Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 16

Kapitel 16: Tættere end nogensinde før

Jeg vågner op af en kølig, dog blid solstråle som finder vej ind gennem gardinerne. Jeg ligger stille men mærke varmen ved siden af mig og kommer i tanke om Mathias ligger ved siden af mig. Jeg trækker vejret dybt og lader alle mine sanser vågne op. Jeg vender mig op på den siden, så jeg kan se Mathias. Han ligger på siden og sover stadigvæk. Han hår falder en smule ned i ansigtet på ham og selvom han sover, er det som om han smiler. 

Jeg mærker en varme brede sig i mit bryst og mit hjerte slår en smule hurtigere mens en følelse af glæde fylder mig. Først nu, går det op for mig at jeg intet tøj har på. Jeg smiler for mig selv og ryster kort på hovedet ved tanken om i går. Tanken om natten danser gennem mit sind som et kærlig minde allerede. Jeg lægger mig ned på ryggen og lukker øjnene men jeg lader minder løbe igennem igen. Jeg husker det hele tydeligt; det lidt akavet/ømme øjeblik som hurtigt blev til latter og så den intime forbindelse vi delte. Det var som om vi har flettet vores liv sammen på en måde, jeg aldrig har prøvet før. 

Jeg åbner øjnene igen og putter mig ind til Mathias' varme krop. Han rykker kort på sig men tager som armen rundt om mig og trækker mig ind til sig. Han kysser mig på kinden. 

"Godmorgen" hvisker han lavt. 

Jeg smiler og drejer hovedet. Vores blik møder hinanden og jeg føler en forbindelse, der går ud over ord. Det er som om vi deler et hemmeligt sprog, hvor vi ikke behøver tale sammen for at vide hvad der foregår inde i hovedet på hinanden, en gensidig forståelse, der går ud over det, der kan udtrykkes verbalt. Tiden fryser for mig et øjeblik og jeg indsnuser øjeblikket, følelsen af nærvær og varme. 

 "Godmorgen" svarer jeg. Han smiler stort. "Er du sulten?" spørger jeg. Han nikker og begynder at kysse mig. 

"Ja efter dig" siger han mellem kyssene. Jeg griner.

"Efter mad jo" siger jeg og griner. Han stopper og griner inden han kysser mig igen. Jeg smiler og endelig finder hans læber mine igen. 

"Jeg er kommet til at tænke på noget" siger han og stopper op.

"Ja?" spørger jeg.

"Kan du finde ud af at lave mad?" spørger han alvorligt.

Jeg griner og nikker. "Altså, jo sådan basis mad kan jeg da godt. Kan du ikke?" spørger jeg. Han ryster på hovedet med det samme. 

"Absolut ikke" siger han og griner. Jeg griner og rejser mig fra sengen. Jeg bliver hurtigt ramt af kulden og skynder mig at tage Mathias' hoodie på, som ligger smidt på gulvet. Jeg går mod køkkenet.

"Du ser godt ud" hører jeg Mathias sige, da jeg er på vej ud af soveværelset døren.

"Hvad siger du?" spørger jeg og vender mig.

Han smiler. "Du ser godt ud men tror du ikke lige du skal have nogle trusser på også?" spørger han drillende og kaster mine trusser, som ligger på gulvet. Jeg griber dem og rækker tunge af ham inden jeg går ud i køkkenet. Jeg begynder at lave pandekager til morgenmad og det tager heldigvis ikke så lang tid. Da jeg næsten er færdig kommer Mathias ud til mig og krammer mig.

"Det dufter dejligt. Skal jeg hjælpe?" spørger han og kysser mig på kinden. Jeg smiler til ham.

"Du må gerne finde nogle tallerkener frem" siger jeg. Han nikker og kysser mig på kinden igen inden han giver slip på mig. Jeg betragter ham mens han går rundt i køkkenet. Jeg kan ikke lade vær med at smile da jeg ser på ham og i det øjeblik indser jeg at, der er noget helt særligt der er ved at udvikle sig mellem Mathias og jeg. Mit hjerte, som jeg har haft lukket til i så lang tid, føler en så dyb forbindelse til Mathias og det vækker en hel uforklarlig glæde i mig. 

"Hvad smiler du sådan af?" spørger Mathias og river mig ud af mine tanker og det går op for mig at han har taget mig i at stirre på ham. 

"Nårh ik noget" siger jeg hurtigt og vender opmærksomheden tilbage mod pandekagerne igen. Da pandekagerne er færdige, nyder vi en hyggelig morgenmad sammen og griner af hinandens selskab. Efter morgenmaden, går vi ind i stuen og sætter os i sofaen. Jeg lægger med mit hoved på Mathias' lår. Han nusser mit hår. Der er en dejlig varm og afslappet stemning mellem os. 

Mathias rømmer sig efter lidt tid. Jeg kigger op på ham og han ser alvorlig ud. "Lily, der er noget jeg gerne vil sige" siger han.

Jeg kigger nysgerrigt på ham. "Ja, hvad så?" spørger jeg.

"Jeg... øhm.. altså" tøver han og jeg kan se han vælger sine ord omhyggeligt. "Det jeg prøver at sige er at jeg...jeg værdsætter virkelig vores tid sammen. Det betyder meget for mig og jeg føler jeg kan være mig selv med dig. Og jeg..." han tøver igen og hans kinder får en smule farve inden han får resten af sætningen ud "Jeg holder bare utroligt meget af dig, selvom vi ikke har kendt hinanden så lang tid"

Jeg rødmer som en tomat mens et kæmpe smil er på mine læber. "Jeg holder også meget af dig, Matti" siger jeg. Vi smiler genert til hinanden, men Mathias formår at skifte emne hurtigt inden det bliver for meget for os at være i.

"Hvad siger du til en hyggelig dag herhjemme? Vi kan se en film eller tage en tur i parken"

Jeg nikker og smiler. "Det lyder perfekt"

Dagen går med grin, hygge og små intime øjeblikke. Vi spiller nogle spil sammen og jeg har aldrig været mere taknemlig for nogen. Jeg holder så meget af Mathias og på den ene måde vil jeg bare vi er kærester lige nu og her men jeg ønsker også at tage det i det rette tempo og desuden har vi slet ikke travlt - især ikke hvis vi har resten af livet foran os. Jeg er virkelig glad for dagen og føler mig endnu tættere på Mathias end nogensinde.

Senere på dagen, ligger vi på sofaen igen og jeg ligger mellem Mathias' ben. Jeg ligger og smiler for mig selv og tænker på hvor dejligt det er at have Mathias i mit liv. Vi deler mange interesser og værdier, og vores forhold føles naturligt og behageligt selvom det er gået meget stærkt. Jeg glæder mig bare til at se, hvordan tingene vil udvikle sig mellem os.