Falling Leaves

Emelie Le lort... Nej ups, min fejl, Leelorth

Da jeg vågnede den efterfølgende morgen, blev jeg desværre mindet om den forgående nats begivenheder. At de var sande, var jeg ikke i tvivl om, for Emeraude kunne også huske, hvad der var sket. Efter vores langsomme opdagelse af, hvem der var spærret inde i cellen, var tingene gået for hurtigt, til at jeg kunne følge helt med. Lady Arina havde, trods sin misrøgtede figur, virket ganske rolig. Emeraude og jeg derimod havde ikke kunnet komme ud fra fangehullet hurtigt nok. Til morgenmaden havde Emeraude sat sig i hjørnet væk fra alle andre, og jeg satte mig ved siden af hende. Hendes ansigtsudtryk måtte have været en komplet spejling af mit. Kort fortalt, så lignede hun en der ikke havde kommet sig over chokket man får, når man ser et spøgelse. 

"Så du kan også huske det?" min stemme var en lavmælt hvisken. Emeraude nikkede bare og stirrede tomt ned i sin havregrød, som hun fraværende rørte rundt i. "Em?" min stemme var blid. Jeg blev overrasket over, at hun overhovedet kunne høre mig. "Jeg vil derned igen" sagde hun pludselig. Jeg så overrasket på hende. Hendes ansigtsudtryk var ikke til at tyde. "Jeg vil finde ud af, hvorfor hun er der, og hvad hun ved" fortsatte Emeraude, stadig hviskende. "I morgen aften, efter din og Matt's visit på Østbasen. Vi går derned. Sammen" hun lagde ekstra tryk på ordet sammen. Jeg vidste, at jeg uanset hvad ikke kunne sno mig udenom. Ikke at jeg ville, jeg havde trods alt lovet Summer, at jeg ville finde ud af mere om Ordenen, inden jeg udleverede Vindens Kraft - Hvad end det betød-, og at finde ud af, hvorfor en tronfølger sad indespærret i et mørkt hul, kunne vel hjælpe en del.

Matt og jeg skulle først til Østbasen efter frokost, og siden den lå for langt væk fra en by, til at man red dertil normalt, skulle vi med portal. Jeg skulle ikke noget inden, vi tog afsted. Det var egentlig mandag, men Matt havde givet mig en formiddagen fri, siden jeg ville få en travl uge. Jeg besluttede mig endelig for at få styr på mine ting. De fleste lå tilbage i Nordbasen, men de ting, jeg havde med til Hovedbasen, lå spredt over gulvet på mit værelse. Jeg gav mig til at pakke min taske til Østbasen i mens jeg ryddede op. Da jeg løftede min store taske, der ellers bare lå på Hovedbasen, når jeg besøgte de andre baser, faldt der en konvolut ud. Selvfølgelig! Mors brev! Hun havde sagt, at hun havde forklaret det hele i brevet. Jeg bannede lavmælt over, at jeg ikke havde læst det endnu. Jeg havde simpelthen bare ikke kunnet få mig selv til det. Jeg tog min mobil op af baglommen. Der var gået lidt over en uge, siden jeg tog afsted, Emily havde ikke skrevet, men det havde min mor. Det var en kort jeg-håber-du-har-det-godt SMS. Jeg sukkede og satte mig på sengen. Stadig med mobilen og konvolutten i hænderne. Jeg sukkede og åbnede langsomt brevet. Hvad var det Mor havde sagt? Andre måtte ikke se, hvad der stod. Hvorfor var det hele så kompliceret her? Jeg sad lidt og stirrede på konvolutten med tommelfingeren kørende over, der hvor den lukkede. Jeg kunne mærke en pludselig hjemve presse på. Med rystende hænder åbnede jeg konvolutten. Indeni lå et flere sider langt brev. Mor havde skrevet det i hånden. Jeg sukkede igen, før jeg begyndte at læse:

Alishia min pige, jeg kan slet ikke forklare, hvor ked af det jeg er, over at du er en magiker. Den verden er måske smuk på overfladen, men hvis man graver dybere, er den mørk og skummel! 

Jeg bør nok begynde fra starten, så det gør jeg. 

Jeg mødte, som du har hørt, din far i London. Jeg er ikke selv magiker, men det er din far. Han var undercover for en af magikerne. Han havde vidst fundet noget, som ikke burde findes. Han havde fundet ud af noget. Han forklarede mig om hans verden, om magien og deres manerer. Fortryllet af denne beskrivelse fulgte jeg blindt efter din far. Jeg fik tilladt adgang til Spartrom, som følge af din fars og mit forhold. Han var en af de højerestående magikere dengang. Jeg var så stolt af ham, selvom jeg først lige havde mødt ham. Men så skete det. Jeg vidste intet om magi, og jeg var ikke magiker, så Ordenen kunne ikke bestemme over mig, kun din far. De var ligeglade med, om jeg læste 'hedenske' tekster. På et af mine besøg på Sydbasens bibliotek, snuste jeg lidt rundt på Lady Arinas værelse. Dernede fandt jeg noget interessant. Jeg fandt hendes dagbog. Jeg havde kun hørt en lille smule om hende, men nok til at være nysgerrig, så jeg læste dagbogen.