On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Soundcheck

Olivia's synsvinkel:

De sidste 2 var på vej ud fra m&g, og det samme var jeg, da en stor hånd tog fat om mit håndled. Jeg vænnede mig rundt og mødt en lusket smil, tilhørende Shawn.

"Du går vel ikke fra m&g området uden et billede" han blinkede kækt, og trak mig hen til sig. Jeg skulle til at finde min mobil frem, men Shawn kom mig i forkøbet, "vi bruger min" jeg nikkede. "Så... hvordan vil du have dine billeder" grinede han. Hvor i al verden skulle jeg vide det fra? Jeg havde slet ikke skænket det én eneste tanke, der var jo stadig 3 dage til m&g i København.

Det gav et sæt i mig, da han kastede mig om på hans ryg, som var han min hest. Fotografen begyndte at tage billeder. Så mange at jeg var i tvivle om, om hun stadig var i gang. Shawn kiggede om på mig, og lod sin pande ramme min, og jeg lod min ramme hans. Jeg kunne ikke hold mit smil tilbage, jeg var faldet endnu mere for ham, jeg kunne ikke styrere det.

"Tak for alt, jeg kommer til at savne dig!" mumlede jeg. Hans smil faldnede, noget der uroligerede mig. Han satte mig i en hurtig bevægelse ned på jorden, og trak mig ind til hans krop, og svarede. "Jeg ville ønske du kunne blive, det ville jeg virkelig - du er altid velkommen!" jeg begravede mit hovede i hans trøje, og tog en dyb indåndning, det var sidste gang jeg ville dufte denne duft.

Shawn var gået til soundcheck, hvor de fans han lige havde mødt skulle se på, mens jeg gik tilbage i bussen, for at tjekke at jeg havde alt pakket. Det hele var pakket, og jeg var klar til at blive sendt hjem. Jeg satte mig for enden af Shawn's seng og kiggede mig omkring, på under et døgn var jeg kommet til at holde så utroligt meget af den her bus, og menneskerne der hørt til i den, jeg følte selv at jeg hørte til i den, at jeg var hjemme, og ikke på vej hjem om få timer! Mit blik landede på en blok papir der lå på Shawn's natbord.

Shawn's synsvinkel:

Soundcheck var slut, og der var nu godt 2 timers tid til show start! Olivia var gået ud i bussen, for at tjekke at hun havde pakket alle hendes ting, men jeg havde da regnet med hun ville nå tilbage og se lidt af soundchecket. Jeg ville være gået ud for at lede efter hende, da Andrew fangede mig. "Du har 3 interviews nu, husk det..." shit, jeg havde glemt alt om dem. Det eneste der havde kørt rundt i hovedet på mig, var hvad hun kom hjem til. Jeg kunne jo godt regne ud, at det var en hjemme fra der havde kontaktet hende tidligere i dag. 

Jeg blev endelig færdig med interviews, og havde nu frie tøjler til at lede efter Olivia inden show start. Jeg kiggede mig lidt omkring omme bag scenen, og spurgte forskellige folk hun havde hjulpet tidligere i dag, ingen havde set hende siden m&g's. Var hun stadig ude i bussen? Var hun taget hjem? Tanken om at hun måske allerede var taget hjem skræmte mig, og fik mig ikke til at tøve et eneste sekund, jeg var nød til at finde hende og fortælle hende hvad jeg følte! Jeg løb ud til bussen, rev døren op hvor en stilhed derefter mødte mig, hun var væk, taget hjem til Danmark. Frustreret smækkede jeg døren i bag mig, lagde begge mine hænder om på mit baghoved og tog en dyb indåndning.

Hvad havde gjort at hun var nød til, at tage afsted uden at sige farvel, eller forklare hvorfor hun tog afsted før tid? Havde jeg skuffet hende? Var det pga. det opkalde hun fik tidligere? Havde de truet hende? Det gav ikke mening, og... Jeg begravede mit ansigt i mine hænder, og lod tårne få frit løb. Jeg havde på ingen måde løst til at være social, og endda slet ikke spille showet, jeg ville bare ligge og have ondt af mig selv!

