On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Meet n' great

Olivia's synsvinkel:

Jeg havde fået lov til at komme med ind, det sted hvor m&g ville blive afholdt. Vi kunne begge to hører pigerne på den anden side, noget der gjorde mig ret så nervøs, hvad ville de ikke tænke om mig. Ingen af dem havde jo set mig sammen med Shawn før, måske skulle jeg bare gå tilbage til bussen, så de ikke fik alle mulige forkerte indtryk? En stor hånd løftede mit hovede op. Jeg smilede forsigtigt til ham, men han havde luret at der var noget galt.

"Det skal nok gå, de er søde, det lover jeg!" jeg sagde ikke noget, men kiggede bare ned i jorden igen. Han trak mig ind til sig, noget jeg aldrig ville blive træt af, noget jeg ville savne! "Hvad vil de ikke tænke om mig? Måske skulle jeg bare gå tilbage til bussen?" han slap mig. "De er søde det lover jeg dig, ellers tager John sig af dem. Jeg vil gerne have du er her de sidste par timer, for at være ærlig ville jeg faktisk helst have du blive her, men jeg kan godt se at du er nød til at tage hjem og passe din skole osv." Jeg kunne se på ham at han ikke kunne lide tanken, om at jeg skulle hjem, hvilket jeg hellere ikke selv kunne, men jeg havde intet valg. Denne gang var det mig der trak Shawn ind til mig. Det føltes fantastisk bare at stå i hans arme, selvom vi stod midt ud i Shawn's museum, og folk gik ind og ud for at få styr på de sidste ting - så føltes det godt!

Jeg fik øje på et billede af Shawn, som var klædt ud som Harry Potter, som hurtigt fangede min opmærksomhed. Jeg slap ham og gik hen til billedet. Han havde alt det Harry har, undtagen kosten. "Hvor er din flyvendekost så henne?" jeg pegede på billedet og grinede svagt. Han løftede udfordrende sit øjenbryn, og tog fat om livet på mig.

"Jamen den er da lige her" han løftede mig op og begyndte at svinge mig rundt, jeg kunne brække mig hvert øjeblik, det var forfærdeligt! Det gav et sæt i mig da jeg fik øje på en folk piger der stod med deres VIP skilt og gloede på os.

"Shawn... Shawn!" han stoppede hurtigt, og kiggede undernde på mig, jeg nikkede over imod pigerne, som stadig bare stod og gloede. Det underligste var at de var på min alder, men jeg følte mig som en på 30. Damen der havde lukket dem ind slog lidt på hendes ur, hvilket fik Shawn til at små løbe ind i teltet igen. Jeg der imod, stod stadig og kiggede på dem. Han var ikke nået helt derind, før han opdagede jeg ikke fulgte med ham. Han tog fat i mit håndled og rev mig ind i teltet.

Jeg stod pasivt og så på de mange piger, der gled ind gennem teltet hvert sekund og ud igen. Ind imellem de mange piger var der også en dreng i ny og næ. Det her ville snart være mig, om få dage ville jeg kun have de få sekunder med ham, og derefter aldrig snakke med ham igen. Det var forfærdeligt at tænke på, på under en dag følte jeg at vi var blevet så tæt, han som den eneste vidst hvad der forgik hjemme hos mig. Jeg havde slappet meget af imens jeg havde været her, havde udført et stykke arbejde uden at få en lussing eller blive trukket med ind ved siden af og bundet. Tanken om at jeg snart skulle hjem til alt dette igen, gjorde mig sindssyg!

En pige der stod og ventede på at det blev hendes tur, stirrede uden lige mere på mig, end på Shawn, hvilket gjorde mig ret nervøs. Jeg kiggede ned i jorden og tog mig til min venstre arm, for at undgå hendes blik. Det gav et sæt i mig da John gav min skuldre længst væk fra ham, et klem og samtidig trak mig ind til sig, ikke noget stor - det tog måske 2 sekunder.

"Ja hver skud..." han lod pigen gå over til Shawn, og rettede hurtigt sit blik imod mig igen.

"Er du okay, Olivia?" jeg nikkede bare kort, og kiggede op på ham for at send ham et smil. "Mhh... tak for alt virkelig, jeg har nydt at være her!" jeg kiggede ned i jorden, men op igen. "Du er altid velkommen!" smilede han.

"Shawn kig ind i mobilen... Vi er nød til at tage et nyt nu" fotografen prøvede at fange Shawn's opmærksomhed, og få den væk fra mig og John. Pigen der havde stået og stirret på mig før, som nu stod ved Shawn's side, skulede til mig. Hun skulle bare være glad for at hun fik længere tid herinde end de andre piger, fordi Shawn var mere interraseret i John's og min samtale. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken, om at Shawn ikke kunne holde fokus pga. mig. Det var ikke første gang i løbet af m&g'et hans fotograf havde bedt ham, om at kigge ind i kammerat. Jeg tog mig igen til armen og kiggede ned i jorden, med et smil på læben. Det var første gang jeg havde været nød til at kigge ned i jorden, fordi jeg var blev smigret, hvad var det han gjorde ved mig?