On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Løb Olivia, løb

Olivia's synsvinkel:

Jeg havde lagt og grædt i lang tid, og havde ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle gøre! "Du lovede at jeg kunne komme afsted!!!" jeg sparkede endnu en gang på døren, der var ikke kommet svar de andre gang jeg havde gjort det, men denne gang braste han ind, han var gal! "Nu holder du kræft ædme kæft!! Jeg gider ikke hører på dit pis mere!! Jeg har sagt du bliver hjem, så skal du kræft ædme ikke nogen steder!!!" sagde han, og så slog han ellers bare løs på mig. Jeg kravlede sammen i fosterstilling mens smerten tog over. Jeg græd, men ikke fordi det gjorde ondt, men fordi min egen far ikke forstod hvor meget det her betød for mig, jeg ville aldrig se ham igen, jeg skulle bare være blevet hos ham.

Min far gik endelig, og låste efter sig. Jeg havde ikke den fjerneste ide om... Jeg kiggede hurtigt på klokken, den var 12:40 jeg kunne nå et tog om 17 minutter, jeg skulle ikke blive her!

Shawn's synsvinkel:

Jeg havde skrevet mindst 10 beskeder til Olivia uden at få et eneste svare. Jeg var begyndt at blive ret bekymret for om det der sket noget, da jeg heldigvis fik en nofikation om at hun havde tweetet.

​"Im gonna be so late for the m&g, might not even make it in time...😓"

Der var sket noget men hvad? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg ville gøre noget, men hvad? Jeg skrev igen til hende, og håbede på svar denne gang.

Shawn: Olivia?! Hvad er dit nummer, jeg skal snakke med dig, nu!

Olivia: Undskyld jeg ikke har svaret, men har haft en ret stressende morgen...

Shawn: det er derfor jeg skal snakke med dig, hvad er dit nummer?

Olivia: 51627384 - men ikke ring lige nu, please vent til om 15 minutter!!😁

Jeg kunne ikke vente mere, jeg var nød til at snakke med hende!

Olivia's synsvinkel:

Jeg tog min rygsæk på, og gik hen til mit vindue. Der var langt ned og brandstigen var næsten ældre end huset selv, men jeg kunne ikke blive her, jeg var nød til at se ham! Jeg trådte ud på stigen og begyndte at kravle ned, jeg håbede bare at de ikke sad i stuen, men i køknet så kunne jeg kravle ned uden at blive opdaget. Vinduet ind til stuen var åben så jeg var tvunget til at kravle forsigtigt. Heldigvis sad de i køknet, og jeg kunne kravle forbi uden at blive opdaget, troede jeg. Lige det jeg var kommet ned på jorden ringede min mobil, fuck! Min far kiggede hurtigt over imod mig, og rejste sig. Det her var ikke godt!

"Hvad fanden laver du?!!!" han begyndte at gå over imod hovededøren, mere nåde jeg ikke at se før jeg var løbet min vej. Jeg løb alt det jeg kunne. Jeg kunne hører han startede sin bil, hvilket fik mig til at løbe endnu hurtigere.

Jeg nåde endelig ned til stationen, jeg havde rystet ham af mig, nu skulle jeg bare ned på spor 3 og afsted. Det gav et sæt i mig da en hånd landede på min skuldre, det var ham!

"Hvor er du på vej hen Olivia..." sagde en lys stemme, det kunne umuligt være ham. Jeg vænnede mig rundt og fik øje på en af mine veninder fra fodbold. Jeg skulle til at svare da jeg fik øje på ham, jeg skulle ind i det tog nu og det kunne ikke gå for langsomt!

"Jeg er på vej til København, men jeg er virkelig nød til at løbe, mit tog går snart" inden hun nåde at svar eller kommenteret på mine blå mærker i mit ansigt, var jeg løbet, min far havde godt fået øje på mig, men manden var for stor til at kunne løbe hurtigt. Jeg håbede bare på for alt i verden, at han ikke ville nå ind i toget. Da jeg nåede ind i toget tjekkede jeg hurtigt klokken, den var 12:56. Jeg kiggede ud og fik øje på ham på perronen, heldigvis havde han ikke fået øje på mig, men jeg var nød til at gemme mig. Jeg trak gardinet helt ned, så jeg kun lige kunne se ud. Han gik lidt frem og tilbage for at se, om han kunne få øje på mig, det gav et sæt i mig da han gjorde, hvad nu! Han skulle til at gå hen til døren da toget begyndte at kører, hvor heldig har jeg lov at være.

Han stod og flippede helt ud, mens jeg bare så stille på, men inden i var jeg ved at springe i luften af glæde.

"Må jeg se din billet?" en mand smilede flinkt. Fuck det var det eneste jeg ikke nåede!