Too many secrets ~ N.H

The worst brother ever!

- Carolines synsvinkel - 

Vi for grinet færdigt og sætter os ved bordet.

Louis kigger ondt på Niall, han giver ham faktisk dræberblikket.

Han kigger over på mig, og jeg sender ham dræberblikket.

Han bestemmer squ ikke over mig. 

Han kigger flovt ned i bordet og spiser videre.

Jeg er så træt af ham! Jeg må da selv bestemme, hvem jeg vil være sammen med.

Jeg kigger på Niall, der sidder ved siden af mig. 

Han kigger bare ned på sin mad, som om han har gjort noget forkert.

Jeg lægger min hånd på hans lår, og han kigger på mig.

Jeg sender ham et smil, som han hurtigt returnere. 

Jeg kigger på Liam, Zayn og Harry som sidder og snakker. Derefter kigger jeg på Louis, der stadig ser med hovedet ned mod bordet.

"Louis må jeg lige snakke med dig?" spørger jeg. Jeg må få snakket med ham, også selvom jeg ikke vil.

Han nikker og rejser sig.

Jeg rejser mig også, og følger efter ham ind i stuen.

"Hva' så?" siger han koldt. Jeg ved ikke hvorfor, men det irriterer mig, han sagde det så koldt.

"Hva' så?! Er det, det eneste du har og sige?! Jeg tror nok, du ved, hvad det er!" råber jeg højt. Jeg er sur på ham. Meget sur.

"Det er squ da dig, der sidder og flirter med min bedste ven!" Han fatter ingenting!

"Er det nu mig?" Jeg griner. "Må jeg nu ikke have et liv? Du skal fandme ikke bestemme over mit liv!" 

Han kigger ned i jorden, endelig fatter han det!

"Caroline du er min søster, og Niall er min bedste ven. Det er altså for mærkeligt, at min søster og bedste ven er kærester!" Okay han fatter det ikke alligevel.

"Prøv at høre her karlsmart, Niall og mig er ikke kærester okay? Og hvis vi var, hvad ville problemet være? At vi ville elske hinanden? Jeg ved godt, du synes, det ville være mærkeligt, men du burde være glad for mine vegne, du er jo min bror!" Jeg kunne mærke tårene presse på.

"Undskyld Caro" Han har tåre i øjnene. Jeg ryster på hovedet.

"Louis du skal ikke sige undskyld, jeg skulle ikke have sagt det" Min stemme ryster, og jeg er så tæt på at bryde sammen.

"Caro jeg er ked af, jeg ikke har været den bror, du ønskede" Lige det han havde afsluttet sætningen, brød jeg sammen. 

Flere tårer løb om kamp ned af mine kinder, det ville bare ikke stoppe.

Louis lagde sine arme om mig. "Shh det skal nok gå Caro" 

Han forstår det ikke, han forstår det virkelig ikke!

Jeg vred mig ud af hans arme, og styrtede op på mit værelse. 

Han forstår ingenting! Han forstår ikke mit liv er lort p.g.a ham!

Han forstår ikke, jeg har cuttet i mig selv, at jeg har en kæreste, der gør mig fortræd! 

Gud jeg havde helt glemt ham. Jeg havde fuldstændig glemt James, min frygtelige kæreste.

Jeg bliver nød til at droppe ham. Og det skal være nu. Nu hvor jeg er i et andet land. Så han ikke kan finde mig.

Jeg tager min mobil frem og taster hans nummer ind. 

Jeg tager en dyb indånding og trykker ring op. 

Så er det nu.