Jeg Elsker Dig Jo

Munkes fest - sidste kapitel!

Munkes fest er idag og jeg har virkelig ikke lyst. Jeg har ikke lyst til at møde Anthon og Thor.
M og C kommer om nogle timer og så gør vi os klar sammen, som vi plejer.
Jeg skifter til normalt tøj. Jeg tager en julesweater og et par jeans på. Det er jo jul.

Jeg går nedenunder. Min mor sidder i sofaen med Nellie. "Hvaså?" Spørger jeg dem. Mor kigger hen på mig. Hun har tårer i øjnene.
"Er han ikke kommet hjem endnu?" Spørger jeg. "Nej" svarer hun med en knækket stemme.
Jeg tager min telefon op ad lommen og ringer til ham. Han tager den ikke. "Nellie, må jeg lige snakke med dig?" Spørger jeg hende. Hun rejser sig og følger med mig ud i køkkenet. Jeg lukker køkkendøren så min mor ikke kan høre noget. "Ved du hvor han er?" Spørger jeg hende. "Nej" mumler hun. "Nellie?!" Siger jeg lidt hårdere og med løftede bryn. "Han er ved en ven" mumler hun igen. "Hvem?" Spørger jeg. "Det må jeg ikke sige!" "Syntes du helt seriøst det er fair overfor mor det der?!" Siger jeg lidt højere, men stadig så det ikke kan høres i stuen. "Syntes du helt seriøst du er fair overfor Anthon og Thor?!" Svarer hun igen.
Hun ramte et ømt punkt og jeg havde mest af alt lyst til at græde.. nok fordi jeg vidste at hun havde ret. "Nellie, nu fortæller du mig hvem det er!" Siger jeg vredt. "Puma" mumler hun.
Fuck.. Puma er en af drengene fra min folkeskole, han er en total idiot. Han er værre end Danny og Tony tilsammen. Han har aldrig gjort mig noget, men han har været en virkelig idiot overfor alle andre jeg kendte dengang.
Jonas plejede at være virkelig gode venner med ham, men de stoppede mere eller mindre at se hinanden efter Tony voldtog mig og vores far døde. Tony, Danny, Puma og Jonas var drengegruppen alle var bange for. De brød ind på skolen og lavede hærværk for flere tusinde kroner hver weekend. Jonas er en god dreng og gik ud af gruppen da alt det med mig og Tony begyndte. Jonas har også fortalt mig at han føler det er hans skyld at jeg blev voldtaget af Tony og Danny, men det er det ikke.
Anthon har ihvertfald også en del af "skylden" og så alligevel ikke. Han kunne jo ikke vide hvad der ville ske.
Jeg svarer ikke Nellie, men går istedet ud til min mor. "Jeg ved hvor han er" siger jeg hurtigt og forsvinder ellers ud af døren.
Jeg stiger hurtigt på en bus. Der er to stop hen til Puma så det er ikke langt. Bussen stopper lidt derfra, men man kan sagtens se huset.
Pumas forældre er rige og har fem andre børn de er mere interesset i. Puma er 19 og hedder faktisk rigtigt Jonas, men der kunne jo ikke være to der hed det så han ændrede navn til Puma fordi han var den ældste og stærkeste.
Åbenbart symbolisere en Puma det..
Han bor alene i huset, hans forældre købte det til ham fordi de ikke gad og se på ham.
Forståeligt nok. Huset er alligevel faldefærdigt,
Der er ikke ordenligt gulv og der er flere hundrede huller i væggene. Plus at der heller ikke er varme eller ordentlige vinduer. Så egentlig kunne han ligeså godt sove udenfor.
Jeg går mod hovededøren. Jeg banker på, men der er ingen der svarer. Jeg banker igen, Intet svar. Jeg går om mod baghaven, græsset er aldrig blevet slået, hvilket vil sige det går mig til over knæene. Jeg kan høre nogen snakke.
Jeg kan høre Jonas og Tony. Det sorger mig rigtig meget at Jonas har valgt at gå tilbage til dem. Han har været væk i næsten to dage. Guderne må vide hvad de har lavet i de mange timer, de kan have nået meget!
Jeg går længere frem og jeg kan nu se dem.
Jeg får øjenkontakt med Puma og jeg opdager hurtigt at der ikke er nogen vej tilbage.
Angsten sidder uden på tøjet og det ved jeg at de kan se også selvom jeg prøver at spille sej.
Puma smiler perverst til mig, nok fordi han er mega klam og så fordi han kan "lugte" angst ved små piger som han så fint sagde til mig engang. Det er også en af grundene til at han hedder Puma, vilddyr kan jo dufte angsten ved deres bytte. Og det var det han så piger som, hans bytte.. et lille lam der bare skulle ødelægges. "Hey bedårende" siger han.
Ham og de andre siger i nogle have stole omkring et bål og nogle ølkasser.
Jeg går hen imod Jonas. "Hvad er det du laver?" Spørger jeg ham. "Hvad ser det ud til?" Svarer han flabet. "Kom nu smukke, sæt dig ned.. få en øl" siger Tony. "Nej tak, kom Jonas vi går nu!" Siger jeg hårdt. "Nåh nu er damen nok sur hva?" Udbryder Danny. "Kom nu Jonas" han svarer ikke. Jeg må finde på noget der gør at han vil med hjem. "Mor er på hospitalet" siger jeg trist. Det er hun ikke, men jeg håber det kan få ham til at lette sin fulde røv fra den havestol.. og det gør det. Han rejser sig og går sin vej. Jeg følger lige så stille efter. Efter lidt gå gang sætter han sig ved busstoppet. "Jonas?" Han svarer ikke. "Jeg vil bare gerne hjælpe dig" siger jeg. Jeg lægger min hånd på hans, men han flytter hurtigt sin.
