

"Øhh nej da..." siger jeg stille.

"Lily, der står Gidsel på den" siger hun og krydser armene. 

Jeg rødmer let og siger, "Øh, nårh ja. Jeg faldt i søvn i den i går aftes."

Marie griner og siger, "Det lyder ud til, at du har haft en interessant aften. Er der noget du ikke har fortalt mig?" spørger hun.

"Åh jeg ved det ikke Marie, det ene øjeblik føles det som om han er vild med mig men det næste så ja..." siger jeg stille.

"Lily, hvad lavede I i går?" spørger hun.

Jeg rødmer igen "Vi så bare en film og snakkede til sent, og så sagde han at jeg bare kunne beholde hoodie indtil videre. Men jeg ved ikke, jeg kan ikke finde ud af om han bare er venlig imod mig. Altså hvorfor skulle han være vild med mig bare fordi jeg synes han er sød" siger jeg og fortryder nærmest med det samme jeg har sagt det, at jeg har sagt det højt.

Marie kigger på mig og smiler stort. "Du synes han er sød".

Jeg nikker stille "Ja men jeg tror nu ikke-" begynder jeg inden hun afbryder mig. 

"Lily altså, det er bare din usikkerhed. Det lyder som om, der sker noget udvikling mellem jer," siger hun. "Måske er det tid til at udforske dine følelser og se, hvor det fører dig hen."

Jeg nikker tankefuldt og tænker over Maries råd. Måske er det virkelig tid til at tage chancen og se, hvor vores forhold fører os hen. Vi snakker lidt længere tid inden jeg bliver nødt til at lægge på, da jeg skal i gang med dagen. Jeg tager et bad og skifter til noget andet tøj. Jeg lægger Mathias' hoodie på sengen inden jeg smutter ud af døren og ned til morgenmad. Jeg kommer sidst og sætter mig ved siden af min far.