Falling Leaves

Fucking kan-kun-åbnes-udefra døre

Da vi endelig kom tilbage lørdag eftermiddag, var jeg i dårligt humør. Emeraude prøvede at muntre mig op, men gav op efter et stykke tid. Jeg havde brug for at sidde for mig selv og stene YouTube. Matt havde givet mig fri, så jeg havde ikke engang noget, jeg skulle lave. Da jeg havde set et par af AmazingPhils videoer, klappede jeg min bærbar sammen. Jeg savnede England, jeg savnede Emily, jeg savnede en verden, hvor folk svarede på mine spørgsmål og alt ikke virkede så kompliceret. Jeg besluttede derfor, at jeg ville skrive til Emily. Hun svarede ikke, så jeg begyndte på en SMS til Cecilia. Jeg havde lovet hende at skrive, så det gjorde jeg. Jeg skrev også lidt til mor, om hvad jeg havde opdaget. Da jeg havde ventet et par minutter, fik jeg svar, Cecilia havde skrevet den første del, det kunne man tydeligt se på de mange fejl i teksten. Efter Cecilias besked havde mor skrevet noget. Da jeg læste SMS'en kunne jeg ikke lade være med at smile over Cecilias manglende brug af kommaer og retstavning.

Alishia jeg savner dig. Jeg vil gerne have at du snart kommer og besøjer os så vi kan snake om bøger igen. Mor siger at du har det got og jeg har det også got. Louise har fået en hundevalp den hedder Molie. Den er sød og ælsker at leje. i går lejede vi fang pinen med den og det var sjov.

Mit smil forsvandt, da jeg læste, hvad mor havde skrevet. Jeg fik en pludselig knude i maven:

Lyder dejligt, at du oplever så meget! Jeg mindes selv, hvor smukt der var. Skriv til mig om hvordan tingene udvikler sig. Jeg kan se på din SMS, at du har fundet ud af  noget mere om Ladyen... Jeg ville ønske, at du kunne være herhjemme, så vi kunne snakke om det. Vi savner dig allesammen! Emily har været forbi et par gange, jeg skulle hilse!

Vi ses forhåbentligt snart!

Cecilia og mor

Tårerne pressede på bag øjenlågene. Jeg kunne mærke modet forlade min krop. Hvordan kunne ens liv ændre sig så drastisk, som mit havde gjort, i løbet af få dage? Der var gået over to uger, siden jeg havde forladt England. Der var to uger til kraftceremonien, og jeg anede stadig ikke, hvad jeg skulle gøre. For ikke at påpege, at jeg havde fundet ud af, at Lord Groon havde løjet overfor befolkningen af Magikere. Udover det var der også det faktum, at min 'lærer' valgte at snave med en lille blond bitch istedet for at undervise mig. Jeg sukkede og rejste mig fra sengen. Min mave lavede en rumlende lyd, og jeg satte afsted mod køkkenet i håb om, at jeg kunne finde noget spiseligt. Noget fedtet gerne! Selvom de retter, der blev serveret hernede, smagte godt og gav god energi, savnede jeg, at jeg bare en gang imellem kunne spise noget sukker eller fedt. Et stykke chokolade! Var det for meget at spørge om? 

Ude i køkkenet sad der en pige, som måtte være på alder med mig, muligvis lidt yngre. Hun så kort på mig. Blå øjne og sort hår: hun måtte være vandmagiker. Jeg havde lagt mærke til, at magikerne, på trods af de ellers ofte nogenlunde ens hårfarver og øjnefarver de bar, var meget forskellige af udseende. Bare tag pigen her og Emeraude, de havde begge sort hår og blå øjne, men hvor Emeraude hår var mere ravnesort, havde denne piges hår en glød af noget andet, det var som om, hendes hår var en lysere sort farve.

Køkkenet var tomt, der stod en el-kedel og nogle spiselige ting og sager ved siden af. Jeg kiggede nysgerrigt derhen og sukkede af lettelse. De havde te, god gammeldags sort Earl Grey! Ivrigt kogte jeg noget vand, før jeg puttede tebladet og en teskefuld sukker i en kop, som jeg fandt. Jeg kiggede lidt mere rundt: Æbler, bananer, brød og... Jeg kunne næsten ikke tro det! Chips. Det var små bøtter af 'Pringels' chips. Jeg sukkede, de havde ikke 'Walkers', som ellers var mine yndlingschips, men det gjorde ikke så meget. Jeg tog en dåse Pringels med Sour Cream and Onion, før jeg tog min te og satte mig i en lille sofa, der stod i hjørnet af fællesrummet. Jeg slog op i den bog, Matt var ved at undervise mig i. Igen blev jeg chokeret over, hvor hjernevaskende teksten, der stod i bogen, var. Det var præcis de samme ting, der stod, som jeg havde læst gang på gang før. De var bare forklaret anderledes. Det var som når, man åbner en historiebog og forventer en helt ny vinkel på begivenhederne, fordi det er, hvad skolen siger, den er, men så er det i virkeligheden, det samme bras der står, bare formuleret på en lidt anden måde.