You Can Not Run Forever

Shhhhh

Jeg vågnede op, og så på uret, klokken er halv ti! Jeg viklede ud af Ely's arme, selvom det var ret så svært.

Da jeg endelig var fri, hvilket tog mig ti minutter. Tog jeg en jakke på og nogen sko. Jeg listede ud af døren og lukkede den langsomt bag mig.

En dør var på fuld gab, jeg så de fire børn..... India lå i Hattie's favn, Colton havde en arm om Hattie. Og Ethan ligner nærmest som om han dufter til India's hår.

Mit smil voksede og jeg tog mig til hjertet. Det er kært, men de har da alle deres eget værelse? Måske havde de bare brug for at være sammen.

Jeg kunne ikke lad være med at ønske Ely også lå der. Jeg bed mig i læben, har ikke tid til det her!

Jeg låste hoveddøren op og listede ud, og lukkede den self bag mig. Jeg begyndte at gå, det var en kølig aften. Men den er meget smuk. En klar aften..

Jeg mærkede en hånd på min mund, jeg gik straks i panik. ''Shhhhhh" tyssede han, jeg faldet til ro og vendte mig om. Hans ansigt blev lyset op af månen.

"Grayson er du helt vild sindssyg! Er du klar over hvad de ville gør ved dig?!" Hviskede jeg. "Ville du ikke med? Okay" han vendte sig om og begyndte at gå.

Jeg bed mig i læben, det er hvis ved at blive en vane.. "Vent!" Sagde jeg og små løb mod ham. "Tage mig med!" Han grinede "okay men helt stille" sagde han og tog min hånd.

Grayson er min bedste og eneste ven. Han er ikke ligesom mig, han er ikke varulv. Han er et menneske, derfor undrende det mig han kunne snige sig herhen.

Men så kom jeg til at tænke på man kan næsten aldrig dufte ham. Han dufter altid så kraftigt af skov, så man lægger ikke mærke til hans duft.

Se det kan forklare hvorfor de ikke har afsløret ham. Med hjælp af deres næser..

Grayson er god til at gemme sig, så de har ikke kunne se ham!

Hans puls, hjerte og åndedræt er altid stille. Og han er let på tå. Så de har hellere ikke kunne hører ham.

Waow Grayson er sgu god!

Grayson's søster forelskede sig i en varulv fra min flok. Og så måtte de jo finde ud af vi var varulve.

Forældrene var lidt skeptisk, men de så hvordan deres datter trives. Og Grayson mødte mig og vi blev venner.

Efter mange mange år efter fik Grayson en søn. Med en varulv fra en anden flok. Men hun ville ikke havde noget med sønnen af gør.

Hvilket ville sige jeg har ikke set Grayson eller hans søn i lidt over et år.

Hvilket er forståelig jeg skulle forberede mig på det her. Grayson er enlige far og han har en uddannelse at passe.

Luke er navnet på hans søn og han er vild kær. Og han må være 3 år sådan cirka.

Grayson åbnede døren, "far!" Luke kom løbende og krammede hans far. Awwww!

"Hej bassemand" han kyssede hans hovedbund. "Se hvem jeg har med, kan du huske Alpha?" Luke så ned store øjne op på mig.

"Alpha!" Han løb hen til mig og krammede mig. "Vi ses chef" en ung dreng vinkede farvel. "Chef?" Grinede jeg, "yay han babysitter Luke, han hedder Troy. Jeg har sagt han skal kalde mig Grayson. Men knægten hører ikke" jeg kunne ikke lad være med at grine.

//Sidder i Århus og venter på jeg skal til lægen//