Jeg har faktisk altid boet i Trofors, eller.. næsten. Jeg blev mobbet ud af skolen. Ja, hårdt at sige. But that's life! Jeg har boet i Trondheim i 2 år nu, men nu flytter vi tilbage. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor vi flytter tilbage. Det er ihver...
*tirsdag morgen* Det er tirsdag, og jeg har virkelig ikke lyst til at tage i skole. Kan jeg ikke bare være syg? Så slipper jeg i det mindste for at se på ham. Klokken er 07.20, jeg burde være oppe nu, men gider virkelig ikke.. Pludselig går døren op og ind kommer Esther. "Hey du ved den der gule hættetrøje? Kan jeg lige låne den..." siger hun og roder i mit skab. Hun vender sig og ser på mig med bekymrede øjne. "Skal du ikke i skole?" Tilføjer hun. Jeg får tåre i øjnene, og bryder ud i gråd. "Hvad sker der?" Spørger hun og sætter sig på sengekanten. "Jeg var bare et væddemål.." siger jeg grædende. "Hvad?! Den store idiot! Du er jo alt for god til ham!" Siger hun vredt. "Jamen jeg elsker ham så meget!" Græder jeg. "Du er meget bedre end ham! Se at komme op, og vis at det ikke rør dig en skid!" Siger hun. Jeg snøfter engang og nikker. "Okay" siger jeg og rejser mig. Jeg tager tøj på og lægger makeup. Tøj:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Makeup:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
*på skolen* Jeg stopper op i skolegården og kigger rundt. "Hej musse pige!" Siger Isabel og krammer mig. "Er du okay?" Spørger hun. "Ja, eller nej.. jeg ved det faktisk ikke" svare jeg stille. "Du er for god til ham! Du fortjener meget bedre!" Siger Amalie som kommer gående. "Tak, han er bare en idiot" svare jeg. Jeg smiler til dem og vi går ind på skolen. Da vi går ned af gangen, glor alle på os. "Ærligt! Hvad glor i på?" Spørger Maja surt og så flækker vi af grin og går videre. "Jeg magter ikke se på ham!" Sukker jeg da vi går ind i klassen. "Heller ikke mig" siger Amalie. "Tror du nogen af os vil det?" Spørger Isabel og så griner vi igen. Jeg smider mine ting på min plads og kigger rundt, for at se hvem der er her. Og gæt hvem, Marcus sammen med Sarah. Han kigger på mig og vi får øjenkontakt, jeg vender øjne og kigger væk. Han så ikke glad ud, hvilket der undre mig.