"Jeg ved at du gør det for at virke sej. Men jeg ved udmærket godt at du ikke har haft det godt efter det med far. Jeg kan se det på dig hverdag, se hvordan du er ved at bryde ud i tårer fordi far er væk og mor aldrig er her. Tro mig, jeg kender det.. men at komme ind i en bande igen er ikke vejen Jonas!" Siger jeg hårdt, men kontant. Han kigger væk, men jeg kan se at han græder. "Årh Jonas" siger jeg sødt og krammer ham. Denne gang krammer han igen, det er dejligt. Busturen hjem er stille, men han smiler når jeg snakker til ham. Han ser ikke sur og ked ud mere, hvilket er godt!
Vi går mod vores hus. Mor og Nellie sidder nok i stuen og venter. Lige inden han åbner døren tager jeg fat i hans arm. "Øhm mor er ikke på hospitalet det var bare noget jeg sagde for at.."
"Det ved jeg godt" afbryder han mig og smiler.
Jeg smiler tilbage. Vi går begge indenfor og vi bliver begge overfaldet af mor og Nellie i et stort bjørnekram. "Forstyrrer vi?" Griner C.
C og M står begge i døråbningen. Vi nåede ikke at lukke døren før vi blev overfaldet så ja..
"Nej selvfølgelig ikke, kom ind" griner min mor. "Vi går ovenpå og gør os klar" smiler jeg til min mor. "Okay" smiler hun tilbage.
"Hvor har du været henne?" Spørger M. "Jeg skulle bare hente Jonas hos en ven" smiler jeg.
"Nåh okay, skal vi komme igang!" Smiler M overdrevet. "Ja!" Svarer mig og C.
Vi ligger hurtigt noget makeup og skifter til noget festligt tøj. C tager en flot kort kjole, den har noget blåt glimmer øverst og så bliver den helt hvid nederst. (119kr kig på billedet øverst)
M tager en gul kjole på der har hul ved brysterne så man kan se kavalergang og så lidt glimmer ved halsen. (225kr) og jeg tager også en kort kjole på der har noget baby blå glimmer øverst og så noget creme farvet silke nederst. (549kr). (Håret og makeuppen er det samme som på billedet øverst)
"Vi går nu!" Råber jeg til min mor. "Okay!" Råber hun tilbage ude fra køkkenet. Der dufter af mad så hun laver sikkert noget ude i køkkenet med Nellie og Jonas.
Vi forsvinder hurtigt ud i mørket, heldigvis bor munke ikke så langt væk. Musikken dunker og menneskene snakker. Elsker munkes fester, de er altid vilde. Vildere for hver gang!
"Hvaså piger!" Råber munke da han ser os. "Hej frede" smiler jeg. Jeg får hurtigt øjenkontakt med Thor, men jeg fjerner mit blik hen på M ret hurtigt igen. Vi går videre indenfor, festen er allerede godt igang. Vi går mod baren og tager nogle drinks. Vi sidder og snakker lidt, mest om mig, Anthon og Thor, selvfølgelig.. Jeg får en hånd på min skulder, det er Anthon. "D/N kan vi ikke lige snakke?" Spørger han. "Jo okay" "godt" han tager fat i min arm og trækker mig udenfor. Munke, Thor og de andre drenge står og snakker som de eneste derude, det er ryge stedet. Dog følger C og M hurtigt efter mig og Anthon. "Anthon giv slip!" Siger jeg vredt. Han trækker bare videre "Anthon!" Han giver først slip når vi er ude foran de andre, men stadig lidt væk. "Hvad laver du?!" Spørger jeg ham skingert. Nok fordi jeg er på randen til at græde. Han stirrer helt tomt på mig. Efter et par sekunders stilhed giver Anthon mig en lussing. Jeg falder til jorden. Ikke så meget på grund af lussing men mere fordi jeg er helt vildt fuld og jeg ikke kan stå på min egne ben.. jeg bliver hurtigt hjulpet op og da jeg skal til at vende mig om og sige tak til personen ser jeg at det er Thor. "Tak" mumler jeg. Hver gang jeg ser på Thor får jeg tusindvis af sommerfugle i maven. Jeg bliver helt nyforelsket i ham. "Hvad laver du anth?!" Råber Lauge. "Hun fortjente det" svarer Anthon surt. Jeg kigger bare ned på jorden, jeg ved godt at jeg fortjente den så jeg har ikke noget at sige om det. Og så alligevel. "Okay! Okay!" Siger jeg højt og går lidt væk fra Thor, selvom at have ham tæt på mig er det eneste jeg vil lige nu.
"Jeg ved godt at jeg har holdt jer to for nar, okay! Jeg elsker jer begge to pisse højt, og ja der er en jeg elsker mere end den anden, men jeg fortjener ingen af jer! I er nødt til at finde en anden eller glemme mig, det vil være det nemmeste.. jeg kan sagtens vælge en af jer, men jeg vil ikke såre den anden, får det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg gør!" Jeg begynder og græde ret hurtigt efter min så fine "tale" og Anthon kommer faktisk hen og trøster mig. Underligt nok.. "undskyld" mumler han i mit øre. "Nej, stop nu! I skal ikke sige undskyld nogen af jer! Og især ikke dig Anthon.."
Jeg vender ryggen til dem og begynder at gå. Jeg ved at jeg skulle være blevet og få talt ud, men jeg ved at det ender med at en eller flere bliver såret! "D/N!!" Råber pigerne sammen.
Til mit store åndssvage håb havde jeg troet at det var Thor. Jeg vender mig mod dem og venter på dem. De løber hen til mig og vi går sammen hjem.

