De Dødes Land ~ Min Falske Død

Hvad?!

Jeg åbner mine øjne.
Selv den lille bevægelse sender smertebølger igennem min krop.
Det føles som om hver eneste knogle i min krop er brækket.
Alt er sløret.
Jeg kan se to skikkelser stå over mig.
Men kan ikke se hvem det er.
Jeg opgiver alt om at sige noget eller sætte mig op.
Det kan jeg slet ikke.
Det kommer jeg måske aldrig til.
Mit syn bliver skarpere, men det er stadig umuligt at se hvem der står over mig.
Jeg kan høre to dæmpede stemmer, en pige og en dreng.
Drengens stemme genkender jeg med det samme.
Tristan.
Jeg kan mærke glæden stige op i mig.
Men den anden stemme, pigens stemme, genkender jeg ikke.
Spørgsmål hvirvler rundt i mit hoved.
Er jeg kommet fri af fængslet?
Eller er de herinde sammen med mig?
Hvordan har de nået mig?
Hvorfor kan jeg ikke bevæge mig?
Hvad i alverden er der sket?
Det gør næsten ondt i hovedet.
Jeg prøver af iver at sætte mig op.
Men det gør ondt.
Og jeg falder om på gulvet.

2 timer før ~ Tristan's synsvinkel
Efter episoden på gårdspladsen var pigen og jeg taget hjem.
Jeg var knust over at have mistet Stephanie, men hvis jeg ikke gjorde noget ved pigens tilstand ville alt have været forgæves.
Vi havde kun været hjemme i omkring 3 timer da jeg hørte det.
Stemmen i mit hoved.
Stephanies stemme.
Hun blev ved med at sige de samme ord i mit hoved igen og igen.
SLIP MIG FRI.
Og der vidste jeg, at det var hende.
Det var hende vi havde ledt efter i evigheder.
Hende, der skulle frelse os.
Jeg vidste også at vi var nødt til at befrie hende.
Og med de kræfter hun besad ville det ikke blive så svært.
Det var sådan vi fandt hende.
Det var derfor vi nu sad foroverbøjet over hende derhjemme igen.
Jeg var bange.
Hvis det virkelig var hende, ville hun stå overfor fare hele tiden.
Fra nu af og til slutningen.
Slutningen af kampen.
Slutningen af krigen.
Og slutningen af denne bog.
~ *** ~ *** ~ *** ~ *** ~
Hej allesammen
Jeg håber i kunne lide det her kapitel.
Undskyld det ikke blev så langt... wow, det skriver jeg tit.
Men jeg overvejer at jeg snart skal lave en 2'er sådan så at bøgerne ikke bliver så lange.
Hvad synes i?
Skriv i kommentaren hvad i synes jeg helt præcis skal gøre.
Og bare rolig... jeg har en masse planer for fortsættelsen af denne bog😂
Dam Dam daaam.
Okay... det var mærkeligt.
- Freja🌱