"Naboens dreng."

Kapitel 16

*Næste dag*
Jeg kigger på mit ur. Klokken er allerede 11:25, og vi er på vej til politiet.

Jeg sidder ved siden af Jin og på bagsædet sidder Jia ved siden af Jennie. Taehyung er hjemme.. Oppe på loftet, så han burde være i sikkerhed.

Der er stille i bilen. Jeg tænker tilbage til der hvor jeg stod op og fortalte de andre om den person fra igår. De var chokerede og bange, men vi lovede at holde sammen og passe på hinanden.

Alle var sådan, undtagen Taehyung. Han sagde ikke noget, men man kunne se han var ked af det, også selvom han ikke viste sine følelser, jeg kunne se lige igennem ham. Jeg havde det ikke særligt godt med at efterlade ham derhjemme, men han kunne jo heller ikke komme med. Han skulle beskyttes, og det var den eneste måde.

Jeg ved han ikke var glad, da vi kørte, men han ved jeg er her for ham, selvom jeg ikke altid kan passe på ham. Han ved jeg altid er der for ham, og det er vigtigt at vide. Jeg elsker ham.

Jeg læner mig tilbage og sætter mig til rette i sædet. Der er stadig et stykke vej til politistationen.

*Ved politistationen*
Vi er ankommet ved stationen efter en lang, stille og næsten akavet køretur.

Jin går hen til mig og krammer mig. ''Det skal nok gå søs, det er snart slut." siger han og smiler. Jeg nikker og krammer igen.

Efter krammet går jeg over til Jia og Jennie. "Er i klar til det her?" Spørger jeg. De nikker og smiler skævt.
Derfeter går vi alle ind på stationen.

Jin går over til skrænken og snakker med en dame, han udfylder også en masse papirer, så imellem tiden sætter vi os ned i venteværelset.

Jeg sidder med Jia, og venter spændt på det der snart skal ske.

Jeg sidder i mine egne tanker og lægger ikke mærke til noget, før Jia snakker til mig..

"Chae?" Spørger Jia og prikker mig på skulderen. ''Hvad er der?" Spørger jeg. "Jin er færdig med papirerne og vi skal ind til forhøring nu." siger hun og går over til de andre.

Jeg rejser mig op og går hen mod Jin og de andre. "Du skal med ind først Chae-Rin." siger en politimand og jeg følger med ind i et rum.

Jeg sætter mig og jeg kigger på ham. "Godt du kunne komme Chae-Rib, du fortæller bare hvad end du har at sige." siger han og smiler. Jeg tager en dyb indånding og begynder.

"Det begyndte med mord-sagen i Seoul.. Jeg så det på tv og blev bange. Men historien begynder faktisk først et stykke tid efter. Min nabo arbejder meget og rejser meget rundt i Korea, så da hun kom hjem, så jeg hende med to kæmpe poser, som jo ville bære normalt når man rejser meget. Der var dog noget over de poser der ikke så normalt ud. Jeg ville have svar, så jeg gik over til hende og spurgte hende om det.. Hun sagde det bare var gamle ting til kælderen. Efter hun havde slæbt den ene pose ned i kælderen, så åbnede jeg den anden pose og fandt noget meget ubehageligt.." siger jeg og viser ham billederne jeg tog.

Han skriver små stikord ned og jeg fortsætter.
"Så efter jeg gik hjem, var alt fint. Men her igår aftes blev jeg virkelig bange. Der stod en og holdte øje med huset. Det var vildt uhyggeligt og jeg kan ikke beskrive det, sådan direkte.. Jeg tror det kunne være min nabo der er morderen og jeg tror hun holder øje med mig.. " siger jeg og gyser ved tanken om det.

"Det er okay, har du muligvis et billede af din nabo?" Spørger betjenten.

Jeg tager min mobil op og finder et billede af Chun-ja, som Taehyung har sendt til mig.  Han smiler og takker. "Du må gerne hente Kim Seokjin nu." siger han og jeg går ud af rummet.

Jeg når endelig ud i venteværelset og henter Jin. Jeg følger ham hen til lokalet og krammer ham. "Det skal nok gå." siger jeg og smiler. Han nikker og smiler roligt.

Jeg går tilbage til de andre og sætter mig ned ovre i hjørnet. Jeg hører musik i mine hørertelefoner, da jeg skimter en person ud af min øjenkrog.

Jeg kigger lidt op og ser en person klædt i sort, der kigger på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg sidder bare helt stille og pludselig kommer Jia over til mig og jeg ser personen forsvinde.

"Det er okay Chae." siger hun og krammer mig. Jeg smiler skævt og kigger den anden vej.

Efter et langt stykke tid er vi alle i bilen på vej hjem. Jeg kan dog stadig ikke glemme den person. Det lignede skikkelsen fra igår, det var skræmmende..

Pludselig tænker jeg på Taehyung og alt det skræmmende forsvinder. Jeg lukker øjnene og falder i søvn.