Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 13

Kapitel 13: Stjålne øjeblikke

Jeg vågner af lyden af nogen banker på min dør. Jeg kigger ned af mig selv ser jeg har shorts og Mathias' hoodie på. Jeg rejser mig fra sengen og går over for at åbne døren. Det er min far.

"Lily du skal se det her" siger han glad og kommer ind på værelset med sin tavle. Han viser mig en ny opstilling som han vil prøve af. Vi taler lidt om opstillingen men hurtigt begynder han at spørge ind til hvordan jeg har det her på turen og om jeg keder mig for meget. Jeg ryster på hovedet.

"Jeg er blevet rigtigt gode venner med Mathias og Emil. Nok mest Mathias" siger jeg og afventer hans ansigtsudtryk. Jeg har lyst til at fortælle min far om Mathias, men jeg er også bange for hans reaktion. 

"Det er da dejligt skat, bare I ikke bliver kærester" siger han og griner.

Jeg kigger på ham med en smule forvirret i øjnene og smågriner fake med "Og hvorfor er det lige jeg ikke må date en fra holdet, far?"  spørger jeg drillende, så han tror jeg laver sjov men i virkeligheden tester jeg hvad han vil sige. 

 "Lily, du er en ung kvinde, og jeg ønsker, at du skal være lykkelig. Men det er vigtigt, at du husker, at sådan et forhold ikke kun påvirke jer, men også resten af holdet. Man skal passe på med at blande arbejde og kærlighed sammen. Tænk over, hvordan det vil påvirke deres præstationer og jeres venskaber på holdet." siger han halvstrengt.

Jeg kigger overrasket på ham. "Desuden så er ingen gode nok til min datter. Slet ikke de tosset drenge" tilføjer han drillende. Jeg bliver skuffet over svaret. Min far har altid været støttende, men ikke denne gang. Jeg beslutter mig for at lade vær med at fortælle ham om forholdet for nu, da det er for tidligt og risikofyldt.

Jeg kan se at han ser på mig at det var ikke det svar jeg forventede. "Men jeg vil selvfølgelig altid støtte dig og mon ikke du falder for en håndboldfyr med så meget håndbold der er i dit liv" siger han og smiler inden han trækker mig ind i et kram. "Der er også nogle søde. Emil og Mathias er da på din alder og sådan to fyre med gang i, lige noget for dig" siger han drillende og blinker på det ene øjne.

Jeg smågriner og sukker. Hvis bare han vidste...

Jeg ved at Mathias og jeg er nødt til at skjule vores følelser for holdet, hvilket gør tingene sværere. Jeg ligger i sengen og kigger op i loftet, da der bliver banket på og døren bliver åbnet. Jeg kigger hen og ser det er Mathias. Han sender mig et venligt smil som jeg gengiver. Han kommer hen og lægger sig ved siden af mig i sengen.

"Hvad tænker du på?" spørger han. Jeg fortæller ham om snakken med min far og hvad der skal ske med 'os' i forhold til holdet. 

"Jeg ville ønske vi kan stå sammen og være sammen åbent, men det er simpelthen ikke muligt. I hvert fald ikke lige nu. Det eneste, vi kan gøre, er at vente og se, hvordan tingene udvikler sig efter VM, når vi er tilbage i Danmark" siger jeg og sukker dybt. Mathias smågriner og trækker mig ind i et kram.

"Du overtænker vist lidt" siger han drillende. "Vi er da sammen lige nu. Det er også det der gør det sjovt, at vi skal liste rundt lige nu".

Jeg smiler til ham "Ja, det har du så lidt ret i" siger jeg. Vi lægger lidt længere tid i sengen inden vi går ud til de andre. Vi ser ikke så meget til hinanden, da vi er sammen med andre fra holdet men det er faktisk okay, det er det, der gør øjeblikke med Mathias så gode. Nede til aftensmaden sidder jeg mellem Niklas og Lasse, som åbenbart har lagt mærke til Mathias' blik på mig.

