On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Jeg har klaret mig i 16 år

Olivia's synsvinkel:

"Jeg nåede ikke at tjekke ind, kan du tjekke mig ind?" jeg smilede til ham men var bange for hans svar. Han kiggede lidt på mig, men så så ud til at give efter.

"Men en anden gang så husk at få det gjort!" han smilede og gik videre, efter han tjekkede mig ind, jeg kunne nu slappe helt af og få sovet lidt, indtil min mobil lyste op, det var Shawn.

Shawn: tag din mobil Olivia, jeg har ringet til dig 12 gange nu...😁

Olivia: jeg sagde du skulle vente, jeg blev opdaget pga. du ringede!!😖

Shawn: Opdaget af hvem?😳 Dine forældre?

Olivia: Mhh...😞 Jeg ved ikke hvad min far kunne finde på at gøre, om han vil kører hele vejen til København, og vente ved hovedebanen. Shawn jeg er bange!!😰

Han svarede ikke, men han havde nok også travlt med at gøre klar til i aften, hvilket var forståeligt. Det gav et sæt i mig da min mobil begyndte at kurre rundt på bordet, pga. de kraftige vibrationer. Jeg rejse mig hurtigt og gik ud i gangen hvor dørene der fører uden for var.

"Hallo" sagde jeg forsigtigt og bange for det var en der ringede for min far, eller politiet som ledte efter mig?

"Hey det er mig... " jeg åndede lette ud, "hvornår er du her i København?" Han lod til at panikke en smule, hvilket gjorde mig urolige, han skulle ikke bekymre sig så meget om mig, når han har en koncert at tænke på.

"Kl.16:30 cirka..." Jeg sukkede, jeg ville ikke nå at se ham og få snakket med ham.

"Hey... Rolig, jeg skal nok finde på noget!" sagde han trøstende. Det var stille og roligt begyndte at gå op for mig, hvor meget han satte pris på mig og hvor meget han egentlig ville gøre mig for mig! Jeg overvejede et kort øjeblik at spørge om jeg måtte blive, men så slog det mig hvad der skete sidste gang, og ham kunne min far endda lide, jeg turde ikke tænke på hvad han kunne finde på at gøre ved Shawn, og slet ikke efter det her!

"Olivia, skal du skifte tog nogen steder?" spurgte han og afbrød min tanke gang.

"æhm ja, i en by der hedder Fredericia... klokken 14 cirka" svarede jeg stille, jeg havde stadig min far i baghovedet og hvad han havde tænkt sig at gøre, ikke ved mig men Shawn.

"Okay... der kommer en dame og henter dig der og... så skal du ikke hen på hovedebanen, vi finder ud af det her! Han kommer ikke til at krumme et eneste hår på dig, det lover jeg!" jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan han ville reagere når han så mig, med alle de her blå mærker.

"Tak Shawn!! Men du ved jo godt han... Han finder mig før eller siden!" sagde jeg stille.

"Jeg ved det godt, men i det mindste kan jeg holde ham fra dig, for resten af dagen!" sagde han roligt, jeg kunne mærke på ham, at han også selv var lidt bange for hvad der ville ske hvis han fandt os. Vi var begge to stille i et godt stykke tid. Jeg kunne hører hans åndedræt gennem røret, han virkede anspændt.

"Hey... lov mig du får slappet af inden i aften! Du skal ikke tænke på det her, det skal nok gå, jeg har klaret mig selv i 16 år, du har ikke grund til bekymring!" sagde jeg roligt, jeg ville ikke have at min situation gik ud over ham, og hvordan han ville prestere i aften.

"Skriv til mig når hun har samlet dig op, og i er kommet afsted!" sagde han bestemt.

"Det skal jeg nok... jeg" sagde jeg, men min sætning blev afbrudt.

"Skynd dig, kan ikke vente her meget længere... er nød til at vide du er 100% okay!" sagde han.

"Jeg er hos dig før du ved af det" svarede jeg roligt.

"Vi ses snart sweetie"