Jeg står bare og stirrer på ham.
Eller... den?
"Kom bare", siger den drømmende bløde stemme.
Jeg sukker.
Ved godt at ligemeget hvad jeg tænker kan jeg ikke lade være med at gøre som denne stemme siger.
Jeg går med langsomme trætte skridt hen mod tronen for enden af rummet.
Jo tættere jeg kommer, jo mere bange bliver jeg.
Jeg ved absolut ikke hvad der skal ske nu.
Men det bliver ikke godt...
Jeg fortsætter.
Bare Tristan var her.
Med hans hånd i min er jeg ikke bange for noget.
Ikke engang spøgelser.
Jeg når op til tronen.
Tristan's herre er stadig bare en mørk skygge.
"Vil du fortælle mig det hele? ", siger han.
Hvad???
Jeg forstod ingenting.
Hvad ville han have mig til at fortælle?
Han kunne se at jeg tøvede, så han sagde hurtigt:
"Altså, om hvordan du kom herhen. ".
Jeg forklarede ham alt, lige fra Tristan's besynderlige besøg til lige inden jeg trådte herind.
Da jeg var færdig nikkede han bare stille.
~ ~ ~ ~
Undskyld det ikke blev så langt, jeg har bare så meget at tænke på lige for tiden.
Håber i stadig læser med💞
- Freja😚
YOU ARE READING
De Dødes Land ~ Min Falske Død
ParanormalJeg havde lagt mærke til det noget før, men der havde det ikke virket som nogen stor ting. Det gjorde det nu. Der var noget galt med den her skov. Den var ikke som den plejede at være. Det var som om her var... for stille. For sultent. For dødt. Ste...