Olivia's synsvinkel:
Shawn havde lige sunget Life of the party færdig, da han kom brasende ind med sine venner. "Hun er smuk ikke?!" sagde han og greb fat i mig. Shawn snakkede stadig videre i baggrunden. "Det er en skam hun ikke blive brugt til noget fornuftigt!" sagde den ene, mens den anden nikkede og min storebror bevæggede sig over imod mig, med de andre to lige bag sig.
Jeg kunne lugte de havde drukket meget og røget. Han greb fat i mig og begyndte at lade sine hænder kører op og ned af mine ben og resten af min krop. Hvor efter han trak mine nat shorts af mig, og trak mig længere ind under ham.
"Hvad laver du... stop?!" sagde jeg, men min storebror så bare dumt på mig.
"Du har da ikke noget imod at hjælpe, faktisk har du slet ikke noget valg!" han lagde en hånd for min mund, og lod de andre komme til samtidig. Jeg kæmpede imod så godt jeg kunne, men de var alt for store for en lille pige på 14. Jeg begyndt at græde, og sparke fra mig. Den ene grab fat om mine ben og begyndt at bevæge sig op mellem mine ben. Jeg gik fuldstændig i panik, og begyndte at græde endnu mere. Min storebror havde stadig fat om min mund og næse, før jeg vidste af det besvimede jeg.
"Næste morgen vågnede jeg op med blod over det hele og blå mærker..." jeg sank en klump og kiggede ned i jorden. Shawn fjernede nogle tåre fra mine kinder, og lagde efterfølgende hans højre arm om mig, jeg kunne mærke på ham at han havde fortrudt sin handling fra tidligere idag endnu mere nu. Jeg kiggede over på politimanden også på damen, hvorefter jeg kiggede på Shawn, som trak mig lidt længere ind til sig og kyssede mig i håret.
"Det er okay, vi behøver ikke vide mere det... Vi skal bare lige vide, fik du mad der hjemme?" jeg så overrasket på dem, og det samme gjorde Shawn.
"Altså jeg... jeg fik da lidt... men" politimanden afbrød mig.
"Fik du eller fik du ikke?" han virkede nærmest helt vrede.
"Jeg fik en skive brød tre gang om dagen..." politimanden nikkede, og virkede tilfreds. Shawn der imod så chokeret rundt på de andre, de andre så også chokeret ud, men ikke ligesom Shawn gjorde.
"Vi skal bare have nogle billeder af dine mærker nu, så er vi faktisk færdige" jeg lukkede kort øjne og tog endnu en dyb indåndning, inden jeg rejste mig og fulgte efter politiet. Shawn kom løbende efter os, og lagde så en arm om mig. "Olivia, er vi okay igen?" jeg spurgte han. Jeg nikkede, lagde min arm om hans hofte og lod mit hovede hvile imod hans brystkasse, endnu en gang.
"Hvis du tager dine løbebukser og hættetrøje af, tager vi lige hurtigt nogle billeder også slipper du for os" jeg var ikke meget for det, men vidste at jeg var nød til det.
Shawn's synsvinkel:
Hun lod først hendes hvide convers ryge af, så hendes løbe bukser og til sidst hendes hættetrøje. Det eneste der dækkede hendes krop nu, var alle de blå mærker og hendes Tommy Hilfiger undertøj. Hun var ikke mere end skin og ben jo. Jeg havde godt lagt mærke til hun var tynd, men ikke så tynd.
"Olivia, vi skal også lige veje dig hurtigt og måle dig" hun nikkede bare og trådte op, og lod sig måle bagefter.
"45 kg og 1.62cm. Din bmi er 16, du er undervægtig så snart din bmi viser 18,5" sagde politiet.
De fik endelig taget billederne, og tog afsted. Olivia stod og kæmpede lidt med hendes bukser og sko. Jeg gik over til hende da hun endelig blev færdig, lagde en hånd på hendes ryg. Hun vænnede sig rundt lyn hurtigt, med tårne randende ned af hendes kinder. Jeg trak hende ind. "Det skal nok gå, det lover jeg. Jeg vil altid være der for dig, uanset hvad! Du har mit ord."
YOU ARE READING
On the road - Shawn Mendes Fan Fiction
FanfictionHvad ville du gøre, hvis du blev efterladt på en resteplads, i nord Tyskland en mandag nat? Du ville gøre ligesom Olivia, tage med Shawn Mendes' videre til Amsterdam, for hvem kan sige nej til ens idol? I hver fald ikke Olivia. Spørgsmålet er så b...