Arrogant? - Mathias Gidsel

Kapitel 8

Kapitel 8: Flirt?

Jeg tjekker hvordan jeg ser ud i spejlet en ekstra gang inden jeg går ud af værelset. For første gang siden vi kom herned har jeg gjort en smule ud af mig selv fordi jeg vågnede tidligt i dag. Jeg går ud af døren og lige i perfekt tide, alle er på vej ned mod morgenmad. Mathias og Emil står ude foran min dør.

"Der var du jo" siger Emil.

Jeg smiler "ventede I på mig?" spørger jeg.

"Ja selvfølgelig" siger Mathias og vi får øjenkontakt. Han stopper et sekund og åbner munden for at sige noget men tager det i sig igen og vi begynder at gå ned mod morgenmad. Emil lægger en drillende arm om mig.

"Tænk du faktisk kan gøre noget ud af dig selv" siger han drillende kærligt.

Jeg ruller øjne "Hvad mener du med det?" spørger jeg.

"I dag ligner du faktisk en smuk pige, normalt ligner du en datter der er blevet slæbt på tur af sin far" siger han drillende.

Jeg kigger fornærmet på ham men siger så "Tak, tror jeg?", hvilket får Emil og jeg til at grine. Vi går ned til morgenmad, hvor vi sætter os ved siden af hinanden alle tre og spiser vores mad.

"Godmorgen alle. Bussen kører tidligt i dag, 15 minutter til afgang" råber min far udover salen. Emil og Mathias kigger panisk på hinanden og skynder sig så at spise resten af deres mad. Jeg griner over hvor sjovt det ser ud mens de propper sig med mad. 

De skynder sig op for at hente deres ting, mens jeg langsom går op efter min taske og når ned til bussen før dem. Jeg ser Magnus allerede sidder inde i bussen, så jeg går ind for at sætte mig ved siden af ham.

"Hej"  siger jeg da jeg sætter mig.

Han kigger på mig og smiler "Hej". 

"Jeg så dig nærmest ikke i går, andet end til kampen" siger jeg, og man kan næsten høre spørgsmålet 'er du okay?' i sætningen.

Han smiler til mig "Nej, jeg var helt vildt træt, så sov faktisk fra da vi kom tilbage til nu her i morges" siger han.

Jeg smiler og nikker. "Det er også fair nok. Det er også noget af et pres I er under hele tiden" siger jeg.

Han nikker stille. "Ja, på den måde er det okay med alt det Corona, jeg føler ikke man mærker presset så tydeligt uden presse og publikum hele tiden" siger han forsigtigt.

Jeg nikker igen. "Det giver god mening" siger jeg og læner mit hoved på hans skulder. Han læner sit hoved ovenpå mit. Jeg kan mærke han sukker let.

"Hvad skulle jeg dog gøre uden min lillesøster" siger han drillende.

Jeg smågriner let "Hvad skulle jeg dog gøre uden min storebror" svarer jeg drillende tilbage og i samme øjeblik, træder Niklas ind i bussen. Han rømmer mig og smågriner. "Jeg mener storebrødre" retter jeg mig selv hurtigt mens jeg kigger på Niklas. Han smiler stort til mig og klemmer kærligt min arm da han går forbi mig. 

Resten af holdet kommer langsomt ned i bussen og Mathias og Emil kommer selvfølgelig løbende til sidst sammen. Jeg sidder lænet op af Magnus og bruger ham som ryglæn. Jeg smiler til Emil og Mathias, da de kommer ind i bussen. De sender mig begge et kort smil som forsvinder hurtigt mens de udveksler blikke med hinanden. Jeg sender dem et forvirret blik inden de går forbi mig og sætter sig på en fri plads i bussen. 

Vi ankommer til hallen og træningen går i gang. Jeg sidder på kanten af bænken, og er spændt på endelig se Emil i aktion med holdet. Det er første gang, at jeg rigtigt har mulighed for at se ham spille og se hvordan holdet spiller sammen med Emil på banen inden kampen i morgen. Min far laver nogle forskellige øvelser, som kører alle spillerne hårdt, så de skiftes til at spille. På et tidspunkt kommer Emil ud at sidde. Jeg smiler til ham, da han sætter sig ved siden af mig.

"Det går da rigtigt godt" siger jeg opmuntrende.

Han smiler taknemligt mens han nikker. "Tak, det føler jeg også. De er vildt gode til at få mig ind i spillet og taktikken. Jeg håber bare det går lige så godt i morgen" siger han.

Jeg tager ham i armen og smiler "Det gør det da" siger jeg og smiler. Han smiler stort tilbage.

