You Can Not Run Forever

Kunsten i at gør folk stolte

Jeg var helt væk i min spændende bog, "Alpha?" Hørte jeg min mors stemme sige. Jeg så op og så min mor "mhhh" brummede jeg "du skal op nu søde" grinede hun.

Jeg lå i min seng med denne spændende bog "men mor!" Klagede jeg. Hun gav mig et blik der sagde det-er-ikke-til-diskussion-unge-dame.

Tænke et blik kan sige så meget på en gang, hva?

Jeg sukkede, mor smilede tilfredse af sin sejre og gik ud. Jeg mumlede irretedet ord der ikke fandtes fx. Subo og fantans. Urghhhh jeg må da hellere ikke noget!

Jeg gik nedunder og så på mine forældre. Det eneste jeg ville gør er at dem stolte og den eneste måde jeg kan gør det er, hvis jeg gifte mig med den mand de har lovet mig væk til. Skønt!

Kender i en mester i, kunsten i at gør folk stolte? Nå meeeeeeeeeeeeeeen sige til hvis i finder en!

Jeg gabte højlydt og sat mig ned "glæder du dig Alpha?" Sagde far, jeg så undrende på ham "undskyld jeg spørger men til hvad?" Sagde jeg. Far så op fra sin avis "din svigerfamilie kommer?" Sagde han med en duh tone. Vent seriøst?

"Hvad!?" Råbte jeg og det bankede på mor gik ud og åbnede døren, "far!" Hvæsede jeg "ville du gør mig stolt?" Spurgte han og løftede det ene øjne bryn. "Ja" mumlede jeg "så gør det her" jeg brummede irretedet af ham, nogle gange er min far en idiot..

En familie på 7 kom ind, 5 børn og 2 voksne, er det forkert at sige jeg også gerne ville havde nogen søskende?

"Jimmy Black" sagde faren i familien går jeg udfra, "Connor Moon" sagde far og de gav hinanden hånden. Help me now!

Jeg så mod mor et blik der sagde hjælp-mig-mor! Hun gav mig et desværre-søde, arghhhhhh!

"Alpha" sagde far og tog mit håndled for at føre mig hen til familien. "Hej jeg hedder India!" Sagde en lille pige glad, hun havde brunt hår og brune øjne. Og de sødeste kinder jeg nogensinde havde set! Ca. 5 år hvis jeg ikke tage meget fejl.

"Hej jeg hedder Alpha" sagde jeg og smilede stort til hende, "jeg er Hattie!" Sagde en lyshåret pige med de smukkeste isblå øjne jeg nogensinde har set! Hun er ca. 8 år, "mit navn er Ethan" sagde en brun håret dreng med de samme isblå øjne som Hattie. Jeg ville tro han er ca. 12 år.

"Colton er navnet" sagde en lyshåret dreng med brune øjne, jeg skyder på han er 13 år.

"Ely" sagde den ældste som jeg går udfra er min forlovet, nååååå men han har isblå øjne og et meget vildt mørkt hår. Som er brunt men nærmest sort.

Han tog min hånd i hans og førte den op til hans mund. Han kyssede den blidt og kærligt som sat kuldegysninger i gang. "Du dufter helt fortryllende" brummede han da han kun var to centimeter væk.

"Ehhhhh" sagde jeg og gik et par skridt tilbage og så på min far, "og jeg hedder Molly!" Sagde moren af familien Moon meget glad.

De havde været her i 4 timer og oh my goddess! Ely ville ikke lad mig hver bare i et fuckningen sekunde!

Han sender mig de her blikke og de ting han siger på den der flitere måde. Som skræmmer mig en del! Og det faktum at han gerne ville rører mig hele tiden er virkelige frustrerende.....

Og det værste af det hele er jeg skal bo hos dem indtil brylluppet står altså hos familien Moon.

De kunne dræbe mig, give mig totur, eller det der var værre endnu! De kunne sætte mig i en kælder eller bare et og andet rum sammen med Ely. Og sige han må gør lige hvad han vil med mig, og tro mig, jeg tvivler på han ville holde sig tilbage!

Så her gik jeg med familien Moon på vej hjem til dem og deres flok, arghhhh!

Endelig kom vi hen til deres landsby okay vi havde kørt noget af vejen eller været ulve.

Jeg er en hvid ulv imens er Ely sort som natten selv. Hattie var gyldne og India var brun ligeså med Colton. Ethan var grå og Connor var sort, imens var Molly gyldne ligesom hendes ene datter.

Jeg kan huske det kram mor gav mig knogleknusende av. Far gav mig også et meget hårdt kram for mine knogler.

Ely tog en hår tot om bag mit øre, se det er det jeg mener!

Hvis han ikke rører tæt på mit ansigt så rører han mine arme eller hænder.

Vi nået til et okay stort hus og hele min verden gik helt itu da Connor sagde: "Så Alpha dig og Ely skal dele værelse" "HVAD?!" Sagde jeg højt, Ely så meget tilfreds ud. Sikke en idiot "ja det sagde din far i skulle så i ville lærer hinanden at kende" sagde Molly.

Være glad for jeg er så langt væk fra dig far!

//Okay den her bog, den er bare nej. Måske ikke så god.... Men jeg håber den bliver bedre//