De Dødes Land ~ Min Falske Død

Panik

(det er Luna på billedet)

~ Stephanies synsvinkel ~

"Nej! ".
Jeg råbte så højt jeg kunne, og de kiggede allesammen på mig.
Spøgelserne eller hvad det nu var.
Pigen i maskinen havde brunt skulderlangt hår.
Jeg nåede ikke at se hendes øjenfarve, for hun lukkede øjnene da maskinen begyndte.
Jeg kunne se på hende at det var smertefuldt, og jeg følte virkelig med hende.
Vi var nødt til at stoppe det her.
Jeg kiggede på Tristan, men han stod bare og kiggede ned i jorden.
Jeg kunne mærke vreden stige op igennem mig.
Hvorfor var der ingen af de her personer der gjorde noget?!
De stod bare allesammen og så triste ud eller kiggede ned i jorden.
Jeg løb over imod maskinen.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg var nødt til at finde ud af det hurtigt.
Jeg fik i et hurtigt glimt øje på et håndtag ved siden af maskinen.
En mand stod ved siden af det og holdt på det så det ikke kørte tilbage.
Nu vidste jeg hvad jeg skulle.
Jeg ændrede retning så jeg løb direkte mod manden og håndtaget.
Han havde set mig nu.
Men han kunne jo ikke rykke sig, for så ville håndtaget ryge tilbage.
Det var en fordel.
Jeg løb hen imod ham med lange hurtige skridt.
Jeg var ca. 4 meter fra ham nu.
Jeg kunne se han gik i panik.
Da jeg var næsten henne ved ham sprang jeg direkte på ham, og han røg tilbage og slap håndtaget.
Jeg kunne se at grebet løsnedets om pigen og hun sukkede af lettelse.
Men jeg havde vigtigere ting at se til, for nu var manden vred, og han sprang med det samme på mig.
Jeg slog forvildet om mig, men jeg kunne ikke kæmpe imod.
Jeg kunne se Tristan der løb hen imod mig, men han var for sent.
Alt blev sort.