Træningen slutter kort tid efter og vi tager tilbage til hotellet, hvor der er taktikmøde med det samme, for at spillerne kan nå at forbedre sig til kampen i morgen.

"Det var det for nu venner. Gå nu tidligt i seng og få sovet ud, så I er friske i morgen. Det er vigtigt vi fortsætter den gode stime og starter godt ud i mellemrunden" afslutter min far taktikmødet. 

Mathias, Emil og jeg følges tilbage fra mødelokalet til vores hotelværelser. Vi snakker og fjoller hele vejen, og atmosfæren er let og afslappet. Pludselig udveksler Mathias og Emil nogle interne blik, som jeg ikke forstår. Blikkene forvirrer mig, men jeg kan mærke, at der er noget under overfladen, men jeg lader det ligge, da jeg tænker det bare er drenge der er drenge eller en lille intern joke de har. De bliver dog ved så jeg stopper op mens jeg griner og kigger så skiftevis på dem.

"Enten fortæller I mig hvad de blikke går ud på eller også stopper I" siger jeg og griner.

Emil tager hænderne op i forsvar position "Jeg sender ingen blikke" siger han uskyldigt, hvilket gør jeg griner mere.

"Jo du gør så. Og også dig" siger jeg og vender mig mod Mathias.

"Hvad???" siger han uskyldigt, hvilket gør vi alle griner. "Hvorfor skal jeg blandes ind i det?" tilføjer han mens vi stadigvæk griner alle sammen. Jeg ryster på hovedet af dem og begynder at gå videre. Pludselig lægger Mathias' arm rundt om mig, og det føles både rart og uventet. Han har armen rundt om mig indtil vi når til mit værelse, hvor vi bliver mødt af Magnus, som står og venter. Mathias slipper hurtigt armen om mig.

"Hey Magnus" siger jeg og smiler.

Han smiler tilbage, først til mig og så til Emil og Mathias, som står ved siden af mig. "Hej".

"Hvad så?" spørger jeg.

"Jeg tænkte bare lige om jeg kunne spørge dig om noget?" siger han stille.

Jeg nikker og smiler. "Ja da" siger jeg og kigger afventede på ham. Han kigger op på mig og så på Mathias og Emil som stadigvæk står der. Jeg kigger på Magnus og så på drengene, og så tilbage på Magnus som jeg giver et forstående blik.

Jeg vender mig mod Emil og Mathias. "Vi ses i morgen ik?" siger jeg og smiler.

Emil nikker og smiler og forstår tydeligt min hentydning til de skal gå. "Jo, godnat" siger han og begynder at gå. Han siger også godnat til Magnus inden han begynder at gå. Jeg kigger afventede på Mathias, som står stille et par sekunder. 

"Jeg må nok også hellere smutte i seng. Vigtigt dag i morgen jo" siger han stille og jeg kan se han fremtvinger et smil. Jeg nikker og smiler tilbage, inden jeg giver ham et godnat kram. Jeg holder øjenkontakt med ham. 

"Sov godt" siger jeg og smiler.

"I lige måde" siger han og smiler et svagt smil, inden han går mod sit værelse og siger godnat til Magnus på vejen.

"Nå men hvad så Magnus?" spørger jeg og smiler.

Han smågriner og ryster på hovedet "Undskyld mig, hvad skete der lige der?" spørger han.

Jeg griner "Ved ikke. De er sikkert bare trætte og udkørte. De er jo slet ikke vant til alt det her" siger jeg og trækker på skulderne.

"Nå ja, du har sikkert ret. Men det er hel uvigtigt det jeg har vil spørge dig om eller altså jo men nej altså-" begynder han.

Jeg sukker og griner "Hvad så Magnus?" spørger jeg.

"Jeg har mødt en pige i Tyskland som jeg gerne vil invitere ud. Jeg var i tvivl før men nu kan jeg mærke det. Jeg vil men du bliver nødt til at hjælpe mig med hvordan" siger han nærmest panisk.

Jeg smågriner og smiler kærligt "Du er så sød Magnus. Jeg skal nok hjælpe dig men ikke i aften" siger jeg.

Han nikker og smiler "Nej nej, tænkte først når vi kommer hjem men så har du lidt tid til at komme på noget godt" siger han.

Jeg smiler "Det skal nok blive godt Magnus. Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig. Du ved jeg elsker dig" siger jeg.

"Du er så... ej jeg elsker også dig Lily" siger han. Jeg griner inden vi krammer hinanden godnat og jeg går ind på værelset for at gå i seng.