On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Du kommer til skade

Olivia's synsvinkel:

Jeg trak mig hurtigt væk fra ham, mit blik flakkede fra hans ene øje til det andet, og det hele begyndte at snore rundt for mig. Uden at tænke mig om, rejste jeg mig alt for hurtigt fra sengen, hvilket gav ud fald til at jeg var ved at falde. Shawn var heldigvis hurtig og grab mig. Det var ikke den romatiske filmscene, tvært imod.

"Du skal ik... det kan du ikke!" jeg så skræmt på ham. Han stod med et ben på hver sin side af mine hofter og holdte mig oppe, ved at have sit grab på min ryg. Han kiggede forvirret på mig, men hjalp mig op alligevel. Jeg forsatte.

"Alt hvad jeg holder af, kommer til skade! Du... du skal holde det... lov mig du holder det for dig selv?" jeg så bedende på ham. Han så endnu mere forvirret ud end før. Vi stod, i hvad der føltes som for evigt, bare og kiggede på hinanden uden at bryde øjenkontakten. Jeg var ved at sprænge i luften inden i, han ville så gerne have svar, så skulle han få det. Som sagt var jeg alligevel på vej hjem om få timer, og ville aldrig se ham igen.

Jeg brød øjenkontakten for at fokusere på hvad mine hænder foretog sig. Shawn's hoodie, som jeg havde haft på hele dagen, røg op over mit hovede og af min krop. Det eneste der dækkede min krop nu var mine løbebukser, og min cotton top fra Calvin Klein. Han så overraskende på mig da jeg begyndte at tage hans hoodie af, men endnu mere overrasket da han så hvad der gemte sig under.

Shawn's synsvinkel:

Hun stod helt blottet overfor mig, der var ikke længere en stor hoodie til at gemme det væk. Det var nu tydeligt for mig, hendes adfær gav god mening nu. Uden hun havde sagt et eneste ord, havde jeg fået besvaret alle mine spørgsmål. Indtil en masse andre kom væltende ind. Hvor havde hun fået dem fra? Var det bare fra et slagsmål eller boede hun i et hjem med vold? Blev hun slået dagligt? Hvem gjorde det imod hende? Hvorfor ville jeg komme til skade, ved at holde af hende? Tankerne kørte rundt i mit hovede. Det gav et sæt i mig da hun lod hoodien dumpe ned på jorden, og gentog sig selv.

"Alt hvad jeg holder af, kommer til skade! Du... du skal holde det... lov mig du holder det for dig selv!" denne gang var det ikke et spørgsmål, jeg havde ikke noget valg.

Hun var blevet slået flere forskellige steder på kroppen, en på hendes venstre kraveben, en på hendes højre side af maven og en imellem hendes bryst. Hun havde også en på halsen... Da hun fangede mig i at kigge nærmere på hendes hals, lagde hun hurtigt en hånd for.

Jeg kiggede hurtigt på hende, det var ikke et blåt mærke. Hvad havde de gjort ved hende?

Jeg tog uden tøven fat i hendes håndflade og fjernede den fra hendes hals. Frem kom et "gammelt" sygemærke. Jeg kørte en finger over det og kunne samtidig også mærke at hendes puls var høj.

"Hvad har de gjort ved dig?" Hun græd ikke før, da hun viste mig sine blå mærker, men nu brød hun sammen. Jeg trak hende hurtigt ind til mig, og igen gentog hun sig selv.

"Du... du skal... holde det... lov mig du... holder det... for dig... dig selv!" hulkede hun.