~ 17 ~

31 1 1
                                        

April, Alaska

Endelig! Efter 4 måneder havde vi krydset grænsen til Alaska. Med forårets ankomst var sneen smeltet og graderne var oppe på omkring de 10 - Føltes næsten som sommer for os, når man sammenligner med de minusgrader vi havde været udsat for hidtil. Pelsene var nu bundet sammen og vi skiftedes til at bære dem over skulderen.

Trods alt var vi nået ud af Tomas' territorium i god tid, og var gået i en lang bue udenom den anden gruppe. Nu hvor vi var nået frem kunne vi trække vejret nemmere. Jeg ville dog gerne længere ind i landet, og op i bjergene, så langt væk fra alting vi kunne komme - og jeg kendte det perfekte sted. Der var en vis risiko ved det, men det var bedre end at være i nærheden af andre dawnbreakers.

"Du vil stadig ikke fortælle mig hvor vi skal hen?" Jake gik lidt bag mig og smuttede sten over søen vi gik ved siden af.

"Niks, du finder ud af det tids nok. Hvis du bare følger efter mig vil det være fint." Jeg kiggede mig over skulderen og hans blik gled nedefra og op. Jeg sendte ham små øjne med et smil.

"Mine øjne er heroppe." Han grinede højt bag mig og kastede en stor sten ud i søen.

"Er det rigtig? Det havde jeg ikke opdaget." Jeg rullede øjne af hans sarkasme, men smilede alligevel.. Tosse.

"Tror du vandet er koldt?" Spurgte han retorisk eftersom han satte sig ned ved kanten af søen og stak en finger prøvende i vandet.

"Nå?" Der var ingen vind og solen stod højt på himlen, som gjorde at vejret føltes varmere end det reelt var. Uden at svare rejste han sig og begyndte at tage tøjet af. Havde han tænkt sig at gøre det jeg troede?

"Mener du det der?" Jeg begyndte at gå over mod ham.

"Hvorfor ikke? Hvornår har du sidst vasket dig?" Forlegent måtte jeg indrømme for mig selv at det var noget tid siden. Ikke ligefrem 3 stjernede huler eller hytter vi havde mødt på vores rejse.

"Er det ikke for koldt?" Jeg skulle lige til selv at sætte mig ned for at mærke vandet da han blidt tog fat i min arm og fik mig op at stå igen. Han skubbede tasken af mine skuldre og derefter min jakke. Han stod kun i boksershorts med gåsehud overalt på grund af kulden. Synet af ham tog vejret fra mig.

"Ikke hvis man bevæger sig." Han lænede sig ned og kyssede mig blidt. I næste nu tog han fat i min arm og hoppede ud i søen med mig efter.

Jeg skreg og hvinede da jeg kom op til overfladen igen. "FUCK Jake! DET ER KOLDT!!" Jake grinede højt mens han tog nogle svømmetag rundt om mig.

"Din idiot! Jeg er jo gennemblødt!" Han grinede nu bare endnu højere og svømmede over mod hvor jeg trådte vande.

"Var du kommet med i hvis jeg havde bedt dig om at tage tøj af?"

"Jeg var ikke kommet med i uanset hvad!" Jeg var i et stadie mellem pisse sur over at han havde kastet mig i, og underholdt. Den uforudsigelighed der var med ham, var det der i bund og grund gjorde ham så spændende.

Jeg kravlede op af søen igen og stod og rystede. Han svømmede frem og tilbage og dykkede engang imellem. Jeg vidste at jeg var nødt til at få tøjet af og hængt det på et træ i nærheden så det kunne tørre. Da jeg havde hængt det sidste stykke op og stod tilbage i en tank top og trusser vendte jeg mig om for at gå tilbage til søen. Jake stod lige foran mig, vand dryppende fra sit hår og med et brændende blik der naglede mig til stedet. Han lagde sine hænder på min hofte og trak mig ind til sig.

"Uh, du er kold."

"Så varm mig." Hans læber var på min hals, dér hvor nakken møder kravebenet, og han lavede et spor af kys op til mit øre. Jeg sukkede let og slappede af ind mod ham.

Dawnbreaker: SoulhealerTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang