You Can Not Run Forever

Hemmelige beskeder

Jeg sad på sofaen og ventede på der snart ville ske noget. Eller bare en plan der ville dykke op. Det bankede på men jeg var alt for dovn til at rejse mig op. "KOM IND!" Råbte jeg. En dreng kom ind som lignede uhyggeligt meget Ely, men det var ikke ham.

Han lugter anderledes......

"Hvem fanden er du?" Spurgte jeg og så undrende på ham. "Jeg er Zayn, Ely's fætter" sagde han og gik ind. "Du må være den berømte Alpha" sagde han og sat sig ved siden af mig.

Er det bare mig eller sidder han ikke lidt tæt op af mig?

"Det er mig, øhm du ved tilfældigvis ikke hvor Ely er. Gør du vel?" Spurgte jeg og så undrende på ham. Ely for første gang ønsker jeg du kommer. LIGE NU! "Næh" hvad havde jeg endelig også forventet?

Døren åbnede sig "Zayn!" "Ely!" De krammede hinanden, og jeg sad bare og tænkte på mad. Min mave begyndte at knurre, de trak sig fra krammet og så undrende på min mave. "Hvad? Har i aldrig hørt en mave rumle?" Spurgte jeg uskyldigt. De grinede "darling hvorfor har du ikke taget noget mad?" Grinede Ely. "Jeg orkede ikke at lette mig" sagde jeg og trak på skulderne.

De så på hinanden og nikkede, Zayn smed mig på hans skulder. "Hey vent!" Vi begyndte at gå ned i køkkenet. Eller de gjorde, jeg hang bare og dinglende. Hallelujah!

Han sat mig på køkkenbordet, jeg skulle til at hoppe ned. Men de begge gav mig et dræberblik. "Okay smukke hvad skulle det være?" Sagde Ely med hovedet inde i køleskabet. Hans t-shirt sad tæt ind til hans krop, man kunne tydeligt tage hans muskler.

Zayn gav mig en albue i siden "du.... stirrer" hostede han. Jeg rullede med øjnene "et æble" sagde jeg. Ely så på mig "det er hvis ikke nok prinsesse" sagde han med et løftet øjnebryn.

Det er det nok ikke, men det eneste jeg har lyst til. Er min mors chokolade kage og den har de nok ikke....

"Hvad meeeeeeeed, pizza?" Spurgte han, jeg nikkede bare. Ely tog en talkeren med pizza ud. "Kys" jeg gav ham et dræberblik og lænede mig væk da hans læber nærmere sig.

"Ahah Ely lad nu Alpha spise hendes pizza" grinede Zayn, Ely brummede men hjalp mig ned. Jeg begyndte straks at æde min pizza.

Jeg tror aldrig en pizza har smagt så godt!

De grinede begge to da de så mit ansigt. Lad os bare sige jeg skulle holde et støn inde. "Det var hvis godt jeg kom hjem, så du kunne få noget mad, hva?" Grinede Ely. Jeg smilede halvt til ham.

Mine føles sanser gik pludselig amok, jeg vendte mit hoved mod vinduet. Drengene gjorde det samme, hvad er det der er der ude? Jeg rejste mig op og gik mod vinduet, de gik efter mig.

Jeg åbnede vinduet og så ned, på jorden stod nogen bogstaver jeg genkendte.

Łņî§ hhjə ķłöķ þýîö hwņ jöņķłąî§.

Drengenes ansigt gik fra en  nysgerrig mine til en undrende mine. Jeg bed mig i læben, ''Zayn nogen/noget er brundt ind i området, hurtigt finde ud af noget" Ely trak mig væk fra vinduet.

"Gå op på værelset Alpha" "men...." "Alpha!" Han gav mig seriøst blik. Jeg sukkede og gik ovenpå.....

Jeg kommer og henter dig, hold ud. Klokken ti.... Hilsen din ven.

Ordene blev ved med at kører rundt i mit hoved. Hvordan er han kommet ind på varulv territorium? Og hvad nu hvis ham bliver fanget?! Jeg kan blive fri! Jeg så på uret, er klokken ikke snat ti!?

//Hvem er den mystiske ven?\\