You Can Not Run Forever

Hvor jeg dog hader det

"Hvorfor er det så svært for dig at forstå? Hvorfor er det så umuligt for dig at acceptere dine følelser? Hvorfor hader du ideen om at elske mig?"

Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt mod mit bryst. Jeg kiggede bagud, mit syn sløret af tårerne.

"Ely" Sagde jeg åndeløst.

----------

Jeg bed mig selv hårdt i læben, vi så på hinanden længe. Vi sagde ikke et ord til hinanden kiggede bare ind i hinandens øjne.

Jeg vidste ikke jeg havde savnet hans øjne så meget..

Jeg troede bare ikke i det hele taget jeg kunne savne den idiot.

Ely gik mod, med langsomme skridt.

Jeg sank nervøst en klump, vidste ikke rigtigt hvorfor.

"H-hvorfor er du her? J-jeg troede du sagde det var f-forbi" Jeg bed igen i min underlæbe og begyndte at gå baglæns.

Lige indtil min ryg ramte væggen.

Ely sat en hånd på hver side af mig, jeg var fanget.

Både fysik og psykisk.

"For jeg kan ikke.. Jeg elsker dig, min ulv elsker dig, vi har skændtes så mange fucking gange. Hvor har jeg dog haft lyst til bare at sige Fuck it men jeg kan ikke. Jeg har måske ikke dit hjerte og får det nok hellere aldrig. Men du har mit, din ulv stjal det har sine poter omkring det. Du stjal det"

Jeg fugtede mine læber. "Ely.."

God hvor jeg dog hader det..

Hvor jeg dog hader hvordan han kan gør mig blød i knæene.

Hvor jeg dog hader hvordan mit hjerte banker hurtigere og min puls stiger når han nærmere sig mig.

Hvor jeg dog hader at jeg har lyst til at springe på ham og kysse ham.

Hvor jeg dog hader at jeg elsker ham.

Jeg hader mig selv for at gør det her.

Mod ham.

Mod mig selv.

Men det jeg hader allermest er dog min fucking stædighed.

Den stædighed der ikke ville lad mig elske Ely.

Den stædighed der siger jeg ikke behøver nogen mand for at blive lykkelig.

Den stædighed som aldrig ville give mig lov til at gifte mig med han.

Hvor jeg dog hader at være mig.

Hans hænder dækkede mine kinder. "Alpha plz.. Kom hjem.. Du behøver ikke at sove i sammen rum som mig. Vi behøver ikke at lave børn lige nu og her. Jeg behøver bare dig"

Selv den mest koldeste ulv på plantet ville blive blød i knæene..

Jeg sank en klump.

Jeg ville så gerne sige ja, my god hvor mit hjerte skreg jeg skulle sige ja.

"J-jeg kan ikke tag med dig Ely" Hviskede jeg.

Han så trist på mig, som om jeg havde knust ham i flere småstykker.

"Jeg har brug for at finde mig selv.. Jeg har brug for.. For ikke at skændtes.. Jeg har brug for ikke at føle det her.. Jeg har brug for ikke at såre dig hvert eneste sekund vi er sammen. Jeg har brug for at vide hvem Fuck jeg er"

Han tog fat i mine hænder "Jeg tror ikke du forstår, Jeg ville elske at få mit hjerte knust af dig"

Min vejrtrækning rystede lidt.

"Men jeg ville ikke elske det"

Han så ned og bed i sin læbe. Jeg tog en dyb vejrtrækning og tog fat i hans hage.

Vi kiggede hinanden dybt i øjnene.

Jeg fugtede mine læber og slog mine arme rundt om hans nakke før jeg gav ham et kys.

Ely gengældte kysset.

Der var så mange følelser i det kys. Følelser som jeg ikke kan beskrive.

"Hvis jeg bider dig nu ville du være min for altid men du ville ikke gå i heat fordi vi ikke har drukket hinandens blod"

Jeg sank en stor klump spyt.

"Ely.. Bid mig" Han flyttede mit hår væk fra min nakke. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod min hud.

"Er du sikker?" "Jeg er sikker" Han sat tænderne ned i min nakke.

Min ulv vågnede op med et brag over smerten.

De gule øjne kom frem og jeg knurrede dybt ned fra brystkassen af. De skarpe tænder kom fra og jeg bed hårdt i hans skulder.

Ely knurrede dybt af mig og vi lagde vores pander mod hinanden. Havde begge to gule øjne.

Vores ulve var fremme.

"Min" Sagde vi i kor.

~~~~~~~~~~~~

Wyatt, Mason, Aiden, Damon, Ethan og mig var afsted igen. Lægerne kunne ikke finde noget.

Ely var taget hjem igen og min ulv var igen tavs.

Hun hader mig sikkert for at skille dem ad..

Jeg ville gå sammen med drengene og vende tilbage når jeg har fundet mig selv igen.

Det er et løfte jeg har tænkt mig at holde.

"Bliv væk så længe du vil og kom tilbage når du føler dig klar. Jeg ville vente på dig Alpha og jeg ville stå med åbnede arme. Om det så tager dig en uge, en måned, et år måske endda hundrede år. Ville jeg stadig stå med et stort smil og kramme dig. Byde dig velkommen hjem"

Det var som om mit hjerte blev varmede op en gang til.

"Nu smiler hun som en lille tøs igen!" Hvinede Mason.

"Vi burde seriøst finde en ny læge" Mumlede Ethan.

"Hun er altså lidt skræmmende når hun gør det der!" Damon viftede med sine arme.

"Kan I ikke se det? Det er kærlighed" Sagde Wyatt.

Der var stille et par minutter.

"Så hvor længe har du tænkt dig at være sammen med os i stedet for Ely din livs udkårede?" Spurgte Aiden med et fjoget smil.

Vi alle kiggede på ham.

Hvordan Fuck vidste han det?!

"Når jeg føler mig klar" Svarede jeg ham.

Vi gik dybere og dybere ind i skoven og snakkede sammen.

//Eeeeey! Fik lige stor inspiration til dette kapitel så jeg tænkte hvorfor ikke? xD//