"Naboens dreng."

Kapitel 19

*Omkring 4 timer senere*
Jeg er endelig ankommet til Daegu. Det var en lang tur, men det hele værd. Jeg kunne ikke stoppe præcis der hvor jeg ville, hvis jeg nu blev opdaget.. Så jeg stoppede et par blokke væk.

Jeg går ned af en lille lukket gade, da jeg går øje på en stor bygning. Jeg kigger på min mobil og ser klokken er 02:32. Jeg går lidt væk, og gemmer mig på den anden side af gaden.

Efter noget tid tager jeg mig endelig sammen og går over på den anden side til bygningen. Jeg tager en dyb indånding og åbner døren hurtigt.

Da jeg kommer ind er der meget mørkt, jeg kan ikke se noget, indtil jeg kan høre et skrig og jeg løber desperat for, at finde den.

Der er en lille væg længere fremme, så jeg gemmer mig bag den, men kigger en lille smule, og det er der jeg ser Chae-Rin lænket i en stol.

Uden at tøve, springer jeg ud og løber hen til hende. ''Chae.." siger jeg og krammer hende. "Tae.." hvisker hun i mit øre.

Jeg kigger på hende, hun har grædt, men smiler. "Hvem gjorde det?" Spørger jeg. "Chun-ja.''siger hun og kigger skræmt på mig.

"Se hvem der er kommet, jeg troede ikke jeg nogensinde skulle se dig igen." griner min mor og jeg kigger med det samme på hende.

"Hvorfor gør du det her?" Jeg stiller mig foran Chae-Rin og beskytter hende.

"Fordi du tog Min-Jae fra mig, jeg ville ikke engang adoptere dig, men det ville din far, og da du blev ven med Min-Jae var jeg nødt til, at gøre noget.. Du dræbte ham!! Du ødelagde min livsglæde!!" siger hun og kigger surt på mig.

"Men hvad vil du gøre ved det??" Spørger hun. Jeg kigger lidt på hende og pludselig kan jeg høre sirener. "Ikke så meget, men det vil politiet." siger jeg og blinker.

Chae-Rin smiler og Chun-ja står bare helt stille, hun ved ikke hvad hun skal sige. Hun prøver at løbe op af trapperne, op ovenpå, men lige da hun skal til det, kommer politiet ind og der er en betjent der griber hende.

"Chun-ja du er anholdt, vi har beviser nok til at vide du er kidnapperen og morderen vi leder efter..'' siger betjenten og giver hende håndjern på.

Hun kigger med i gulvet og siger ikke et ord. Jeg går over til Chae-Rin og befrier hende. "Undskyld, jeg først kunne komme nu, men jeg er glad for du er i live." Jeg smiler og krammer hende hårdt.

Hun siger ikke noget men krammer igen. Jeg ved hun har været bange og hun behøves ikke, at sige et ord, jeg ved nemlig hvordan hun har det og hvad hun tænker.

''Søs!!'' Råber Jin og Chae-Rin slipper mig og løber over til ham. "Jin, jeg er ked af jeg gik ud, når jeg vidste det var farligt. Det er alt sammen min skyld."

''Det er okay søs, og det var Taehyung der sørgede for politiet og alt det der, han er en god kæreste." siger han og krammer ham.

Hun nikker og vi går alle ud af bygningen. Den ene betjent sætter min mor ind i bilen og lige da de skal til at køre, ser jeg min far og Jae-Min komme imod os.

"Chun-ja?" Far kigger forvirret på hende og kigger ned i jorden kort efter. Jae-Min står hos mig og jeg krammer ham. Der var jo ikke mere end et par års forskel mellem mig og ham, at se sin mor blive brutalt lænket og fanget af sin ville bære hårdt. "Det er okay Jae-Min, far og jeg er her for dig.. " hvisker jeg.

"Vi bliver nødt til at køre nu, men hun bliver smidt i retten imorgen kl. 11:25, så ser vi hvad der sker. Vi kan ikke lade denne sag tage et sekund længere.. Så bare rolig, og fortsat god nat." siger betjenten og de kører alle væk.