On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

180°

Shawn's synsvinkel:

Mine tanker var faldet lidt mere ned, jeg havde fået skrevet til Camila og alt var på plads igen. Lige bortset fra hende, jeg havde stadig ikke fået hende til at passe ind nogen steder, men det skulle snart ændre sig jeg var nød til at vide noget mere, om hende!

Olivia's synsvinkel:

Jeg havde fået en nøgle til bussen da de stolede på mig... De var virkelig nogen af de sødeste mennesker jeg har mødt. Jeg havde ingen kendskab til nogen af dem, ud over Shawn, men alligevel behandlede de mig som en de havde kendt i lang tid, som en af deres egne! Jeg følte mig virkelig som en del af det her fællesskab, på så kort tid. Jeg havde lagt i Shawn's seng i et godt stykke tid, og stille og roligt faldt mine øjenlåg i.

Shawn's synsvinkel:

Det første jeg fik øje på da jeg kom ind i salen var at hun manglede... Først var jeg bange for de havde sendt hende afsted, men efter jeg havde spurgt lidt omkring mig og endelig fik et svar, var jeg faldet lidt mere ned. Der var ikke noget jeg hellere ville end ud i tourbussen til hende, men jeg regnede med at der ville være fans der ud, det sidste jeg ville var at vække hende, selvom hun vækkede mig i nat...

Jeg bestemte mig for at gå ud til hende, jeg kunne ikke vente meget længer på at få nogle svar. Døren ud til bussen gled stille op, også begyndte skrigene ellers. Der stod en dame ved siden af døren ind til bussen. Hun havde travlt med at holde øje med at der ikke var nogen der fik vilde ideer. Endelig fik jeg øjenkontakt med hende, og gjorde tegn til at hun skulle åbne derind, så jeg kunne smutte ind hurtigt.

Et skridt, så et mere også et sidste. Døren blev lukket bag mig, og skrigene blev dæmpet med 30 procent. Det første der fangede mit øje var en lukket dør, ind til mit værelse... Havde hun lukket sig selv inde? Jeg gik med hurtige og faste skridt ned til døren, og åbnede den langsomt. Hun sov heldigvis. På den ene side var jeg glad nok for hun ikke var vågnet, men nu skulle jeg så bare selv vække hende, eller skulle jeg? Jeg stod i lang tid bare og kiggede på hende, og besluttede mig så endelig for at lade hende sove. Jeg kiggede hurtigt på klokken, jeg kunne sagtens nå at sove i 20 minutter!

Olivia's synsvinkel:

Nu kom det tilbage, stødene. Jeg ville gerne indrømme, jeg havde allermest bare løst til at vænne mig rundt, klamre mig til ham og aldrig give slip igen. Men det her var ikke nogen film, med en smuk slutning osv. Så jeg kunne ligeså godt lade være med, at vende mig alt for meget til hans nærvær, omsorg og kærlige berøring! Jeg havde ikke brug for at få ind i mit hoved at virkeligheden var sådan her! Når jeg skulle tilbage til virkeligheden lige om lidt igen. Jeg vidste jo godt at den virkelig verden ikke så sådan her ud, men der var ikke noget andet jeg ville ønske mig mere!

Jeg ville gerne kæmpe imod, og bede ham om at slippe mig, det ville jeg virkelig! Jeg kunne bare ikke, jeg havde aldrig før følt mig så tryg, aldrig! Detso mere grund til at gå tilbage til køjen, men hvorfor gjorde jeg det så ikke?

Jeg ville komme til at fortryde det her, mere end noget som helst andet, udentvivle! Jeg gav endelig efter, lod mine øjenlåg falde i igen, vænnede mig 180° og lod mit hovede hvile på Shawn's brystkasse. Hvordan kunne noget så forkert føles så godt?!