Vi har fundet NRK frem på computeren, varmet nogle popcorn og taget nogle natkjoler på. Vi sidder og ser Skam, den er fantastisk! Der kommer en scene med Isak og Even. "Hvorfor kan Anthon og Thor ikke bare forelske sig i hinanden det vil være så meget lettere!" M og C griner lidt af joken, selvom jeg nu egentlig mente det dybt seriøst. Men jeg kan godt se det sjove i det og begynder også stille selv at grine. To beskeder popper op på displayet på min telefon. Det er Anthon og Thor.
Thor: Jeg elsker dig!
Anthon: Jeg elsker dig!
Min første tanke er kliché, men min anden er at jeg også helt mærkeligt nok føler mig heldig! Mange mennesker når ingen gang at føle kærligheden før de dør, men jeg har allerede følt den næsten 4 gange på et år..
Jeg kunne selvfølgelig bare skrive jeg elsker også dig! Tilbage til personen jeg elsker, men jeg har besluttet mig.. selvom det er hårdt så skal jeg ikke være sammen med nogle af dem!
Så jeg vælger ikke at svarer. "Jeg tager lige en smøg" smiler jeg til pigerne og går ud på min lille altan. Jeg står og kigger ud over boligområdet, jeg kan faktisk godt se over til munke en lille smule. Men jeg lægger nu mere mærke til den gruppe drenge der står ude på vejen. Det er Lauge, munke, Thor, Anthon og Maxi. "D/N! Det er okay, jeg ved godt at det er Thor du elsker mest! Det er okay" råber Anthon til mig. Man kan tydeligt se at han smiler stort. Jeg føler mig faktisk en del lettet! Men det ændre ikke noget, jeg har valgt hvad jeg vil.. Jeg skodder smøgen og skal til at gå ind. "Jeg elsker dig!" Råber Thor. En tåre falder ned ad min kind og jeg kigger mod drengene igen. "Jeg elsker også dig Thor, men jeg har taget en beslutning!" Råber jeg ned til dem. "Jeg elsker dig jo!" Råber han.
Den sætning er så smertefuld og dejlig på samme tid. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og tanken om bare at springe lyder som den bedste jeg har haft længe.

Over 2000 ord! Rekord!
Hahahah.. det var det sidste kapitel for "jeg elsker dig jo 1" håber i kan lide det! Det tog ihvertfald lang tid at skrive. :)

🚫🚫🚫🚫🚫🚫❌❌❌🚫🚫🚫🚫🚫🚫

Jeg er virkelig i tvivl om jeg skal lave
"Jeg elsker dig jo 2" vil i have en toer?
Skriv gerne i kommentaren om i vil have at jeg fortsætter :))