"Naboens dreng."

Kapitel 20

*Næste morgen*
Vi er alle på vej hen i retten, til at se min mors dom. Jeg kan stadig ikke forstå min far og Jae-Min kom hele vejen fra USA, det er vildt, men det var vigtigt, og det er godt de er her igen, jeg har savnet dem.

Klokken er 11:25 og vi er her endelig. Det er ret akavet, salen er fyldt med politi og vagter.. Jeg sætter mig bare ned og venter på min mor.

Pludselig ringer der en klokke og min mor kommer ind i salen. Dommeren rejser sig op, og slår i bordet med en hammer. "Ro i salen."

"Chun-ja, du er blevet dømt for mord, kidnapning og vold og mishandling, er det rigtigt du har gjort det?" Spørger dommeren og kigger på hende.

"Selvom hvis jeg sagde nej, så ville i jo ikke tro på mig alligevel." siger hun og smiler skævt. Dommeren kigger på hende og tager nogle papirer frem, for at læse nogle flere ting op.

"Vi ledte din kælder igennem, og fandt to lig, er det også dine?"

"Ja.." siger hun og nikker. Dommeren krydser noget af på sit papir og fortsætter.

"Den sidste ting er noget vi fandt var også i kælderen, nemlig denne bog, her står der ideer om mord, vold og mishandling i den, men det er nemlig også en "dagbog" hvor du beskriver din søn Min-Jae's død.

Han var meget syg og han skulle have hans medicin, men du var jaloux på din adoptivsøn Kim Taehyung, der gik mere opmærksomhed af Min-Jae end du gjorde. Da Min-Jae blev syg, gav du Min-Jae det forkerte medicin med vilje, og gav skylden til Taehyung og du gjorde hans liv til et helvede.." siger dommeren og kigger på os.

Jeg rækker en arm i vejret. "Må jeg stille et spørgsmål??" Spørger jeg og dommeren nikker.

"Hvorfor kunne du ikke lide mig og hvorfor gøre sådan noget mod Min-Jae?" Spørger jeg og får tårrer i øjnene.

"Du tog Min-Jae fra mig og du fortjener et dårligt liv, din lille adoptivknægt, selv ikke engang dine forældre ville have dig!!" Råber hun og jeg sætter mig ned.

Salen er stille og ved ikke hvad jeg skal gøre. Da jeg pludselig mærker en hånd på min hånd og det er Chae-Rin's. "Det er okay, du skal ikke bekymre dig om hvad hun siger, for det er ikke sandt." siger hun og kysser mig på kinden.

Jeg rødmer og smiler. "Jeg er ked af jeg aldrig var der for dig Taehyung, men jeg forlader dig aldrig igen " siger min far og krammer mig. "Tak." siger jeg og smiler.

Selv dommeren har et smil på læben og ham slår igen med hammeren i bordet. "Chun-ja, du får 20 års fængsel, med mulighed for prøveløsladelse efter 15 år. Det var det allesammen, fortsat god dag, og kom godt hjem." siger dommeren og går ud af lokalet, mens politiet tager min mor.

Vi går allesammen ud i bilen og sætter os igen. "Jeg er så glad for, at det er overstået." siger jeg og krammer Jae-Min. "Jeg vidste ikke mor var sådan, nu vil alle hade mig." siger han og kigger i sit skød.

"Selvfølgelig vil de ikke det, det skal nok gå." siger jeg og smiler. Jae-Min griner lidt og smiler også. Vi læner os allesammen tilbage og kører hjem.
-----------------------------------------
*Et par uger senere/ Chae-Rin's synsvinkel*
Jeg er på vej hjem fra skolen med mine venner og jeg har det fantastisk. Efter det med Chun-ja er der sket mange ting, men det er gode ting.

Taehyung's far og Jae-Min flyttede fra USA til Korea og hele familien bor nu i Taehyung's store hus lige inde ved siden af.

Jae-Min flyttede skole og fik en masse nye venner, men han hænger altid op ad Jin Woo, som om de er bedste venner, men ellers er han faktisk rigtig populær, især blandt pigerne, og ingen dømmer ham på hans fortid.

Jia og Jennie skulle hjem for omkring en måned siden, men deres forældre lod dem blive, da forældrene var igang med at flytte til deres nye hus i Busan, de flyttede i huset lige overfor mig ved siden, da det kom til salg et par uger efter Chun-ja havde været i retten. Man kunne vel godt sige at alle folk snakkede om det med Taehyungs mor i et stykke tid.. Men det blev hurtigt gamle nyheder, og det var intet at joke rundt om.

Jennie nyder at være her, er begyndt på en ny skole og hun er blevet kæreste med Jimin. Det var vidst noget med, de kom til at kysse ved et uheld, og Jimin spurgte om hun ville være hendes kæreste. De er nu meget søde og Jennie er også en sød pige, Jimin var noget af en heldig kartoffel.

Ja, så er der Jia. Hun var mega glad, fordi hun fik lov til, at blive her og hende og Jin Woo er stadig sammen. De er også ret nuttede sammen og Jin Woo er så romantisk, jeg håber de vil være sammen for evigt.

Jin har fået et nyt fast arbejde, da han ville bruge mere tid med mig. Men det gode er, at han er blevet kok i en af de bedste og mest fornemme restauranter i Syd Korea.

Der er dog sket noget vildt for Jin, han sprang nemlig ud som homoseksuel efter han fik det nye arbejde og han har en kæreste der hedder Kim Namjoon. Namjoon er tjener i samme resturant, og de passer godt sammen.

Jeg er ligeglad med, at min bror er homoseksuel, jeg elsker ham stadig og vi støtter ham allesammen og Namjoon er også sød og behandler Jin med respekt og det er alt jeg kan bede om.

Men så er der også mig. Efter alt det med Chun-ja gik jeg til terapi, og det var ikke så fedt, men jeg fik nogle nye venner i klassen, Seo-Lin og Yuna, de er søde og de havde hellere ikke så mange, at være sammen med, så de passede perfekt ind i vores lille gruppe.

Men udover det, går det godt. Jeg er stadig sammen med Taehyung og mit liv er godt lige i øjeblikket. Jeg kunne ikke bede om mere.
-------------------------------------
Jeg står i mine egne tanker, da jeg pludseligt kan mærke en der ligger sin arm om min skulder. Det er Taehyung.

Jeg smiler og han kysser mig på kinden. "Jeg elsker dig, Chae." siger han og smiler.

Jeg griner og de andre kigger med det samme over på os. "Få et værelse i to." griner Jia, mens hun holder Jin Woo i hånden og vi er alle flade af grin.

Jeg er glad for jeg har mine venner, uden dem ville jeg ikke være her, eller være så glad, som jeg er og jeg har en dejlig storebror der passer på mig.
--------------------------------------
Så selvom mine forældre ikke er her længere, er jeg aldrig alene. Jeg har de andre og jeg ved også mine forældre er med mig. De er en del af mig og det vil de altid være..