De Dødes Land ~ Min Falske Død

Bakken

Næste dag kunne jeg ikke rigtig fokusere.
Det var heldigt at det var ferie, for jeg ville ikke have kunnet klare en hel dag i skolen nu.
Jeg havde overvejet at fortælle min mor om det, men jeg troede ikke at hun RIGTIG ville lytte.
Men jeg kendte en der ville.
Jeg tog min telefon frem, og sendte en SMS til Sarah, min bedste veninde:

Jeg har noget vigtigt at fortælle dig.
Vi mødes ved bakken.
-Steph

Jeg ville gerne mødes på bakken, fordi at jeg var sikker på at der ikke ville være andre mennesker.
I hvert fald ikke i ferien.

Den var egentlig først startet med, at nogen små børn fra en eller anden 3. klasse havde samlet alt det jord de kunne finde i en bunke.
Men efterhånden var der flere og flere klasser der hjalp med at bygge videre på den, og til sidst var det næsten hele indskolingen.
Men så gjorde de voksne det forbudt at samle jord op i bunken, dels fordi at de på det tidspunkt stadig havde en drøm om at rydde alt jorden op - hvilket de så havde droppet nu - og dels fordi at der nu lå store huller rundt omkring i skolegården fordi at man havde gravet al jorden ud.
Men selvom de voksne havde sagt stop, kunne de ikke forhindre os i at gå rundt og gøre jorden hår på bakken, hvilket totalt ødelagde lærernes første pointe.
Nu voksede der græs på bakken, og de voksne havde lært at leve med det.
Men til gengæld var det nu blevet mig og Sarahs sted, eftersom vi begge to boede ret tæt på skolen.

Lige da jeg havde sendt beskeden, tog jeg mine gummistøvler på, og begyndte at gå over mod skolen.
Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig at jeg ville gøre i ferien.
Da jeg kom derover sad Sarah rigtigt nok på bakken og ventede på mig.
Hun boede måske alligevel liiidt tættere på skolen end jeg gjorde.

Jeg fortalte hende det hele, og da jeg var færdig nikkede hun anerkendende.
"Og du er sikker på at det ikke var noget du drømte? ", sagde hun eftertænksomt, og kiggede mig i øjnene.
"Jeg er sikker. ", svarede jeg nu for 8. gang.
"Så må det jo have været en form for indbrudstyv. ".
"Men hvorfor skulle en indbrudstyv dog stå og stirre ned på mig midt om natten. ".
"Øhm... for at tjekke om du var vågen? ".
Det var typisk Sarah.
At prøve at forklare hvad der var sket ved bare at være realistisk.
Men det virkede ikke på mig.
Ikke længere.
For jeg var SIKKER.