You Can Not Run Forever

Bindegal

Jeg fandt en grotte, som var godt gemt. Jeg havde modstået trangen til at hyle op mod månen.... Hvilket var vildt svært! Jeg lagede mig til at sove, som en ulv.....

Jeg vågnede ved at en gren knækkede, af ren refleks rejste jeg mig op og spidse ører. Knæk, Knæk, Knæk. Hmmm, en menneske skikkelse viste sig og kom ind i hulen. Jeg kender den ikke.... Jeg begyndte at knurre "shhh shhh" sagde han, jeg gøede af ham. "Ely! Hun er herinde" råbte han, fuck!

Hvor stor er sandsynligheden at det er en anden Ely og de har taget fejl af mig?

Åbenbart ikke stor nok....

For der stod han... Og jeg kan sige jer, det lignede ikke han var glad for at se mig.

Upsi, he he he.....

Jeg knurrede af dem, "hold kæft Alpha!" Råbte Ely.

Jeg klynge fordi det gjorde ondt i mine stakkels små ører. Shit manden har forstand på at råbe.... Han så meget surt på mig "jeg har tilkaldt din far" brummede Ely. Jeg gøede som et, hvad? Han stak mig blikket der sagde, du-har-været-en-meget-slem-pige-din-far-kommer-og-du-får-store-problemer-unge-dame. Det var nok det længste blik ever....

Jeg forvandlede mig til et menneske "det kan du ikke være bekendt!" Råbte jeg af ham. "Jo! Jeg troede nogen havde kidnappet dig!" Råbte han "nej Sherlock Holmes, jeg kan IKKE lide dig. Hvornår får du det ind i dit store tykke hoved" snerrede jeg.

Han tog fat i mit håndled og trak mig ind til ham. Hans skulder sænke sig op og ned hurtigt, han er sur. Nej vred.... Nej ikke vred han er rasende på mig! Nej han er bindegal! BINGO!

"Ely?" Pev jeg imens han duftede hårdt til mig og nussede mig. Og det var ikke blidt..... "Ely du skræmmer mig altså" sagde jeg bange imens vi gik mod bilen.

"Shhhhhh" tyssede han, jeg holdte min kæft og bare sat mig ind uden vrøvl. Det tror jeg han værdsatte på alle mulige tænkelige måder....

"Når din far har talt med dig og jeg har små snakket med dig. Har du bare at lægge dig i sengen, i min favn!" Brummede Ely. Jeg skulle til at prostrere ved det sidste, men så hvor rød i hovedet han var.... Bare af ren og skær raseri.....

"HVAD TÆNKTE DU PÅ ALPHA?! DU TÆNKER IKKE FØR DU HANDLER, HVIS DU VILLE GØR MIG STOLT. SÅ GIFTER DU MED HAM!" Jeg krummet mig sammen over min fars raserianfald....

"Op på værelset! Til din kommende mand!" Han pegede mod trappen, "ja far" mumlede jeg med hovedet bøjet. Men da jeg var nået halvvejs mærkede jeg en kraft, en magtfuld kraft....

Jeg vendte mig om "JEG HADER DIG FAR!" Skreg jeg og løb op på værelset med hans råberi efter mig. Jeg smækkede døren i bag mig og så sur ud.

Ely så op fra en lille bog, "tage blusen og bukserne af" brummede Ely, hvad?! "Nej" "jo" "nej jeg nægter!" Han klaskede bogen sammen og hans øjne formørkelse.... Han var hurtig til at banke mig op af væggen "hører her min darling gør hvad jeg siger, min lunte er blevet brugt i dag" jeg rystede på hovedet.

"Alpha!" Vrissede han, jeg sukkede og gjorde hvad jeg fik besked på. Ely var meget tilfreds "læg dig!" Jeg gik skamfuldt mod sengen og lagede mig.

Ely hvinede en smule og lagede sig ved siden af mig. Og tog en arm om mig.

"Normalt ville jeg havde straffet dig..... Men jeg tror din far var straf nok" brummede Ely og snuse til mig.

"Mon ikke"

Jeg tog mig selv i at ligge og nyde at snakke med ham. Jeg er sur på ham! ''Jeg ville ikke giftes med dig!" Råbte jeg og sprang op og så på ham. Ely sukkede og hev mig ned til ham.

"Vi bliver gift om du kan lide det eller ej!" Jeg sank en klump, for han så mere farlige ud end nogensinde før.