De Dødes Land ~ Min Falske Død

Zonil... eller Tristan???

Hejsa🦄
Jeg vil bare lige sige at vi er gået over til nutid, for jeg føler det passer bedre nu.
Men det kan godt være at vi går tilbage til datid på et eller andet tidspunkt🖖🏼
- Freja🤗

===============================

Jeg åbner forvirret øjnene.
Er jeg... død?!
Jeg prøver at tage min hånd op for at kigge på den, men jeg er hel svækket.
Jeg kan stadig mærke skubbet.
Jeg er øm over det hele.
Det hele er lidt sløret for mig.
Jeg kan se en tåge af farver.
Hvid.
Grå.
Sort.
Jeg kan se lys komme fra et firkantet hul over i den anden side af rummet.
Der må være en åbning af en art.
Ellers er der mørkt.
Pludselig kommer omridset af en person til syne i åbningen.
Den kommer nærmere.
"Hej igen. ", siger personen.
Jeg synes jeg kan kende stemmen.
Zonil?
"Jeg kan se at du er ankommet. ", fortsætter han.
Det går op for mig at jeg aldrig har set ham.
Da han kom på besøg for nu omkring 2 uger tidligere, var det for mørkt til at jeg kunne se noget.
Jeg smiler.
Eller prøver i hvert fald.
Det hele er ikke ligeså sløret mere.
Jeg kan se lidt mere.
I toppen af rummet er et lille lys, men det er slet ikke nok til at bryde rummets mørke.
"Du er meget smukkere i lys. ", siger han.
Jeg rødmer.
Han lyder som om han er på min alder.
"Du ved... der er noget jeg gerne vil indrømme. Jeg hedder ikke rigtig Zonil. ".
"Hvad?! ", siger jeg fortumlet.
Han griner.
"Jeg kan se du hoppede på den. Sejt navn ik'? Ej, jeg fandt bare på navnet for at drille dig. Jeg hedder rigtigt Tristan. ".
Jeg sukker.
Hvorfor skal jeg være så godtroende???
Pludselig kan jeg se det hele.
Hele ham.
Han har meget mørkebrunt hår, brune rare øjne og et smukt markeret ansigt.
Jeg troede han ville være en eller anden form for... væsen?
Men han ser hel normal ud.
Bortset fra at han er... GENNEMSIGTIG!
Jeg har lyst til at skrige, men stopper mig selv.
Hvad hvis jeg også ser sådan ud?!
Jeg er ikke så svag mere, så jeg tager skrækslagen min hånd op foran mit hoved.
Og nu skriger jeg.
Den ligner hans.