You Can Not Run Forever

All we had is gone now (Part 2)

Ely's synsvinkel;

"Ely fald nu til ro" Min far så på mig, jeg gik i cirkler og var rasende. Min ulv vandrede, knurrede, havde lyst til at smadre alt i tusind stykker.. "Ro? Skal jeg falde til ro?!" Jeg smed en vase ned i gulvet, "JEG NÆGTER AT GIFTE MIG MED DEN BITCH!" Råbte jeg.

Han så mig smadre gangen i ukendeligheder, hørte på mine råb og skrig.

"Jeg.." Sagde jeg med en hviskende stemme og knækkede sammen "Elsker hende jo" Min indre ulv hylede trist inde i mig, jeg formede mig selv som en lille kugle.

"Hvorfor far?" Han gled ned til mig "Alt skal nok gå Ely" Jeg fnyste af ham "Det kan du sagtens sige"

Jeg rejste mig op "Jeg løber en tur" "Vent Ely skal du ikke rydde op?" Jeg smækkede døren bag mig og forvandlede mig til en ulv og sat i løb.

Jeg knurrede lavt for mig selv, Alpha.. Din dumme tøs.

Alpha's synsvinkel;

Jeg sparkede til en sten og snøftede. Jeg valgte at gå hjem til mor og far. Men.. De ville bare sende mig tilbage.

Et lille hulk undslap mig, det var jo ikke meningen at han skulle såres..

Jeg sank en kedelig klump der havde samlet sig i min hals. Jeg gnubbede mit højre håndled, forbandet Ely for at havde taget så hårdt fat. Jeg fik min ryg til at sige knæk og jamrede mig lavt. "Hvis du elsker mig så højt ville du ikke skade mig" Knurrede jeg stille for mig selv.

Jeg husker gangen, han havde ødelagt det hyggelige smalle rum til ukendeligheder. Jeg havde fundet ham for at sige undskyld men før jeg kunne nå at sige noget. Bidt den satan af en køter ud efter mig.

Jeg knurrede lavt af tanken og sparkede hårdt til en ny sten. Selv min indre ulv er imod mig!? Urgh køter holder bare sammen hva? Min ulv hylede af mig, jeg brummede højtlydt af den.

Jeg snublede over et træs rødder. Jeg hvæsede og rejste mig fra jorden, jeg spyttede det jord ud jeg havde fået i munden.

Sådan ville det sikkert også føles at kysse Ely. Klamt..

Jeg så på mit knæ der var begyndte at bløde. Jeg brummede "Skønt bare fedt" Knurrede jeg og tog fat i en sten og kylede den afsted. "Av" Jeg for sammen, hva satan? Jeg så rundt og snusede til luften jeg kunne ikke lugte noget mistænkeligt.

Jeg lagde mig langsomt ned på jorden men jamrede mig da min ryg ramte noget spidst. Jeg tog en sten og kastede den op i luften og greb den. Det gjorde jeg et par gange før den ramte min næse. Jeg knurrede og kylede stenen afsted.

"Av" Jeg for op og så rundt og knurrede. "Kom frem ellers så finder jeg jer og det ville i den grad fortryde" Jeg brugte min alfa stemme. Jeg bruger næsten aldrig den dominerende stemme. Men jeg er slet ikke i humør til de her små latterlige julelege. Der skete ikke noget skoven lå stille til.

"Som i vil" Jeg forvandlede mig til ulv med lidt besvær da min ulv ikke ville samarbejde.

De hvide poter gik med tunge skridt mod lugten jeg nu kan dufte. Jeg knurrede lavt af busken, en dreng kom ud. "Rolig nu der vovse" Han havde en sort maske for sin mund. Er han syg?

Men hvad fanden kan man fejle så man skal havde en maske på?

Jeg så skeptisk på ham, han havde en sort lang frakke på, i det hele taget var alt ved ham sort. Undtagen hans hår det var kridthvid. Han ser ikke en dag ud ældre end mig.

Måske er han mega bakterier forstyrret?

Jeg forvandlede mig om til et menneske og fik en tilfredsende stillende fornemmelse da jeg så var lidt højre end ham. Jeg lagde armene over kors.

"Navnet er Aiden White" Han rakte en hånd mod mig, jeg tog tøvende mod den og gav ham hånden. "Alpha Black, meget snar-" Jeg lukkede min mund i. Far sagde når jeg skulle præsenter mig inden vi blev gift så skulle jeg sige snart Moon. Men..

Burde jeg stadig sige det? Nej.. Nok ikke.

"Meget snart hvad?" Han så undrende på mig "Fri! Jeg er meget snart fri" Jeg rynkede brynene fri for hvad?

Han nikkede langsomt og slap min hånd. "Hyggeligt at møde dig Alpha Black, meget snart fri. Meeen jeg må se hvor de fire mennesker er" Jeg åbnede munden for at lukke den igen.

Jeg havde ikke lyst til at gå alene, ikke fordi jeg er bange. Mere fordi jeg har brug for selvskab.

Han vendte sig om og grinede "Du må godt komme med" Jeg bed mig i læben og gik med ham.

"Drenge!" Fire drenge dukkede op af skyggerne. Et lille chok gik igennem mig "Drenge mød Alpha, Alpha mød drengene"

"Mig en fornøjelse" Sagde en af drengene. Hans hår var lyst og han havde grønne øjne. "Navnet er Damon" Jeg sendte ham et lille smil.

"Mason her" De krystal klare blå øjne smile til mig hans hår var rodet og mørkebrunt.

"Ethan lad os feeeeeeste!" Hans lysebrune hår hoppede op og ned, han havde grå øjne.

"Wyatt" Hans hår var sort og han havde brune øjne. Han vinkede hurtigt.