De Dødes Land ~ Min Falske Død

Skriget

Jeg kigger forvirret på ham.
Det er som om at han sket ikke har reageret på hvad jeg har sagt.
Han har selvfølgelig heller ikke nogen ansigtsudtryk...
Der er nu gået omkring 5 minutter, og han sidder stadig ubevægeligt på sin trone.
Tristan's herre.
Det er stadig ikke til at tro at det er ham der står overfor mig.
Han siger stadig ikke noget, men giver mig nu tegn til at gå.
Jeg vender mig langsomt om og går ud.
Udenfor venter Tristan på mig.
Han kigger på mig med sine klare grønne øjne.
Jeg sukker.
Han er fantastisk.
"Hvordan gik det? ", spørger han ivrigt.
"Det gik fint... tror jeg da. ", svarer jeg og smiler.
Jeg ved faktisk ikke helt hvordan det gik...
Vi går ud af huset.
Det er ved at blive mørkt... eller...mørkere end det var i forvejen.
Vi går ned ad gaden, da vi hører et skrig...

Vi kigger begge to i den retning.
Det er tydeligvis ikke noget der sker normalt, for flere mennesker begynder at gå i retningen af lyden.
Deriblandt mig og Tristan.
Vi går igennem en masse små gader, og ender på en stor plads.
I midten af pladsen står en... jeg tror det er en maskine?
Det er en træplade med 2 huller i.
For enden af den er en lille skinnende ting.
Jeg kan ikke rigtig se hvad det er, men det er et eller andet skarpt.
Jeg kan se omridset af 2 fødder i de 2 huller.
En person.
Ved siden af personen står en stor muskuløs mand.
Og så går det op for mig.
Det er et torturinstrument!
~*~*~*~*~*~*~*~*~
Dam dam dammmmmm.
- Freja😂