You Can Not Run Forever

Det skylder du mig

Jeg vågnede op og så ved siden af mig, men stivne da jeg mærkede to hænder. Den ene på min røv og den anden på mit ene bryst.

Eow...

"Ely!" Sagde jeg og skubbede ham fra mig, han faldt ned på gulvet og ømme sig.

"Hvad fanden skulle det til for?!" Snerrede han og så surt på mig. Jeg som er totalt moden rakte tunge til ham. Et lumsk smil kom på hans læber.

Han sprang op på mig "dem man rækker tunge til kan man lide" sang han barnligt. Jeg tog mig selv i at betage hans barnlige side.
Har altid også elsket folk når de viser deres barnlige side.... Derfor viser jeg tit min barnlige side...

"Arghhhhhhh tror du har misforstået noget" sagde jeg og skubbede til ham. Men han lande på mig med et bump. Alt luften blev seriøst trukket ud af mig.

Idiot!.....

"Mig? Alpha min kærer, du ved lige så godt som jeg. Du eeeeeelsker mig" sukkede han og snuse til mig. "Det her er vanvid!" Udbrød jeg og tog mig til hovedet.

Som altid var familien Moon et kæmpe stort cirkus. Jeg misunder de børn alt....

Mine forældre stoppede med at lave vores familie til et cirkus da jeg var 6 år.... Så blev der stille og kedeligt, gråt og trist. Min far bestemt at slukke min barndom ret så hurtigt.

Livet er unfair!

Hvorfor er jeg fars pige? Det ville måske være nemmere at gør modstand hvis jeg ikke brandte så meget efter at gør den mand stolt!

Molly var i gang med morgenmaden, Connor stod og så på hende i smug. Imens så havde Hattie og India det sjovt med at lege fange leg i køkkenet. Ethan og Colton løb rundt som gale, jeg sat mig udmattet ned og mit hoved ramte bordpladen.

Av for satan...

Jeg tog mig til hovedet og jammer mig stille for mig selv. Ely tog fandt i mit hoved og pustede. "Bedre?" Spurgte han med en barnlige stemme, den lege kan jeg også lege Moon!

"Ja" sagde jeg og stak min underlæbe ud og begyndte at blinke vildt med mine øjne, imens jeg havde et trist blik. Jeg har altid kunne sno min far om min lillefinger på den måde.

Men han stod fast da jeg prøvede at udsætte brylluppet.... Not fair! Ely grinede bare af mig og klappede mig på kinden. Lidt for mærkeligt hvis i spørger mig men han er jo en Moon sååååååååååh....

Connor og Ely skulle til noget møde, ting ting. Så jeg var sammen med resten af familien Moon. Molly var gået op og i bad, Ethan og Colton var løbet op for at spille. Så der var kun Hattie og India tilbage.

India var faldet i søvn, Hattie sad stille og så på fjernsynet. Hun skar pludselig ansigter "hey er du okay?" Spurgte jeg og tog fat i hendes ene skulder. "Ja ja, det er bare mit hjerte der driller lidt" hviskede hun og puttede sig ind til mig. Jeg nussede hende i håret "har du et dårligt hjerte?" Spurgte jeg, hun nikkede stille. "Så jeg kan ikke arve tronen" grinede hun halv hjerteligt. "Colton skal være kriger, så hans fremtid er lagt" sagde hun og lagede sig tættere på mig. "Ethan får stress når han bestemmer så det er ud lukket, han bliver Colton's højre hånd" sagde Hattie og hostede en smule. "Og India?" Spurgte jeg.

Tænke at Ely har så mange søskende og indtil videre kan ingen af dem arve. Ethan kan ikke pga stress, Hattie kan ikke pga hendes hjerte. Og Colton er allerede blevet bestemt til at være kriger.

"India skal giftes ligesom alle os andre, men hun.... Kan ikke arve tronen da hun er gift væk til en anden flok ligesom jeg" sagde Hattie og sukkede. Hun så på mig "derfor må der virkelig ikke ske dig eller Ely noget slemt" sagde hun gør hun rejste sig op.

Hattie tog India op hendes favn, og gik ovenpå og så sad jeg alene og tænkte.

"Beklager Hattie men jeg elsker ikke din bror" hviskede jeg og så ned i gulvet. De må finde en ny hustru til ham, en der ville elske ham. Og jeg må forsinke brylluppet....

Men hvordan?