On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

Genforenet

Olivia's synsvinkel:

Turen til København føltes uendelig lang. Der var ikke noget sted jeg hellere ville være lige nu, end i Shawn's arme! Det var ironisk, jeg har altid synes at Romeo og Julie var alt for overdrevet, og for sukker sødt til min smag! At to børn på 13 år ville forelske sig så hurtigt, på under et døgn. Shawn og jeg havde ikke kendt hinanden længere tid end Romeo og Julie lærte hinanden at kende, det var ironisk at jeg længdes ligesom meget efter Shawn, som Julie efter Romeo. Spørgsmålet et vel bare så, hvorfor har jeg haft så meget i mod historien, om Romeo og Julie? Fordi jeg ikke selv kunne relatere til følelsen? Fordi jeg ikke havde en "Romeo" selv? Jeg lod mit hovede hvile imod det kolde vindue, og fik øje på et stort hav, vi var nået til Storebælt. Mine øjne begyndte stille og roligt at falde i, da et skrapt lys fra min mobil stoppede mig, det var Shawn.

Shawnmendes1 tilføjede dig.

Shawn tilføjede mig på Snapchat? Hvordan fandt mig overhovedet ud af alle de venneanmodinger han fik dagligt? Frem på min skærm kom en ny nofikation fra Snapchat vedrørende Shawn.

"See you soon, sweetie" han så træt ud, hvilket var forståeligt. Jeg havde kæmpet med at holde mig vågen lige siden vi kørte på Fyn, med et slap min hånd min mobil og jeg gik ud som et lys, jeg sov resten af vejen. Jeg vågnede i hver fald først da vi holdte stille. Forhallen var helt tom, åh nej nu var soundcheck startet og jeg ville først snakke med ham efter, hvis jeg overhovedet ville komme i nærheden af ham? Damen arbejdede for Falkoner salen, ikke for Shawn, måske havde han bare sagt jeg var en fan? Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. "Han venter på dig indenfor!" jeg kiggede hurtigt på hende også efterfølgende ind i forhallen, fiskede hurtigt ned efter, min mobil i bunden af bilen, og gik så ud. Jeg løb indenfor, det passede med at i det jeg løb ind af døren kom Shawn gående ud fra et rom, som jeg gik ud fra var der m&g blev afholdt. Først fik en pige øje på ham, så hendes veninde som fortalte det videre, til en pige de havde snakket med i køen, som sagde det videre til hendes veninder, og inden man kunne nå at se sig om, stod de alle sammen og gloede ind ad de mange glas vinduer og gik helt amok.

Jeg, som alle de andre piger, havde kun øje for Shawn, forskellen var heldigvis bare at jeg kunne komme helt tæt på ham. Jeg løb lige ind i hans arme, nej nærmere sprang ind i dem. Min krop klamrede sig til hans, som galt det liv eller død. Det var rart endelig at mærke hans åndedræt imod min skuldre og hans hjertebanken imod mit bryst. Han skulle til at sige noget, men det var som om tiden gik i stå, ligesom første gang han så mine blåmærker. Han stod bare og stirrede, som var han i en trance. Det var denne her reaktion jeg var bange for, han ville ikke kunne fokusere i aften, hvis jeg ikke fik ham til at tænke på noget andet end min far. En sikkerhedsvagt bad os om at gå ind i et rum, hvor pigerne ikke kunne se os, så de kunne få ro på dem. Jeg ville hoppe ned fra ham, men han var allerede begyndt at gå. Jeg strammede mit grab omkring hans nakke en smule, og lod mit hovede hvile på hans skuldre, jeg vidste om få minutter ville han udspørge mig.