De Dødes Land ~ Min Falske Død

Efterladt i mørket

Jeg kan så småt fornemme at jeg bliver slæbt hen ad jorden.
Mit hoved skraber mod asfalten og det gør sindssygt ondt.
Jeg kan mærke tårer løber ned ad mine kinder.
Hvad har jeg lavet?
Jeg kan godt huske det.
Men jeg fortryder det.
Kunne jeg have gjort det på en anden måde?
En bedre måde?
En eller anden har fat i mit ben.
En med et stærkt greb.
Jeg er næsten hel følelsesløs, men jeg kan mærke en dråbe kante sig ned over mine kindben.
Jeg ved ikke om det er sved, blod eller tårer.
Det kunne være allesammen.
Smerten tager til i mit hoved.
Jeg kan høre skrig i bagenden af min bevidsthed.
Der må være stort kaos på torvet.
Smerten bliver stadig værre.
Til sidst er den så slem at jeg besvimer.

Jeg åbner forvirret mine øjne.
Men jeg lukker den igen, for jeg bliver hel svimmel.
Alt er sløret.
Men jeg kan stadig huske alt.
Og jeg fortryder det stadigvæk.
Men måske var det det bedste.
Jeg mener, jeg reddede jo hende pigen.
Gad vide hvor hun er nu?
Og hvor er Tristan.
Jeg prøver at åbne mine øjne igen.
Denne gang går det lidt bedre.
Jeg er i et mørkt rum.
Det hele svimler stadig for mig.
En skikkelse står et par skridt fra mig.
Jeg kan ikke se hvem det er, men jeg går ud fra at det er manden der stod ved håndtaget.
Jeg kan hære en svag latter ovre fra skikkelsen.
En vrede stiger op i mig.
Alting begynder så småt at blive tydeligere igen.
Hvor er jeg?
"Hyg dig her. ", siger manden.
"Indtil jeg kommer tilbage. ".
Så går han.
Der er åbenbart ikke mere han vil sige.
Jeg er efterladt i mørket...
{*}{*}{*}{*}{*}{*}{*}
Undskyld at afsnittet blev lidt kort.
Jeg havde ikke så meget tid til at skrive det.
Og i må også undskylde at jeg har stået stille på historien i noget tid.
Håber i stadig læser med😊
-Freja➰