"Jeg tror du har en fan" siger Lasse lavt og hentyder til Mathias.

Jeg griner "Vi er bare gode venner" siger jeg, hvilket får Niklas til at grine.

"Nårh ja, gode venner" siger han og ruller øjne. Lasse begynder også at grine.

"Det er vi altså" siger jeg.

"Lily, vi var også på din alder engang. Vi har hørt den før. Desuden så kigger I utrolig meget efter hinanden af at være 'gode venner'" siger Lasse og laver gåseøjne mens han siger 'gode venner'. Jeg ryster på hovedet og kigger så hen på Mathias, som sidder med ryggen til mig. Jeg griner og kigger skiftevis på Lasse og Niklas.

"I er skøre" siger jeg.

"Ikke så skør som du er med Mathias" siger de i munden på hinanden, hvilket får dem til at give hinanden en high-five og falde sammen af grin. Jeg griner af dem.

"I er tosset" siger jeg og rejser mig, da jeg er færdig med at spise. Hver dag skifter det hvornår det er vores tur til at få aftensmad og i dag er sent, så alle går direkte i seng efter aftensmad, så de er klar til kamp i  morgen. Jeg kommer sidst op, trods jeg gik først. Mathias står et par meter fra døren til mit værelse og snakker med Emil. Jeg går hen til dem.

"Hvad snakker I to tøser om?" spørger jeg og bryder ind i deres samtale. 

"Faktisk bare om hvor trætte vi er" svarer Emil, men kigger så alvorligt på mig "kalde du mig lige for en tøs?" spørger han og griner.

Jeg nikker "Jaja men også Matti jo" siger jeg. 

"Det må være nok for i dag. Godnat" siger Emil og griner. Vi krammer hinanden godnat og han går mod sit værelse. Jeg går over til mit værelse og låser døren op. Mathias står lige bag mig, jeg vender mig mod ham. Vi kigger begge rundt på gangen og kan konstatere at det kun er os, hvilket gør vi begge læner os ind for et godnatkys. Det føles som om hele verden forsvinder omkring os. Vi trækker os fra kysset og smiler til hinanden og har dyb øjenkontakt men den bliver brudt med det samme, vi kan høre en der rømmer sig. Jeg siger til mig selv 'pls ik vær min far' inden jeg drejer hovedet for at se hvem der sagde lyden. Emil. Han smiler stort mens han står med åben mund.

"Ikke lige hvad jeg havde regnet med" siger han overrasket men man høre glæden i hans stemme. Han går mod os. "Ej hvor er det dejligt det her. Lily, hvis du vidste hvad jeg har skulle høre på de sidste par uge" begynder Emil at brokke sig men Mathias holder ham for munden.

"Så er det vist godt. Shhh" siger han.

"Emil, du kan ikke sige det til nogen" siger jeg.

Han kigger forvirret på os "Hvorfor?"

"Det er en længere forklaring men-" skal Mathias til at begynde.

"Som du får en anden dag. Det er bare vigtigt at ingen begynder at tvivle på Mathias' fokus, hverken holdkammerater  eller min far. De skal vide Mathias' fokus 100% er på kampene som det er men hvis folk ved han-" siger jeg men Emil afbryder.

"Argh jeg forstår. Hvis folk får nys om han render rundt og kysser på en pige han synes er sød, så tænker de hans fokus er et andet sted, som kan gøre de tvivler på ham, som kan gøre holdet spiller dårligere" siger Emil nærmest stolt af sig selv, for at kan regne det ud.

Mathias og jeg skæver til hinanden kort og smiler "præcis" siger vi i munden på hinanden.

"Okay jeres hemmelighed er sikker ved mig men I må være mere forsigtige hvis ikke I vil opdages" siger han drillende. Mathias og jeg kigger genert ned i jorden og derefter på hinanden.