De Dødes Land ~ Min Falske Død

Tristans herre

~ Stephanies Synsvinkel ~

Da vi har gået et stykke tid stopper vi op foran en stor mørkebrun trædør.
Håndtagene er af sølv, og i selve døren er der tegnet indgraveringer der forestiller visne blomster.
Lidt mærkeligt.
"Går du med ind? ", spørger jeg Tristan.
Han svarer hvad jeg er bange for.
"Desværre, det kan jeg ikke. ".
Jeg sukker.
Tørrer fortvivlet mine øjne, selvom jeg godt ved de er helt røde, og at det ikke vil hjælpe på at skjule, at jeg har grædt.
Tristan tager min hånd og kigger mig fokuseret i øjnene.
"Hør, du skal ikke lyve eller noget som helst for at få dig til at virke bedre end du er. Bare vær dig selv. Jeg lover dig at det kommer til at virke langt bedre. ".
Jeg ved ikke om jeg skal tage det som et kompliment, men jeg nikker til ham.
Selvfølgelig vil jeg ikke være andre end mig selv.
Han smiler, og krammer mig.
Jeg krammer tilbage.
Han er kold.
Efter noget tid trækker han sig væk og åbner døren.
Jeg træder ind i skarpt lys.

Jeg står i en stor sal.
Lysekroner fylder loftet så man næsten ikke kan se loftet.
Selvfølgelig.
Lysekroner.
Jeg kigger panisk på dem.
Er hele tiden bange for at en af dem skal gå løs og ramme mig i hovedet.
I enden af rummet står en trone.
selve sædet er ret lille, men ryggen snor sig op langs det høje loft, helt op til lysekronerne.
På sædet kan jeg skimte en skikkelse.
Men jeg er for langt væk til rigtig at kunne se noget.
"Kom nærmere. ", siger skikkelsen.
Det er en mands stemme.
Stemmen er summende, blød, men skarp, og jeg føler mig tryg ved at høre den.
Den minder mig om enge fyldt med nyudsprungne solsikker, dejlige efterårsskovture, strande med varmt hvidt sand og tusindvis af blå sommerfugle.
Jeg lukker øjnene og nyder det.
Men så er det også væk.
Jeg åbner øjnene og står i den samme kolde grå verden, og jeg går med det samme tilbage til at være rædselsslagen.
Jeg går forsigtigt hen mod tronen.
Mine skridt giver genlyd i den store sal.
Jeg kigger igen op på lysekronerne.
Det føles som en evighed før jeg når over til skikkelsen.
Men jeg kan stadig ikke se noget.
Kun omridset.
Det går op for mig.
Denne person er kun et omrids.