Jeg har faktisk altid boet i Trofors, eller.. næsten. Jeg blev mobbet ud af skolen. Ja, hårdt at sige. But that's life! Jeg har boet i Trondheim i 2 år nu, men nu flytter vi tilbage. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor vi flytter tilbage. Det er ihver...
*mandag* Klokken er 08.35 og vi skal møde klokken 10.00. Jeg har sovet hos min kæreste hele min weekenden. Ja i hørte rigtigt, kæreste. Marcus spurgte mig og kæreste i fredags!! Ihh!!! Hahhaha!
"Marcus skat, du skal op" hvisker jeg og kysser ham i nakken. "Århhh!" Klaget han og trækker mig ind til ham. Han placere hurtigt sines hænder på min numse. "Vi skal op!" Griner jeg og rejser mig. Jeg får taget tøj på og lagt makeup. Tøj:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Makeup:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
*på skolen marcus' synsvinkel* Jeg går ind på skolen hånd i hånd med Asta, med en følelse af glæde og skyld. Jeg ved jo godt at det er i dag, i dag jeg skal droppe Asta. Jeg har virkelig ikke lyst! Hun er så fantastisk, sød, dejlig og pisse lækker! Jeg slipper hendes hånd og går ind i klassen til drengene. "Hva så scorede du hende?" Spørger Jacob. "Ja!" Siger jeg stolt, selvom jeg ikke er spor stolt af det. "Hvad siger du til at droppe hende for Sarah?" Spørger Magnus. "Klart!" Svare jeg selvsikkert. "Marcus??" Spørger en med grådfyldt stemme, jeg vender mig om og ser Asta. Shit!! "Jeg kan forklare!" Siger jeg. *asta' synsvinkel* Jeg går over stille over til Marcus og drengene, men stopper på afstand og lytter. "Hva så scorede du hende?" Spørger Jacob. Jeg smiler lidt. "Ja!" Siger Marcus stolt. "Hvad siger du til at droppe hende for Sarah?" Spørger Magnus. "Klart!" Svare Marcus selvsikkert. Jeg er i chok! "Marcus??" Spørger jeg på kanten til at græde. "Jeg kan forklare!" Siger han hurtigt. "Foreklare hvad?! At du er en fuckboy?!" Råber jeg og denne gang græder jeg. "Det var en væddemål! Okay? Jeg har jo fortrudt!" Råber han tilbage. "Var jeg bare et væddemål?!! Du har jo aldrig været forelsket i mig!" Råber jeg grædende. "Asta.." sukker han. "NEJ MARCUS!! HOLD DIG FRA MIG!" Råber jeg igen men denne gang stor tuder jeg. "Jeg har været forelsket i dig siden første gang jeg så dig!" Råber han. "Hør her Marcus Gunnarsen. Du skal aldrig, som i aldrig prøve at snakke med mig igen!" Siger jeg og vender rundt og går mod døren. Da jeg står i døren vender jeg mig om og siger "jeg slår op!" Og så er jeg den der er skredet med tårnede ned af kinderne. Jeg løber ud af døren og ud i skolegården. Det regner, fedt! Jeg går videre, og stopper ikke med at græde. Jeg skal se det fjols igen. —————————————————————————— Hvad siger i til et maraton??<3
