Too many secrets ~ N.H

Why me?

- Louis' synsvinkel -

Caroline er lige styrtet grædende op på sit værelse.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der skete, jeg trøstede hende jo bare?

Niall og Harry kommer forvirrende ind af døren, de har sikkert set Caroline.

"Hvad er der sket?" spørger Harry.

"Jeg ved det virkelig ikke" siger jeg og ryster på hovedet.

"Hvad har du gjort mod hende?!" siger Niall med en hævet stemme.

"Ingenting, jeg sværer!"

Han ryster bare på hovedet, jeg kan faktisk se en smule skuffelse i hans øjne. Jeg forstår ikke, hvorfor han skal være sådan.

Han ved squ da ikke, hvad der skete!

- Nialls synsvinkel -

Han har sikkert gjort noget mod hende!

Jeg er 100 % sikker!

Jeg går hurtigt op på Caros værelse, for at se om hun er okay.

Det tror jeg ikke, hun er. For lige det jeg står foran hendes dør, kan jeg høre en gråd.

Ikke bare hvilken som helst gråd.

Carolines gråd. Hun græder. Meget.

Jeg banker forsigtigt på.

"Skrid med dig Louis!" råber hun.

Jeg åbner døren stille og ser en grædefærdig Caroline ligende i sengen.

"Jeg sagde, du fucking skulle skride Louis!" råber hun ned mod puden.

"Men jeg er ikke Louis" siger jeg med et grin i stemmen.

Hun kigger op.

"Hvorfor lige mig Niall?" Spørger hun med en rystende stemme. Jeg forstår ikke, hvad hun mener.

"Hvad?" Jeg går over og sætter mig på hendes seng.

Jeg sætter mig i fodenden og lægger min hånd på hendes fod.

"Hvorfor er det lige mig, der skal have sådan en lorte bror?!" Flere tårer triller ned af hendes kinder.

Jeg trækker hende op til mig og holder om hende.

"Rolig Caro, det skal nok gå, tro mig" Jeg krammer hende endnu tættere ind til mig.

"Nej..." Græder hun.

"Det kommer ikke til at gå! Han skal jo fucking bestemme hele mit liv! Jeg må ikke engang have en kæreste! Derfor ved han ikke engang, at jeg allerede har en, som mishandler mig!" Hun skynder sig at tage sine hænder op til munden.

Mit greb om hende løsner jeg.

Har hun en kæreste?

"Har du en kæreste?! Og han mishandler dig?!" Råber jeg frustreret.

"Ja..." Hvisker hun.

Jeg går bare ud. Jeg vil væk. Væk fra hende. Væk fra løgnene. Væk fra alt.

Jeg løber ned af trapperne, forbi de andre, ud af døren, ned af fortovet.

Jeg fortsætter.

Jeg ved endelig ikke, hvor jeg er.

Mine ben kan ikke løbe mere.

Jeg stopper op og sætter mig på jorden.

Hun sørgede mig. Meget dybt.

Jeg vil ikke kunne tilgive hende igen.

_______________________________________________________________

Hej mennesker!

UNDSKYLD FOR JEG IKKE HAR OPDATERET!

Men har haft pænt travlt med skole og sådan noget.

Håber i kan lide kapitlet.

Bare rolig det er mere, hvor det kommer fra.

- Emma <3