I will never do it again

717 37 2
                                    

- Nialls synsvinkel -


Jeg vågner op med et sæt. Det føles som om, jeg har været under vandet for lang tid, og når man endelig kommer op, hiver man bare efter vejret. Jeg kigger rundt. Jeg ligger i en hospitalseng. Der er lyst, meget lyst. Jeg mærker en stor hovedpine. Nu husker jeg, hvad der er sket.

Jeg var i en skov og græd. Jeg mistede bevistheden, og lå bare der i skoven.

Jeg kigger over mod en sofa. Der sidder Caroline, hendes øjne er helt røde. Hun er faktisk ret sød med uglet hår. "Caro" hvisker jeg. Hun reagere ikke, men det gør en masse mennesker, der styrter ind. De har allesammen hvide kitler på. Jeg snakkede jo bare?

"Hvad sker der?" hører jeg, Caroline sige. Der er ingen, der svarer hende. De bliver bare ved med at pille ved alle mulige ledninger. Jeg er altså også forvirret.

Alle lægerne er gået. De sagde, de skulle give mig noget medicin, fordi de troede, jeg ville dø. "Undskyld" siger Caro stille. "Du skal ikke sige undskyld, det var mig, der overreageret" "Nej! Jeg burde havde sagt noget!" "Shh Caro. Det er okay nu" Jeg lavede en håndbevægelse, der viste, hun skal komme over til mig. 

Hun gik med stille skridt hen til mig. Jeg tog mine arme omkring hende. "Jeg hørte, det hele, mens jeg var bevidstløs" hviskede jeg i hendes øre. En tåre gled ned af hendes kind. Jeg fjernede den og tog hende helt ind til mig. "Jeg vil aldrig gøre sådan noget igen" Jeg kunne se et lille smil på hendes læber. 

Det var perfekt lige nu, ingen problemer. Bare os, der er sammen. Lige som jeg vil have det.

____________________________________________________________________________________

Hej mennesker!

Undskyld for det korte kapitel, men jeg havde ikke opdateret i lang tid p.g.a lektier.

Jeg skal snart til et håndboldstævne, så kan ikke opdaterer hele weekenden.

Men jeg lover, der kommer et kapitel snart!

Tak for de 1,4 K! De er CRAZY!

- Emma <3


Too many secrets ~ N.HTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang