On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Balkonen

Olivia's synsvinkel:

En del i mig kunne stadig ikke tilgive Shawn for hans handlinger, og den anden del skreg efter ikke at tilgive ham, og bare nyde tiden med ham. Jeg tænkte lidt, måske ville alt det her ikke ende ud i det dårligste af det dårligste - måske havde de rent faktisk muligheden for at ændre min hverdag?

Damen der havde hentet mig i Fredericia, gik forbi og en ide kom til mig. Jeg løb efter hende. "Hey, vil du lukke mig ind, så jeg kan sidde oppe på balkonen mens han spille soundcheck?" spurgte jeg og sendte hende et svagt smil. Hun sagde ikke meget, men gjorde tegn til jeg skulle følge med hende, hvilket var svar nok for mig. Hun låste op, og lod mig gå ind af døren.

"Jeg er nød til at låse, men jeg kommer og henter dig igen, så snart alle pigerne er blevet lukket ud" sagde hun, inden hun lukkede og låste efter sig. Lyden fra døren der smækkede gav mig et sæt i mig og trak mig tilbage til fryseren. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og prøvede at minde mig selv om, at det aldrig behøvede at være sådan igen.

Shawn var gået af scenen, og pigerne løb nu ud - for at kunne stå forrest når de blev lukket ind igen. Da de andre var begyndt at gå rundt nede foran scenen, regnede jeg med at de sidste var blevet lukket ud. Jeg gik hen til den samme dør, som jeg var blevet lukket ind, af for at komme ud. Jeg tog i håndtaget, den var låst, en snært af panik spredte sig i kroppen på mig. Jeg gik med hurtige skridt, ned til kanten af balkonen og kaldte efter hjælp. Der var ingen der reagerede. "Shawn?!!!" han kiggede hurtigt op fra sin guitar, men kunne ikke få øje på mig, så han forsatte. "Shawn jeg er her oppe! Jeg vil gerne ned nu..." råbte jeg efter ham. Han kiggede igen op, og fik øje på mig denne gang, et grin undslap hans løber - men fik alligevel fat på John, som fik fat på et sæt nøgler. Få sekunder efter begyndt døren at give lyde fra sig, og frem kom John i døråbningen. Jeg åndede lettet ud, et sekund troede jeg at jeg ville tilbringe resten af dagen her. Han rystede bare på hovedet af mig, smilede og lukkede døren efter os. Da vi kom nedenunder kiggede alle pigerne, nogen begyndte endda at skrige. Et par stykker kom løbende hen, og spurgte om billede men John skubbede dem til side.

Vi kom endelig ind i salen, og pigerne dæmpede sig igen - hvad handlede det der lige om? "Hvad gik det ud på?" sagde John, som havde han læst mine tanker og sagt dem højt for mig. "Ingen ide" jeg grinnede kort og vi gik videre op til de andre.

--------

Jeg undskylder for nok det kedeligste kapitel hidtil,

men de bliver bedre - det lover jeg

-xx