Sløst gik jeg ind på mit soveværelse, lukkede døren efter mig og lod min kroppe falde, ligeså lang som den var, ned på min sengen. Jeg ramte noget hårdt, men samtidig blødt som en papirblok. Det var fra Olivia.

Kære Shawn,

du har nok opdaget at jeg er taget afsted, når du læser dette. Jeg er så forfærdelig ked af, at jeg ikke kan sige farvel til dig, ansigt til ansigt. Det var svært nok at sige farvel til Geoff, Tom, John og Andrew! Det var hele tiden planen at jeg skulle blive og se dit show, også derefter tage med flyet hjem, det ved jeg, men jeg er nød til at løsrive mig nu, ellers tror jeg aldrig jeg ville kun give slip på dig. Efter én dag skal jeg allerede tage afsked med dig, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstille mig, at du ville komme til at betyde så meget mere for mig, end du allerede gjorde før vi mødtes. Du gør ting ved mig Shawn, som jeg ikke kan sætte ord på, men noget jeg er blevet sikker på, næsten da, er at jeg er faldet dobbelt så hårdt for dig, som jeg gjorde for første gang jeg hørte dig synge!

Jeg er ikke taget hjem, bare ud til lufthaven for at vente. Du skal ikke komme og lede efter mig, men fokusere på dit show, lover du mig det?

Jeg ved ikke om du vil hade mig efter det her, eller hvordan du vil reagere. Noget jeg kan håbe på er at du kan forstå, og sætte dig ind i min situation! Jeg har fuldt og støttet dig lige siden 2012. Altid været helt væk i din sang stemme, i din måde at behandle andre mennesker på, og ikke mindst dine fans! Forstil dig at være vant til ikke at skulle dele dig med hele verden, men måske kun 20 eller 30.000 andre... Jeg kan huske sidste år, hvor jeg sneg mig ud, og hjem til en veninde for at tage til Berlin. Det var første gang jeg var i Berlin og første gang du var.

Vi mødte dig så utrolig mange gange, både der hvor du skulle spille og i byen. Ingen vidste sådan rigtig hvem du var, og du gik i fred. Det er helt anderledes nu. Jeg tror ikke du er klar over hvor meget jeg sætter pris på at have tilbragt så lang tid sammen med dig, Shawn! Du har og vil altid være den person der betyder aller mest for mig, den der har fået de mørkeste dage til at se lyse ud! Du skal virkelig vide at jeg ikke gør det her af egen fri vilje, men der er nogle ting og personer derhjemme, som gør at jeg er nød til at være 110% sikker på at jeg ikke misser mit fly.

Jeg håber at du forstår, og at du ikke hader mig. Held og lykke med dit show i aften, jeg ved at du vil imponere endnu en gang! Vi ses i Danmark, selvom det nok bliver et kort møde så vil jeg være der, både til Soundcheck og det rigtig show, lol!

- lov mig du fyrer den af i aften, for min skyld? De bedste hilsner, Olivia! xoxo

Jeg var mundlam, så var hun altså taget afsted, ikke hjem, men afsted. Først en, så to også fik de ellers frit løb. Mit hjerte var tungt og mine øjne sløret for alle tårne. En enkelt eller to landede på hendes brev, hvilket fik mig til at reagere kun hurtigt, det skulle ikke ødelægges, det var det hun havde efterladt sig - det... Jeg brød sammen.

_________________________________________

Så det her kapitel blev sådan 400-500 ord for langt

pga. Olivia's brev til Shawn - håber I kunne bære over med det, lol.

Jeg vil gerne lige sige tusinde tak for alt jeres "støtte" på så kort tid.

- xoxo